Irland sætter sanserne på overarbejde

Dingle-halvøen ligger i det sydvestlige Irland. En miniatureudgave af Irland med alt det bedste af landet, der kan presses sammen på et område på størrelse med Lolland.

Slea Head Drive byder konstant på overjordiske syn langs dens mageløse rute på det yderste af halvøen.
Læs mere
Fold sammen

Når vi skuer ud over panoramaet, er der drama for alle pengene. En tågebanke har lagt sit dovne tæppe over dalen nedenunder os, men gradvis brænder juni-solen tågen af, og lag for lag løftes sløret for, hvad dette sted kan åbenbare af stor natur. Connor Pass er med sine 456 meter Irlands højeste bjergpas, og det lyder jo ikke imponerende i sig selv, men det er den dramatiske stigning, de mange kurver og de lodrette klippevægge, som giver følelsen af at være meget højere oppe.

Fra p-pladsen vandrer vi stejlt op ad en eng på en smal sti. Øverst oppe tager vinden fat med en så ubønhørlig kraft, at det er svært at holde balancen. Indsatsen belønnes dog, for skuet heroppefra er om muligt endnu mere bjergtagende. Dybt nede i dalen ligger et par små søer med blåglinsende vand, og længere ude i horisonten aner vi igennem åbne afsnit af tågen Atlanterhavets uendelighed. Overalt er farven grøn i et utal af nuancer.

Parade af natur

Connor Pass forbinder den nordlige og sydlige del af halvøen Dingle, som ligger i det sydvestlige Irland i grevskabet Kerry. Dingle-halvøen har såmænd ikke større areal end Lolland – og med nogenlunde samme aflange øst-vest-form i øvrigt, bortset fra at Dingles viltre kystlinjer rækker trodsigt ud i havet. Halvøen rummer så meget, at en uges ophold nemt kan fyldes ud med alsidige oplevelser uden gentagelser. Når man kører, vandrer, cykler eller blot slentrer igennem små stræder i byerne, føles Dingle som et helt land med sit eget univers.

Det er i høj grad afvekslingen i naturen, der bidrager til den følelse. Oceanet er hele tiden nærværende. Alle sanserne kommer på arbejde, ikke kun visuelt, men også lugte- og høresanserne. Det brager gevaldigt, når bølgerne kaster sig voldsomt ind mod klippevæggene, og lugten af tang borer sig ind igennem næseborene.

Næste stop: Amerika

Denne oplevelse får vi evigt og konstant, når vi kører ad ruten Slea Head Drive, som mod vest i det store og hele følger kysten. Netop denne rute ligger, hvor Europa er tættest på Nordamerika. På disse kanter bruger man da også udtrykket: ’Næste sogn er Amerika’. Ruten er en del af den store, vildt betagende Wild Atlantic Way, der løber langs kysten i hele det vestlige Irland.

Slea Head Drive nyder vi gentagne gange, for den skifter hele tiden karakter, blandt andet dikteret af solens position – og af om den overhovedet er fremme. Aldrig kedelig, måske lige undtagen hvis skyerne lukker sig helt sammen og sigtbarheden ikke når meget mere end et par hundrede meter frem. Langs Wild Atlantic Way er der mange rastepladser og udsigtssteder. Tit overvindes man af lysten til at forlade bilen og begive sig ud på kortere eller længere hikes. Fint afmærkede stier findes der nemlig flere af. Er ambitionen høj og energien ligeså, er halvøens højeste og Irlands ottendehøjeste bjerg, Brendon, med sine 951 meter et muligt mål. Bjerget kan bestiges fra p-pladsen ved Connor Pass, men også fra landsbyen Cloghane.

Husene i Dingle by er farvestrålende og charmerer alle. Byen kaldes den kønneste i Kerry-grevskabet. Fold sammen
Læs mere

Tiden tillader os ikke at gøre turen herop, ej heller har vi medbragt tilstrækkeligt med udstyr i form af kort – og ikke mindst regntøj. Vejret i disse højder er nemlig lunefuldt, og skinnende sol kan minuttet senere afløses af stride strømme vand fra himlen. Vi nøjes med at nyde synet mod nord fra Connor-passet.

