Interview med rejsebogskongen himself

Selv om Tony Wheeler har beskæftiget sig med rejser i over 40 år, har grundlæggeren af forlaget Lonely Planet stadig mod på at opleve verden.

Foto: Peter Clausen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En januardag i 1994 sidder Tony Wheeler hjemme i Australien og finkæmmer San Francisco Chronicles biltillæg. Han har fået det tilsendt fra sit forlags amerikanske kontor, og grunden til, at han gransker siderne så grundigt, er fordi han og familiens næste eventyr går til USA.

Læs også: København er det bedste i 2013

»Maureen! Jeg tror, jeg har fundet noget,« udbryder han pludselig.
Hans kone følger hans blik ned i avisen.
En Cadillac fra 1959, syvlitermotor og rummeligt bagagerum. Perfekt til et familie-roadtrip på tværs af USA.
At den så skulle vise sig at blive noget af en »pain in the ass«, det finder vi først senere ud af,« fortæller Tony Wheeler. 

Den 66-årige australier er medstifter af Lonely Planet, verdens største rejsebogsforlag, som han sammen med sin kone startede i 1973. Han er lige nu i Danmark i anledning af, at Lonely Planet netop har lanceret 15 rejsebogstitler på dansk. Tony Wheeler ejer ellers ikke længere Lonely Planet, han solgte forlaget til BBC i 2011 – men hans rejseglæde er ikke aftaget med salget eller årene.
»Jeg synes stadig, det er sjovt at tage ud og leve sig ind i en by eller et land, for derefter at fortælle hele verden om det,« siger han.

Tony Wheeler elsker også den dynamik, der opstår, når folk køber en rejsebog, følger dens anvisninger og har enten ros eller rettelser til rejseguidens anbefalinger.

»Man ser det i dag med internetleksikonet Wikipedia. Folk deltager aktivt for at forbedre siden, og det gør de, fordi de tror på projektet, og kan lide at deltage i samarbejdet om at gøre det bedre. Sådan synes jeg også, det er med Lonely Planets bøger,« siger han.

Første gang, Tony Wheeler starter bilen i San Francisco, jubler kone, søn og datter om kap. Syvlitermotoren brummer lystigt. Lidt for lystigt, finder de hurtigt ud af. Maskinen slubrer benzin i sig, som var det koldt saftevand på en hed sommerdag. Bremserne virker heller ikke rigtigt, men det skal nu ikke slå humøret ned hos Tony Wheeler bag rattet.
»Så sætter vi kursen sydpå! Arizona, her kommer vi!«

Begejstringen på bagsædet af den retro flyder vil ingen ende tage.

Netop begejstringen er en af de ting, man som forfatter til en rejseguide skal være vagtsom overfor. Man bliver nemt revet med, og det kan i sidste ende skade bøgernes omdømme og troværdighed. 

»Det er en fin balancegang mellem objektivitet og subjektivitet. Lonely Planet er objektive i den forstand, at der er nogen seværdigheder i landet, som er og skal være med i alle rejsebøger. Resten af dækningen er op til den enkelte forfatter: »Skal det her med? Bør jeg udelade det her?«. Nogen gange undrer jeg mig over, hvorfor nogle ting er valgt fra, men det er så fordi, jeg finder det mere relevant, end den pågældende forfatter gjorde,« siger Wheeler.

»Men hvis ikke bøgerne var subjektive, ville alle guider i verden være ens – de ville anbefale de samme restauranter og hoteller og besøge de samme museer, og det er der ikke noget ved.«

Telefonen ringer utålmodigt. Eller også er Tony Wheeler bare utålmodig, han vil virkelig gerne skaffe de basketball-billetter til sin familie og mest til sin 11-årige søn, som er stor fan af sporten. 

Nummeret, han ringer til, har han fået stukket i hånden af et par hjælpsomme amerikanere med formaningen om, at »Bill kan skaffe dig ind.«
»Duuuuuut... Duuu... Det er Bill.«
Pludselig er der svar i den anden ende. Tony Wheeler rømmer sig.
»Hej Bill, du taler med Tony Wheeler. Jeg har hørt, du kan skaffe billetter til the Suns hjemmebanekamp i Phoenix i næste uge? Jeg skal bruge fire...«

Et overbærende grin strømmer ind i Tonys øregang.
»Ja, det kan du tro, jeg kan. Du skal bare give mig dit kreditkortnummer nu, og så skal du møde op foran sportshallen en halv time, før kampen går i gang. Find pølsevognen, og bed dem om at føre dig til Bill.«

Tony tøver et sekund, men giver så billethajen sine kreditkortoplysninger. Der bliver lagt på i den anden ende, og Tony smiler smørret til sin søn og stikker ham en highfive.

»Og ganske rigtigt, da vi ankom til sportshallen, gik jeg hen til pølsevognen og spurgte efter Bill, og jeg blev ført hen til et mere afsides sted. Der stod han med smøg i mundvigen og fire billetter i hånden. De kostede mere end dobbelt så meget end normalprisen, og vi skulle endda sidde to på hver langside! Men hvad man da ikke gør for oplevelsens skyld,« siger Tony Wheeler og smiler ved mindet.

I 1994 var det ikke nemt at skaffe billetter til en begivenhed af den størrelse med så kort varsel. Der skulle både gode kontakter og billethajer til, før basketball-eventyret blev en realitet. I dag er det meget nemmere. Vi har internettet, hvorfra vi kan forhåndsbooke os ind på første række til hvilken som helst begivenhed verden over.

Vi kan også læse brugeranmeldelser af hoteller, restauranter og seværdigheder på sider som TripAdvisor og Yelp, så har det digitaliserede nutidssamfund overhovedet brug for de gamle rejsebøger?

»Der vil altid være spørgsmålet om alsidighed. Hvor hjemmesiderne vil have mange eller alle hoteller i storbyerne, vil rejsebogen kun have udvalgt fem eller ti. Til gengæld kan du være sikker på, at forfatteren har prøvet de ting, han skriver om i bogen. Altså,nogen gange tager jeg mig til hovedet, når jeg læser bedømmelser på TripAdvisor, fordi de er så absurde,« siger Tony Wheeler, og afbryder sig selv med den næste gode grund til, hvorfor de trykte guider kan overleve i den digitale tidsalder.
»Man kan bruge en rejseguide alle steder – internettet er afhængig af en forbindelse og et opladet batteri. Det løber bogen aldrig tør for, og derfor tror jeg, rejseguiderne bliver hængende længe endnu,« siger han.

Selv håber Tony Wheeler på at blive ved med at leve det liv, han har levet de sidste 40 år. Dog har hans fokus flyttet sig fra turisme til at se ind bag landets turistfacade og helt ind i folkesjælen.
»Jeg vil gerne mere ind under huden på lokalbefolkningen især i Afrika og det sydlige Asien. Jeg har en liste med grunde til, hvorfor jeg skal besøge de lande, og jeg kan godt sige dig, den er lang,« siger han og griner.

I 1994 var grunden til USA-turen simpel. Det var noget, famlien aldrig havde prøvet før. Og det endte også med at være en af de mest oplevelsesrige ture i Tony Wheelers ellers meget oplevelsesrige liv.

Læs også: Rejs verden rundt i billeder