Kinas usynlige hær

Et af verdens mægtigste undere er kejser Qins hær af terrakotta-krigere, der blev fundet i jorden ved en tilfældighed i 1974. De findes i mægtige udstillingshaller uden for Xi’an i det centrale Kina.

Rejseliv imported photo
Hele området med udgravningen af den opmarcherede terrakotta-hær er overdækket og her er arbejde til arkæologer i generationer. Det tager et halvt år at samle en kriger og her er anslået 6.000 mand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Hedegaard

Navnet Xi’an siger Dem sandsynligvis ikke noget. Heller ikke mig, før den dag jeg stod der. Alligevel er Xi’an en by på størrelse med London – her er cirka ni millioner indbyggere – den er over 2.200 år gammel, den har været Kinas hovedstad i 13 kejserdynastier, og det var herfra, Silkevejen udgik.

Læs også: Beijings mondæne Christiania

Det tager to en halv time at flyve til Xi’an i Shaanxi-provinsen fra Shanghai og to timer fra Beijing. Egnen omkring byen er frugtbar og har brødfødt befolkningen i årtusinder, omend her ofte er tørke, der i historisk tid flere gange har medført hungersnød. Landbrugsjorden er også afhængig af den regn, der falder om vinteren, men heller ikke denne vinter er der faldet meget, I dag er der dog ingen, der dør af sult af den grund.

I 1974 var tørken imidlertid særlig slem. Det fik en yngre bonde til at grave efter vand på et stykke jord uden for byen. Da hans brønd var næsten 10 meter dyb, stødte han på noget mærkeligt: en slags hat. Det lignede i hvert fald en hat, men den var lavet af keramik.
Hvad den unge landmand endnu ikke vidste var, at der stod en mand i fuld højde af brændt ler nedenunder hatten, og at der til venstre for ham stod endnu en legemsstor mand af ler. Og at der under marken, han gravede i, befandt sig en hær på flere end 6.000 soldater plus generaler, heste, ryttere og stridsvogne. En hel hær i fuld feltmæssig udrustning – alle lavet i ler.

Ikke nok med det; de enkelte soldater synes at have individuelle ansigtstræk og kropsholdninger, hvilket leder tanken hen på, at de kan være efterligninger af enkeltpersoner i en hær, der rent faktisk fandtes for omkring 2.200 år siden, og man vidste allerede fra de første udgravninger, hvem de er: de er mændene i kejser Qins hær.

Qin Shi Huang var Kinas første kejser. Han besejrede og undertvang de andre kinesiske stater og lagde grunden til det Kina, der findes i dag.
På kinesisk er Qin (eller Chin) og Kina det samme, så det er hans navn, der stadig genlyder, hver gang der printes et »Made in China« i bunden af et produkt på en af Kinas titusindvis af fabrikker.

Det var også Qin, der planlagde og påbegyndte arbejdet med Den Kinesiske Mur. (I Mongoliet har man i øvrigt netop lokaliseret en omtrent 100 km lang konstruktion, som også menes at være en del af det bygningsværk, der udgør Den Kinesiske Mur.) På den måde kan Kina også takke kejser Qin for sine to største kulturhistoriske monumenter – og turistattraktioner.

Qin, der blev født i 259 f.Kr., blev konge, da han var 13 år. Da han blev 28 år, havde han blodigt underlagt sig de seks andre væsentligste kinesiske stater og samlet dem til ét Kina, og han blev derefter landets første kejser. Allerede da han blev konge, begyndte arbejdet med at planlægge og opføre hans mausoleum, og da han blev udnævnt til kejser, blev planerne væsentligt udvidet.
Kejser Qin blev ikke alene en af historiens største skikkelser, han blev også en af de mest hensynsløse. Den kinesiske tænker og lærer Konfutse levede i slutningen af det, som i Kina bliver kaldt forårs- og høstperioden (770-476 f.Kr.), og blandt megen anden visdom formulerede han: »Et land vil altid have en hær. Hvis et land ikke har sin egen hær, så har den et andet lands.«

Det vidste Qin, og han handlede derefter. Men da lærde, der havde studeret Konfutses tanker og idéer, tillod sig at kritisere Qin for hans egenrådige og diktatoriske stil, samlede han 460 af dem – og lod dem derefter begrave levende.
Hans hensynsløshed havde ét formål: at forene Kina. Uden Qins vision ville Kina i dag have været som Europa, som én kineser fortalte mig:
»En samling forskelligartede lande, med forskellige sprog, forskellig baggrund, forskellige standarder ... og afvigende indstillinger til økonomi.«
Den sved.

Qin indførte fælles mønt, fælles skriftsprog, fælles lovgivning og fælles standarder for mål og vægt. Hans betydning kan ikke overvurderes, og alligevel er der tale om et af de korteste kejserdynastier i Kinas historie. 15 år varede det – fra 221 til 206 f.Kr.

 

En arkæologs drøm

Terrakotta-hæren er et af det 20. århundredes mest betydningsfulde arkæologiske fund. På niveau med fundet af Tut Ank Amons gravkammer i Egypten og den glemte inka-by Machu Picchu i Peru.

Hæren står opstillet i slagorden cirka 1,5 km øst for Qin Shi Huangs vældige mausoleum, og her vil være arbejde til arkæologer i generationer. Det vil tage længere tid at udgrave mausoleet og de tilhørende anlæg end de 37 år, det tog at anlægge det.
Gravområdet uden for vore dages Xi’an har været kendt i mere end tusind år, selv om pyramiden oven på kejser Qins grav med tiden er blevet noget flad. Men området med terrakotta-krigerne kom som en overraskelse for alle.