Kønne Dingle

Dingle by ligger kønt i en bugt på den sydvestlige side af halvøen. Den har et par tusinde sjæle og er reelt den eneste, som kan kalde sig for en rigtig by. Husene er mangefarvede, næsten i lige så mange forskellige farver som pubbernes udvalg af øl. Stemningen er rar og meget afslappet. De højeste lyde kommer fra havmågerne, som konstant skriger om kap. Om dagen, altså, for når mørket falder på, er det de sprøde lyde af irsk folkemusik, som strømmer ud fra nogle af den snes pubber og caféer, byen kan frembyde, tillige med et antal restauranter.

Den nok mest kendte af restauranterne er samtidig næsten legendarisk for sin mad. Et andet af de spisesteder, som har medvirket til at give Dingle et varemærke inden for gastronomi, er Global Village Restaurant, hvis ejer og kok, Martin Bealin, har vundet flere fornemme priser. Han tager sig tid til også at være til stede ved bordene og fortæller stolt om sin mad, herunder hvor han får råvarerne fra. De er nemlig i stort omfang helt lokale. Lige ved siden af restauranten ligger en af byens mest populære pubber, Foxy John’s, som om dagen fungerer som en lille købmandsbutik, men om aftenen skifter ham til pub. Et oplagt sted til ’craic’ – på irsk pubsprog betyder det samtale. Sidder man alene ved et bord, bliver man ladt i fred, men står man ved bardisken, undgår man ikke at blive konverseret med.

Darlingen Fungi

Byen har også sit eget Dingle Whiskey Distillery, hvor der gives rundvisning – og prøvesmagninger, naturligvis. Egentlige seværdigheder er der ellers ikke mange af. Dingle Oceanworld er til gengæld et hit – også hos børnene. Her er både havets helt store fisk og flodernes langt mindre. Tusinde arter fra alle egne af verdens have og floder er her.

Men den allerstørste attraktion i Dingle er Fungi. Han er alles darling, både blandt beboerne og de turister, som er kommet her alene for Fungi. Han er en enlig delfinhan, som har svoret sin kærlighed til mennesket. Fungi er legesyg og lader sjældent en båd være uden sit selskab. Mange vælger at købe en billet til en bådtur, hvor målet alene er at opnå nærkontakt med ham. Fungi er i den grad blevet en æresborger og har været det i henved 30 år, siden han første gang meldte sin ankomst. I hengivenhed over ham har byen rejst en statue af ham, som selvfølgelig står på havnen, nær hans rette element.

Keramik og Star Wars

Helt ude mod vest på halvøen passerer vi Louis Mulcahy Pottery. Flere store farvestrålende krukker og andre iøjnefaldende keramiske genstande står spredt på plænen uden for butikken, og det skærper nysgerrigheden efter et besøg. Her bliver vi budt velkommen af en ung mand, som præsenterer sig som Lasse Mulcahy. Hans fornavn kalder på det åbenbare spørgsmål om en eventuel relation til Danmark. Jo, den er god nok – og da han hører, vi er danskere, svarer han lidt usikkert: »Min mor, Lisbeth, er fra Danmark.«

Han beder dog om, at vores konversation foregår på engelsk. Hans forældre flyttede i 1970erne fra Dublin hertil og åbnede stedet nogle år efter som et fungerende værksted, hvor gæsterne kan følge hele processen med genstandene fra start til slut. Faderen, Louis, har vundet fine priser for sin keramik, og mor Lisbeth er tillige en anerkendt væverske. Lasse tager os med udenfor og peger mod nord, hvor en stor klippe rejser sig lodret i vejret.

Øverst oppe foregik i 2016 nogle af optagelserne til Star Wars VIII-filmen. Et kæmpemæssigt anlægsarbejde af den kulisse, der skulle bruges i filmen, stod på mange dage før optagelserne. Før, under og efter filmoptagelserne, som varede fire dage, men hvor kun ni minutter skulle bruges i filmen, stod denne egn af Dingle fuldstændig på den anden ende. Hele 4.000 mennesker var direkte og indirekte involveret i filmoptagelserne, fortæller Lasse. Et rykind, som beboerne slet ikke er vant til på én gang, bemærker han.

