Køb din egen strand

Et stykke af ”den engelske riviera” er sat til salg gennem et auktionshus. Første bud er knap en halv mio. kr.

Et stykke af denne smukke Gwithian Beach i Cornwall er til salg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lawrie Cate (Flickr.com)

"Jeg håber nogen vil købe stranden, bare for at kunne sige – "denne ejer jeg", siger Richard Argles fra det britiske auktionshus Collier Cre.

Læs også: Drømmer du om stranden?

Auktionshuset har nemlig et stykke af "den engelske riviera" – den smukke Gwithian Beach i Cornwall til salg. Den nuværende ejer af arealet, Dennis Arbon, vil på denne måde skaffe penge til kulturscenen "Hall for Cornwall".

Interesserede købere skal da også findes blandt folk med hang til herlighedsværdi. For arealet – lidt over 30 ha – kan ikke bruges til andet end herlighed. Der må ikke bygges på det, og der er offentlig adgang til stranden.

Umulig at prissætte
Men der er tilsyneladende flere, der mener, at det er herligt bare at kunne kalde sig ejer af en strand. Der er allerede kommet et bud ind, og der har været flere interesserede forespørgsler.

 Første bud starter ved 50.000 pund, omkring 450.000 kr., men auktionshuset vil ikke give et bud på, hvad stranden ender med at blive solgt til.

"Hvem kan overhovedet prissætte en strand - et stort areal af sanddyner i Englands sydvestlige hjørne, man ikke kan bruge til noget konkret," siger Richard Argles til Guardian.co.uk.