Kahytten koster 11.360 kr. pr. nat

Den spritnye britiske luksusliner "Queen Elizabeth" er taget af sted på sin jomfrurejse. Bagefter sejler den Jorden rundt på 104 dage. Pris i dyreste suite små 1,2 mio. kr.

Krydstogtskibet Queen Elizabeth på vej i havn i Southampton. Fold sammen
Læs mere
Foto: cunnardqe.com
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forleden blev verdens nyeste superliner navngivet af den engelske dronning i Southampton og skibets navn blev - surprise! - "Queen Elizabeth". 
 
Næste: Så mange flasker champagne, drikkes der ombord "Queen Elizabeth" på et år

Det er tradition at medlemmer af det britiske kongehus navngiver skibe fra Cunard Line og den engelske dronning er efterhånden er erfaren, når det kommer til at baldre champagneflasker ind i skibssider. Hun var også gudmor for "Queen Mary 2" (i 2004), som hun var det for verdens mest berømte liner "Queen Elizabeth 2" tilbage i september 1967.
 
Det var hendes mor, der navngav den oprindelige "RMS Queen Elizabeth" i 1938,  dengang hun var Englands dronning Elizabeth. Det nye skib er hermed det tredje skib med navnet "Queen Elizabeth" fra Cunard Line.

Den yngste flåde
Efter "Queen Elizabeth" er søsat opererer Cunard Line en af verdens yngste flåder. De to andre skibe, "Queen Mary 2" og "Queen Victoria" er henholdsvis fra januar 2004 og december 2007.
 
"Den nye "Queen Elizabeth" er ikke rederiets største skib. Det er fortsat "Queen Mary 2". Men skibet er en yderst moderne hyldest til den stil, man kendte tilbage i 30'erne," siger Jesper Boas Smith fra Bella Vista Travel & How2cruise.

Britisk når det er bedst
"Der er tale om et skib, der i høj grad vil appellere til danskere og dem der påskønner den klassiske krydstogtoplevelse med charme, god service og interessante destinationer. Dette er britisk, når det er bedst," siger Jesper Boas Smith.

Til underholdning er der på skibet bl.a. Royal Court Theatre, indrettet i kongeblå og guld, med plads til 832 gæster, hvor the Queen Elizabeth Theatre Company står for opsætninger i stil med dem, man kan opleve på teatrene i Londons West End.

Øverste balkon består af af private loger, hvor gæster kan nyde drinks før forestillingen - eller champagne og petit fours under showet. Ved hjælp af en lysløs klokkestreng er det muligt at tilkalde friske forsyninger.
 
De fleste krydstogter med "Queen Elizabeth" vil starte og slutte i hjemmehavnen, Southampton cirka to timer fra London. 

Jomfrurejsen
Jomfrurejsen er på 13 nætter og begyndte den 12. oktober. Der er besøg i Vigo (Santiago de Compostela), Lissabon, Cadiz (med mulighed for at besøge Sevilla), Las PalmasGrand Canaria, Tenerife, La Palma og Madeira.
 
Den 5. januar er der afgang på et verdenskrydstogt, hvor man kan komme langt væk fra vinteren i 103 nætter. Bl.a. vil man kunne opleve New York, Fort Lauderdale, Costa Rica, Panama-kanalen, Acapulco, Los Angeles, Hawaii, Samoa og Amerikansk Samoa, Fiji, New Zealand, Sydney, Bali, Hong Kong, Vietnam, Bangkok, Langkawi, Mumbai, Dubai, Oman, Aqaba (Petra), Athen, før man er tilbage i Southampton den 19. april, 2011. Priserne startede fra cirka 1.000 kr. pr. dag pr. person. For dem i den største suite er prisen i 1.170.000 kr. pr. person (eller 11.360 kr. pr. dag).
 
Syv dage til de Norske Fjorde med afgang den 19. maj 2011 kan bookes fra cirka 11.175 kr. pr. person + fly.  
 
Kommer til Danmark
Danskerne vil få mulighed til at se "Queen Elizabeth" når skibet anløber København første gang den 4. juni og siden den 11. juli. Begge gange som del af et krydstogt fra og til Hamburg. Skibet kommer tilbage igen den 18. august næste år.
 
Cunard Line startede som passagerrederi for helt tilbage i 1840 og "Queen Mary 2" er i dag den eneste oceanliner, der tilbyder linjefart mellem Storbritannien og Amerika, hvoraf de fleste afgange er mellem Southampton og New York.

Se klip fra byggeriet og de første prøveture her:

Næste: Så mange flasker champagne, drikkes der ombord "Queen Elizabeth" på et år