Køb julegaverne billigt i udlandet

Det har aldrig været så billigt at flyve til et andet land for at jule-shoppe. En hård priskrig på flybilletter og en høj dansk kronekurs gør, at du kan komme afsted for meget få penge.

Shopping i London er i forvejen en dansker-favorit. Valutakurserne og priskrig på flybilletter gør det også til en billig fornøjelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stephen McLaren
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

- London er et rigtig godt bud, siger Lars Thykier, direktør i Dansk Rejsebureau Forening.

Læs også:
Masser af billige flybilletter fra SAS

- London har alt, når det gælder shopping. Det er ikke voldsomt dyrt at overnatte og gå på restaurant. Kursen på pundet er lavt, og der er billig transport fra lufthavnen til byen.

De seneste måneder har danske medier skrevet om en tendens til juleshopping i fjerne byer som New York og Beijing. Lars Thykier afviser dog, at danskere i stor stil tager på den slags ture bare for at shoppe.

- Dels tager det lang tid at flyve. Dels koster flybilletten en del, selvom den er under normalt niveau. Og dels er det dyrt at bo i en storby som New York.

Varmt i Dubai
Hvis han alligevel skal udpege et fjernt rejsemål, som giver mening at besøge i en weekend i år, nævner han Dubai.

- Der er varmt, så man behøver ikke at pakke regntøjet. Flybilletter og hoteller er nede i pris, og selvom valutakursen ikke er lav, så er der også penge at spare på shopping, siger han.

Dansk Rejsebureau Forening forventer et fald i antallet af rejser i år på grund af finanskrisen. Dette fald slår også igennem på juleshopping, vurderer Lars Thykier.

En opgørelse, Danske Bank har lavet for B.T., viser, at shopping i England er billigere end herhjemme. Forbrugsvarer og tøj er mindst en tredjedel billigere end i Danmark, mens hotel- og restaurantbesøg er ca. 40 pct. billigere end her i landet. Rejsemål som Barcelona og Madrid giver totalt set samme besparelse, men her er det især tøjindkøb, der er billige.

Varer med hjem uden moms

Hvis man skal have skåret endnu mere af prisen, er Prag, Budapest, Tallin eller Warszawa gode steder at tage hen. Fordelen ved de europæiske rejsemål er, at man må tage varer for et ubegrænset beløb med hjem uden at betale moms.

I USA og andre lande udenfor EU ligger grænsen på 3.200 kr.