I Svendsens luftspor

For 100 år siden var flypioneren Robert Svendsen på forsiderne af alverdens aviser, da han krydsede Øresund. Denne bedrift blev for nylig hædret af en håndfuld af nutidens piloter, og Rejseliv.dk fløj med.

Han er en lille mand. Undersætsig og med et lettere sammenbidt udtryk under det store, mørke overskæg – dømt fra de gamle fotografier.

Næste: Flyvning med luft, lys og uendelige vidder

Jeg havde aldrig hørt om flypioneren Robert Svendsen, men det har en flok entusiastiske piloter nu rettet eftertrykkeligt op på.
Og i dag er jeg næsegrus af beundring for den bedrift, der en tidlig morgen i juli for 100 år siden satte Svendsen på alverdens avisforsider og bragte ham selveste kongens lykønskning.
Men frem for alt åbnede det den almindelige borgers øjne for, hvad disse flyvende maskiner kunne bruges til. Hidtil havde de blot været modige mænds halsbrækkende legetøj derude på Kløvermarken på Amager, som man kunne tage ud og kikke på som en anden teaterforestilling. Nu var de fremtidens transportmiddel.

Det er denne bedrift, en håndfuld af nutidens piloter vil hædre. De tumler til daglig de moderne jetfly i charterflyselskabet Jet Time, men de har interesse i gamle fly – en enkelt har selv et veteranfly – og nu vil de flyve samme tur fra Kløvermarken ved København til Limhamn på den anden side af Øresund.

I måneder har Per Frimor været i kontakt med de danske myndigheder for at få lov. Det er mere end 70 år siden, der sidst har været flyvemaskiner på Kløvermarken, men der er plads nok til at lande på boldbanerne.
Heldigvis er der folk i Statens Luftfartsvæsen, der har samme opfattelse af Robert Svendsens bedrift, og som mener, at 100 års-dagen bør markeres, hvis det kan ske under alle sikkerhedsmæssige foranstaltninger.

Det kan det. Og for at være ekstra forsigtige går man ikke ud med en stor annoncering af begivenheden sidste weekend. Vind- og vejrforhold kan let sætte en stopper for det hele, og man vil også være sikker på at have »personale« nok til at klare sikkerhedskravene.
Så da jeg på 100 års-dagen skrår over boldbanernes græs, er der vel en hundrede mennesker, der cirkler rundt om de to gamle veteranfly, der landede tidligt om morgenen.

Ganske som dengang for 100 år siden
Vejret havde ellers givet piloterne grå hår i hovedet det meste af natten – ganske som dengang for 100 år siden.
Konkurrencen om at komme først over Øresund opstod, da Robert Svendsen først på sommeren 1910 læste, at Alfred Nervø, der var motorjournalist på dagbladet Politiken, som den første havde fløjet sin maskine ind over København og desuden havde erklæret, at næste mål var at krydse Øresund.

Svendsen satte sig for, at dét skulle han gøre først. Og på den anden side af sundet blandede baron Carl Cederström sig i konkurrencen, som ikke alene handlede om hæder men også en præmie på 5.000 kr.
Dengang sværmede byens borgere også omkring maskinerne på Kløvermarken og fulgte spændte de forskellige forsøg.
En dag startede Svendsen og Cederström, men Svendsen kom retur efter et kvarter. Det blæste for meget.

Uvejr og regn delte sig
Der måtte ikke være mere vind, end at røgen fra en cigar kunne stige lige til vejrs, var reglen. Cederstöm, hørte man senere, var landet på Saltholm, og senere fik han beskadiget motoren, og måtte udgå af konkurrencen.
I dag ser vi også efter vinden. Ikke så meget styrken, men retningen. Der er givet tilladelse til at lande to fly. Flere piloter med veteranfly ville ellers gerne være med, men dengang var der jo også kun to fly. Der må kun landes og lettes i en retning af hensyn til husene omkring, og er der halevind i den retning, går det ikke.

Men her i nat var det nu stærke tordenbyer, der spøgte. Piloterne Hans Johansen og Pär Cederqvist holdt øje med vejrudsigterne i Sverige, og Per Frimor talte med danske meteorologer og frygtede aflysning. Men uvejr og regn delte sig og trak op gennem midtsjælland og sydsverige, mens området omkring Øresund havde fint flyvevejr – »Jeg tror Svendsen har siddet deroppe og sørget for det,« som de siger med blink i øjet.

Så nu står de to fly og venter. En sølvfarvet Boeing Stearman Pt-17 fra 1943, et træningsfly fra U.S. Navy, som Hans Johansen har købt i USA, og Cederqvists lysende gul-orange-røde Tiger Moth fra 1935 – farver, som man brugte det i Sverige til træningsfly, så de kunne ses, hvis de måtte gå ned eller forulykkede. Selv om de med deres dobbelte vinger og »huller« til piloterne er meget langt fra vore dages fly, er de også milevidt fra Robert Svendsens fly.
Det lignede nemlig mest af alt en kloning mellem et stillads og en kassedrage. Og det var indrettet modsat af, hvad vi i dag forstår ved et fly. Det havde den lange ende frem, vingerne bag og allerbagerst propellen, der skubbede flyet fremad.

Næste: Flyvning med luft, lys og uendelige vidder