Jubilæum for frihedens dåbsattest

I år fejrer englænderne 800-året for frihedsbrevet, Magna Carta. Du tænker måske »Magna-hvad?« - Her får du fortællingen, om hvordan et gulnet stykke pergament fra 1215 sikrede, at du kan leve i frihed i dag.

Dybt nede i teksten i dette 800 år gamle dokument, Magna Carta, der udstilles på British Library i London, finder man kimen til den moderne retsstat. På udstillingen kan man også se bl.a. den originale amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776. Foto: British Library Fold sammen
Læs mere

Det ser ikke ud af meget, som det ligger dér i glasmontren på British Library i London: Et stykke sandfarvet pergament med tætskrevne, små, gnidrede bogstaver, der er næsten umulige at læse.

Det er fristende bare lige at kaste et blik på dokumentet og så haste videre mod denne særudstillings to andre, mere kendte, højdepunkter, Thomas Jeffersons håndskrevne amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776 og en af de originale kopier af den amerikanske Bill of Rights fra 1790.

Men lad os standse op en stund og lade tankerne flyve 800 år tilbage i tiden til den engelske sommerdag, hvor et kongeligt segl blev fæstnet til netop dette pergamentsdokument, og det derved for første gang blev stadfæstet, at den stærkeste ikke længere bare kan gøre, hvad der passer ham.

Et udråb, der har ekkoet op gennem historien og var forudsætningen for så skelsættende dokumenter som de to amerikanske samt FNs menneskerettighedserklæring fra 1948.

Da det magtfulde dokument blev forseglet

Det er 15. juni 1215, og den engelske Kong Johns indre koger af raseri. Hans – hans! – baroner har gjort oprør mod tronen og har indtaget London. Og nu har de forlangt, at han forlader Windsor-slottet, hvor han residerer, for at mødes med dem ved det nærvedliggende Runnymede, et stort engområde ved Themsen.

John og hans soldater har slået lejr i den ene ende af Runnymede. Baronerne i den anden. Og nu mødes de på midten.

Baronerne har valgt stedet med omhu; jorden ned til floden er nemlig så blød, at kongens tropper ikke vil kunne angribe dem, uden at hestene og de tungt udrustede soldater vil forvandle det hele til et mudret ælte, som alle vil tumle rundt i.

På et bord foran John ligger et dokument, som baronerne kræver, at han sætter sit segl ved, hvis de igen skal sværge ham troskab. Indholdet er utåleligt for kongen. Det er højforræderi, mener han.

Men han har ikke noget valg, hvis han skal forblive konge af England. Han presser seglet ned i den flydende voks og anerkender dermed baronernes krav. Han har nu ikke længere uindskrænket magt i sit rige.

Man kan naturligvis ikke være helt sikker på, at det var præcis sådan, Kong John følte den dag for 800 år siden. Men hans adfærd op til 15. juni 1215 og i tiden derefter gør, at det ikke er en urimelig antagelse.

John, der i 1199 blev konge efter sin beundrede storebror Richard Løvehjerte, som herskede over England, Irland, det nuværende nordlige Frankrig og Cypern, der var brohoved for korstogene til Det Hellige Land, var en foragtet tyran og regnes for den værste konge, England nogensinde har haft.

Mindesmærket ved Runnymede, hvor Magna Carter-aftalen blev indgået. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Johansen.

Den upopulære, brutale og magtsyge Kong John

Datidens Englands kongemagt var baseret på, at landet var delt op i en række stort set selvstyrende områder, ledet af en baron, der ejede jorden og nød forskellige privilegier mod at forsyne kongen med soldater til hans forskellige krige samt skatteindtægter og gæstfrit husly, når kongen og hans enorme følge kom forbi på inspektions-rundturene i riget.

Udover at John var magtsyg, kolerisk, brutal og egenrådig, var der flere grunde til, at baronerne var gået i krig mod kongen.

Først og fremmest havde John på grund af elendig krigsførsel mistet Englands besiddelser i Frankrig til den franske konge. Han brandbeskattede nu baronerne for at få penge til at føre krig for at genvinde det tabte.

Han gik blandt andet så vidt ikke alene at beslaglægge og sælge nyligt afdøde baroners jorder, men også deres enker og børn.

Han solgte også magtfulde embeder. Og her kom han på kant med Kirken. Da der i 1205 skulle vælges en ny ærkebiskop af Canterbury, Den Engelske Kirkes øverste leder, forlangte John, at det skulle være en af hans støtter, på trods af at det var Kirken selv, der – med pavens godkendelse – havde ret til at beslutte, hvem der skulle være ny ærkebiskop.

»Det Store Skrift« - til gavn for den frie mand

Aftalen, som baronerne tvang John til at acceptere, havde til formål at stække kongens magt.

Den indeholder 63 paragraffer, hvoraf flere kan synes at høre til i småtingsafdelingen, men som ikke desto mindre var vigtige i Middelalderen – blandt andet vægt- og måleenheder, regler for fiskeri, ejendomsret og regler for afskedigelser af folk ved hoffet.