Området omfatter fire udgravninger, og dermed dækker kejserens gravområde efterhånden 50 kvadratkilometer, hvilket gør det til Kinas største og mest betydende arkæologiske område.

Terrakotta-hæren befinder sig i mægtige udstillingshaller, hvor der til dels stadig arbejdes. Hallerne ligger som vældige paladser foran vidtstrakte pladser, der vidner om, at stedet hvert år besøges af to millioner mennesker, og at det her er noget helt særligt.
Hæren befinder sig i tre af fire udgravninger.

Udgravning 1 er den største og den, alle besøgende strømmer ind til først. Det er her, man finder et udsnit af hærens hovedstyrke på samlet 6.000 mand opmarcheret i fuld bredde. I oldtiden har der været tale om en mægtig slagstyrke. Udstillingshallen er anbragt over den jord, som arkæologerne stadig arbejder i, og selve udgravningen er omtrent 230 m lang. Publikum kan iagttage udgravningen fra en tribune i den ene ende og fra gange ned langs siderne.

Udgravning 2 indeholder kavaleri og infanterienheder samt stridsvogne. Og udgravning nummer 3 et militært hovedkvarter med livvagt, højtrangerede officerer og generaler samt en stridsvogn forspændt med fire heste.
Den 4. grav blev fundet tom; muligvis fordi den ikke var blevet færdig ved kejserens død.

Oprindelig har alle krigere båret våben i naturlig størrelse. De er formentlig forsvundet, da gravene blev røvet, og brændt af oprørere efter kejserens død.
Selv om hæren fremstår som bestående af individer med hver sit udseende, har der formentlig været tale om en slags masseproduktion, hvor arme, ben, hoveder, torsoer og andre dele er blevet masseproduceret i forme med mulighed for at variere udtrykket i sammensætningen.

Arkæologerne har opdaget, at detaljer er blevet tilføjet både før og efter, at figurerne er blevet malet. Der har været variationer i påklædning, frisure og skægvækst, der alle tre har været med til at signalere rang; en officer med én hårknude rangerer under en officer med to hårknuder, der igen står under kommando af en general med en slags hat.

Anslået har flere end 1.000 arbejdere været involveret i produktionen af terrakottahæren. Mange er utvivlsomt arbejdet ihjel og begravet i massegrave på området. Der er fundet grave med hundredvis af skeletter. Eller måske har man henrettet folk for at hemmeligholde projektet? Kejser Qin var ikke for sarte sjæle.

I 1980 fandt man i den sydøstlige del af området to helt enestående bemalede stridsvogne af bronze forspændt med fire heste. De har været forbeholdt kejseren, når han skulle på inspektion i efterlivet.
Vognene lå i flere end 3.000 dele, men er nu samlet og udstillet i en egen udstillingshal på området. Fundet har givet forskere et uvurderligt og detaljeret indblik i, hvordan man for over 2.000 år siden lavede stridsvogne og seletøj. I forbindelse med udgravningen fandt man også store mængder hø, som hestene skulle have været fodret med i det hinsides.

I 1980erne gjorde man også et fund af store mængder rustninger og harnisk til både mænd og heste. I 2000 fandt man desuden en grav med civile embedsmænd i terrakotta. Ikke for ingenting var kineserne først med et omfattende bureaukrati og embedsmandvælde, der tilbagevendende har truet kejsermagten, men undvære dem har ingen kejser kunnet.
Senest i 2001 fandt arkæologerne desuden en grav med terrakotta-musikere, -akrobater og stærke mænd til kejserens underholdning i efterlivet. Hele gravområdet har været udformet som en mikroudgave af universet.

Den dag, jeg besøgte stedet og inspicerede kejserens hær, var der optræk til tumult i bygningen med souvenirbutikken.
Børn og voksne, der havde købt den officielle kinesiske bog om krigerne, flokkedes ved et bord, hvor der sad en gammel mand og skrev sin autograf med kinesiske skrifttegn på bøgernes titelblad.
»No photo,« stod der på et håndskrevet skilt over ham, så jeg måtte pakke kameraet væk.
En ansat fortalte med ærbødighed i stemmen, at her sad den bonde, der for 38 år siden var gået ud på marken for at grave en brønd. Vand havde han ikke fundet, men en mærkelig hat af keramik – og resten er historie.

Efter 38 år arbejder man stadig på at afdække terrakotta-tropper og på at samle dem. Det er en langsommelig proces, og de kinesiske arkæologer arbejder tålmodigt og metodisk. Det tager sådan cirka et halvt år at samle en enkelt mand, men styrken vokser.
Oprindelig har soldaterne stået i rum, der stod syv meter under jorden. I århundreder har bønder oven over dyrket jorden uden at kende til deres eksistens og havde det stået til kejseren, havde vi aldrig set dem. De var forblevet den usynlige hær.

Qins ønske var, at hans krigere af brændt ler skulle medvirke til at skænke ham evigt liv. Det har de også – i hvert fald noget, der ligner – for de millioner af besøgende, der hvert år valfarter til udgravningerne ved Xi’an, udtaler hans navn med ærefrygt, hvisker hans navn, mumler hans navn ... igen og igen og igen.
 

Se også: På vandretur gennem Kinas fortid