De barske Blasket-øer

Ikke langt syd for keramikværkstedet ligger det yderst smagfulde Great Blasket Island-museum. Som navnet antyder, er temaet her historien bag de syv Blasket-øer, der ligger i havet lige ud for museet. Øerne var i de første årtier af 1900-tallet kendt for sine mange musikere og digtere, der igennem lyrik og musik formildede den barske tilværelse på øerne. Det var primitive forhold for øboerne, som ernærende sig ved fiskeri og fåreavl, hvis ikke det var forfatterskab. Museet udstiller en lang række eksempler på den store drivkraft, både intellektuelt og fysisk, som drev beboerne på øerne.

Efter Anden Verdenskrig dykkede indbyggertallet til 22, og i 1953 valgte disse resterende at flytte over til fastlandet, fordi livet trods alt blev for barsk. Er vejret medgørligt, kan man sejle over til øerne og gå ad herlige stier i skøn natur og med lejlighedsvis nærkontakt til sælerne, som soler sig på strandene. Der findes dog ingen faciliteter, og hvis man vil overnatte, må man medbringe telt og proviant.

Aner langt tilbage

Dingle-halvøen har mange levn fra tidligere tider, visse helt tilbage fra forhistorisk tid. Gamle kirkeruiner og andre fund fra forhistorisk tid og fra middelalderen ligger drysset ud i landskabet. Mest interessant er nok et 1.300 år gammelt kapel, Gallarus Oratorium, ikke langt fra landsbyen Ballyferriter. Bygningen har form som en hvælvet båd bygget af flade sten, som mødes fem meter over jorden og bliver til et tag, der er berømt for at kunne holde regnen ude.

Tidlig middelalder – og før da – er rigt repræsenteret på Dingle-halvøen i form af kloster- og kirkeruiner. Fold sammen
Læs mere

Stedet er anlagt på et tidspunkt omkring det sjette århundrede, altså i den helt tidlige kristne tid, og menes at have været i brug 500 år frem. Stedet blev udgravet i 1970erne og er især berømt for sit smukt udskårne højkors, som bærer på både keltiske og kristne motiver. Området har også en begravelsesplads og flere stenhytter.

Super strande

Strandene på halvøen er et kapitel for sig. Hvis ikke det var, fordi de svajende kokospalmer er fraværende, kunne man såmænd godt føle sig hensat til en caribisk strand. Sandet er finkornet, og er solen fremme, har vandet tit den turkise farve, som man forbinder med tropiske vande. Og så måske endnu et forbehold for det med det caribiske: vandtemperaturen! Den er bestemt ikke tropisk, selv om juli og august kan byde på grader, som er medgørlige. Inch-stranden er meget bred og har en udstrækning på syv kilometer. Den ligger kønt i en bugt med Slieve Mish-bjergene i baggrunden, og stranden har hevet adskillige nomineringer som Irlands bedste strand hjem. Stranden blev i øvrigt brugt til optagelser i den romantiske kærlighedsfilm ’Ryan’s Daughter’ fra 1970 med Robert Mitchum i hovedrollen.

Strandene på Dingle-halvøen er overjordiske. Blot mangler palmerne – og måske også nogle flere plusgrader i vandet. Fold sammen
Læs mere

Tralee ligger i den østligste ende af Dingle, måske snarere på fastlandet. Den er imidlertid områdets største by og, med sine 20.000 indbyggere, såmænd hele grevskabet Kerrys største. Byen er et godt udgangspunkt for den videre kørsel ud mod Dingle-halvøen. Den bærer på en egen identitet, som meget handler om driftighed inden for industri og handel, i modsætning til småbyerne på halvøen, som i stort omfang lever af og med turismen.

Tralee har faktisk også kønne kvarterer, men det er nok et par af de årlige begivenheder, som trækker mange gæster til. Hver aften i sommerhalvåret optræder National Folk Theatre i Siamsa Tire Theatre med egnstypiske temaer. I sidste uge af august gælder det ’Rose of Tralee’ International Festival, der er en stor folkefest med gadeteater og musik. Her kåres en skønhed til Rose of Tralee. Det er dog kun kvinder med irske aner, som kan stille op!