Jul hos delfinerne

På marinecenteret Dolphins Plus på Key Largo venter en svømmetur med delfiner. Det familieejede sted er kendt for, at alt skal foregå på delfinernes præmisser.

Foto: Trine Panum Kjeldsen

Her i Florida har der desværre været mange eksempler på centre, hvor delfinerne er blevet stressede, fordi ejerne har haft mest fokus på kasseapparaterne og har presset for mange turister ind på for kort tid.

Se også: Hemingways Florida

Især en ulykke tidligere på året i Sea World, hvor en træner blev dræbt af en spækhugger, har forstærket debatten om rovdrift på dyrene.

Inden svømmeturen får vi en grundig indføring i, hvordan vi skal agere i vandet med delfinerne, der nysgerrige svømmer rundt tæt på kanten og observerer os.

"Se, de er allerede ved at se jer an. Delfiner er gode menneskekendere, siger træneren og peger på delfinerne Bob og Dinghy, der glider gennem saltvandet liggende på siden, så øjnene kan fange turisterne på træbænkene.

Vi bliver inddelt i hold på fire, som på skift skal svømme to og to med to delfiner. Iført våddragter glider vi stille ned i det kolde vand.

Foruroligende tæt på  

Far og Oskar skal holde hula hop-ringe, som Bob og Fiji skal svømme igennem. En øvelse, som skal gøre delfinerne fortrolige med de to turister. Men egentlig burde det nok have været omvendt.

For både far og søn bliver nemlig gevaldig overraskede – nogle vil ligefrem kalde det for forskrækkede - da de 250 kilo tunge små hvaler pludselig kommer svømmende tæt forbi. Begge spjætter i hvert fald. Og sønnen tager en rask beslutning, umiddelbart efter at delfinerne har passeret forbi første gang.

"Jeg skal op herfra. Og det skal være nu," proklamerer han bestemt.

End ikke velmente overtalelsesforsøg kan ændre den beslutning. Nok er man syv år gammel og i egne øjne ganske sej, men selv den sejeste har åbenbart en grænse, og den er nået her.

Familiens teenager øjner en chance for endnu en tur i bassinet og overtager straks pladsen sammen med mor, når nu mændene ikke kan stå distancen.

Hjælper strandede delfiner 

Træneren fløjter ordrer til delfinerne. Bob uddeler "kys", giver hånd - eller finne - og giver os en ordentlig svømmetur, hvor vi holder fast i finnerne. Det er forbløffende, hvor hurtigt 10-15 minutter går i selskab med de store dyr.

Delfinerne er legesyge, imødekommende og tillidsfulde. Ganske givet hjulpet godt på vej af, at alt foregår på deres præmisser og i en positiv tone.

Vores søn har fået modet igen på bassinkanten. Han får lov til at give teenageren Fiji et lille kys på snuden og made den med lidt fisk.

Efterfølgende sidder vi og sludrer med direktøren Art Cooper. De øvrige turister har forladt stedet, mens delfinerne svømmer roligt rundt.

"En del af de penge, som vi tjener, går til at hjælpe hvaler og delfiner, som strander, og har behov for øjeblikkelig hjælp for at overleve. Flere af de strandede delfiner har vi efterfølgende haft til at bo her," fortæller Art Cooper, som er en af de tre eksperter fra Dolphins Plus, der rykker ud, når hvaler eller delfiner skal reddes.

En drøm går i opfyldelse

Mens vi sludrer, kommer en pensionist gående støttet af sine voksne sønner.

Det er udenfor åbningstid, men trænerne hjælper den gamle dame til at sidde på bassinkanten med strømperne rullet op og fødderne i vandet. Træneren dirigerer en delfin hen til kanten, hvor hun får lov til at ae den og give den et kys på snuden.

- Hun er 86 år gammel og det er hendes største ønske at få lov til at røre en delfin, siger Art Cooper lavmælt og følger scenen opmærksomt.

Damen har tårer i øjnene. Med den rørende oplevelse siger vi farvel til delfinerne og Dolphins Plus.

Vores teenager sidder med et kæmpe smil hele vejen i bilen tilbage til hotellet, og om aftenen formulerer hun sin hemmelige drøm: Hun vil være delfintræner.

Se også: 10 oplevelser i hotte Miami