Men langt nede i aftalen, som man kaldte Magna Carta – »Det Store Skrift« – gemmer sig de punkter, der er grundlaget for den moderne retsstat. Her hedder det, at ingen »fri mand« må arresteres eller fængles, få beslagt sine ejendomme, blive gjort fredløs eller sendes i eksil uden en retfærdig rettergang. Og at denne rettergang ikke må forhales ud over det rimelige.

Selvfølgeligheder i dag, men en revolution dengang. Også selv om der med »fri mand« ikke mentes alle og enhver; det omfattede kun den lillebitte brøkdel af Englands befolkning, der ikke var livegne, trælle, fanger, fattige, kvinder, fiskere, håndværker, børn og anden form for rakkerpak. Det galdt stort set kun baronerne, deres sønner og håndgange mænd og Kirkens folk. Men kimen til noget større var lagt.

Seglet, som blev brugt ved underskriften af dokumentet. Foto: British Library Fold sammen
Læs mere

Magna Carte blev grundlaget for frihedsrettigheder

Umiddelbart efter ydmygelsen på Runnymede klagede Kong John sin nød til paven. Og selv om de to tidligere havde været oppe at toppes, kunne paven godt se de større perspektiver i aftalen. Eftersom alle kristendommnens konger var ordineret af paven, var aftalen en hån mod Gud og et farligt opgør med pavestatens magt. Han erklærede derfor Magna Carta for ugyldig.

Det udløste en ny krig i England, der endte, da John døde af dysenteri i 1216.

Der blev lavet en ny version af aftalen, som hans efterfølger underskrev, og op gennem tiden er Magna Carta revideret så mange gange, at der i dag kun er tre elementer tilbage af den i engelske lov: Den Engelske Kirkes frihedsrettigheder, nogle regler omkring Londons status som hovedstad, og så dét med retssikkerheden.

Via den engelske interessesfære og senere Imperiet er retsikkerheds-delen blevet indført i og har givet inspiration til mange andre landes forfatninger, Da engelske pilgrimme i 1500-tallet drog mod Den Nye Verden i Amerika, var det således Magna Carta, der var det juridiske grundlag for livet i den nye koloni.

Og da Thomas Jefferson i 1776 skrev Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, var det med argumenter hentet fra netop Magna Cartag. I erklæringen hedder det jo blandt andet, at »alle mennesker er skabt lige ... og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke«.

Et princip, der blev yderligere udbygget i FNs menneskerettighedserklæring fra 1948. Her hedder det i artikel 1: »Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.«

Så stor betydning fik det 800 år gamle pergamentstykke, der ligger dér i montren og ser så undseeligt ud. Svimlende.

3 »Magna Carta«-oplevelser:

1. Magna Carta: Law, Liberty, Legacy

  • Hvor: British Library, 96 Euston Road, London
  • Hvad: En unik udstilling om Magna Cartas betydning gennem tiderne. Ikke alene kan man se de to af de stadigt eksisterende fire originale kopier af Magna Carta, men også – for første gang udenfor USA – Thomas Jeffersons håndskrevne uafhængighedserklæring fra 1776 og The Bill of Rights fra 1790.
  • Hvornår: Dagligt frem til 1. september 2015.
  • Pris: 12 £ (ca. 90 kr.) Under 18 år gratis
  • Info: bl.uk

2. Den engelske højesteret

Englands højesterets emblem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Johansen.

  • Hvor: Parliament Square, London
  • Hvad: Udover at være højesteret for England er stedet højesteret for alle landene i Commonwealth. Der er en interessant lille Magna Carta-udstilling, ligesom man kan komme på rundvisning og overvære retssager. Selve bygningen er – permanent – udsmykket med citater fra Magna Carta.
  • Hvornår: Hverdage fra kl. 9.30-16.30
  • Pris: Gratis adgang
  • Info: supremecourt.uk

3. Runnymede og Windsor Castle

Windsor Castle i Windsor, Berkshire. AFP PHOTO / POOL / OLI SCARFF Fold sammen
Læs mere

  • Hvor: Vest for London
  • Hvad: Der er ikke meget at se ved Runnymede udover et mindesmærke, der er sponsoreret af den amerikanske advokatsammenslutning. Men 15. juni er her et stort arrangement, hvor den engelske dronning givet deltager. Til gengæld er der masser at se på det storslåede næsten tusinde år gamle Windsor Castle, der blev grundlagt af Wilhelm Erobreren, og hvor alle engelske regenter siden har boet. Det er udbygget mange gange, men det runde tårn stammer fra Kong Johns tid.
  • Hvornår: Dagligt 9.45-17.45. Dog ikke 15. juni.
  • Pris: 19,20 £ (ca. 145 kr.), mellem 5-17 år 11,30 £ (ca. 85 kr.)
  • Info: royalcollection.org.uk/visit/windsorcastle