I luftballon over Napa Valley

Man kan opleve vinmarker på mange andre måder end ved at køre mellem dem. Står man op med solen i Napa Valley nord for San Francisco, kan man svæve hen over det berømte vinområde.

Napa Valley finder du nord for San Francisco. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tore Grønne

Den massive, flettede kurv under den spraglede luftballon slipper lydløst sit tag i jorden og begynder sagte sin himmelflugt.

Her er ikke noget bump. Ikke noget pludseligt ryk. Ikke en lyd. Vi svæver til himmels så ubesværet som en lille, rød ballon til en børnefødselsdag, og i et øjeblik kunne man fristes til at tro, at tyngdekraften var sat ud af spil.

Det er en klar aprilmorgen i Napa Valley nord for San Francisco. Solen er netop dukket op over de træklædte, grønne bakker mod øst, og der er ikke en vind, der rører sig.

Det gør vi til gengæld. Vi stiger lodret op over sirligt anlagte vinmarker med snorlige rækker af vinranker. Vinmarkerne spreder sig mod syd og nord mellem bakkedragene i dalen.

Smalle veje snor sig op til mondæne vingårde på bakkesiderne, og huse, biler, træer og mennesker under os ser hurtigt små ud.

Varm luft på mere end én måde

Foto: Tore Grønne.

Der er overraskende stille heroppe. Lige indtil ballonskipperen, Jeff, hiver i et gashåndtag, der er koblet til en af de store cylindere midt i kurven, og en hidsig stikflamme hvæser og varm luft op i ballonen.

Straks stiger vi hurtigere. Vi har ingen form for sikkerhedsudstyr, og Jeff er den eneste af de 23 mennesker i kurven, der er delt ind i fire små »rum«, der tidligere har været i en ballon. Han lider angiveligt af højdeskræk og har allerede givet adskillige prøver på sin flade ballonhumor.

Efter at have set ballonen blive fyldt med varm luft i en lille lund lidt nord for Napa, var vi således spændte på at stige til vejs i kurven og manglede kun de sidste instruktioner.

»Der er kun én ting, der er vigtigt at vide, når det kommer til en sikker ballontur. Det er, at…« sagde han med alvorlig mine og skruede så på håndtaget, der får lyden af gasflammen til at overdøve alt.

Det eneste, man kunne se, var hans mund, der bevægede sig. Ingen kunne høre en lyd. Endelig, da han slukkede for gassen, og der igen blev stille, afsluttede han:

»Og det er det eneste, I behøver at vide!«

Så lettede vi.

Omgivet af blå himmel

Det føles dog ganske sikkert heroppe. Og fredfyldt.

Vi kan se fem andre balloner, der hænger på den blå himmel omkring os, de stiger op, daler ned, flyver ind og ud mellem hinanden.

Mod nord hviler en tyk morgentåge stadig i dalen mellem de afrundede bakker. Mod syd stikker bjergtoppene Mount Diablo og Mount Tamalpais op over det tætte skydække, der ligger i bugten nede omkring San Francisco og Oakland.

Og her hænger vi så i luften, hvor der kun er få centimeter kurv mellem vores fødder og landskaberne dybt der nede.

Jeg læner mig frem, stikker hovedet så langt ud over kurven, jeg kan, og kigger lodret ned. Små biler fræser af sted i morgentrafikken. En blå traktor kører frem og tilbage på en af de utallige vinmarker.

Solen glimter i Napas hustage og dalens små søer, og store egetræer kaster lange, fine skygger på grønne plæner. Det hele virker langt væk. Som om, der er dem dernede og os heroppe.

Mens luftballonen langsomt drejer i den lette vind, fortæller Jeff, at det er 400.000 kubikmeter varm luft oppe i ballonen, der holder os flyvende.

»Det svarer til 400.000 basketballs. Det er nok til, at vi sagtens kunne have taget minibussen, vi kørte i her til morgen, med under kurven. Jeg har set det ske, når skippere glemmer, at ballonen er bundet til deres biler,« fortæller han.

Under os ændrer dalen karakter, som solen stiger på himlen. Skyggerne bliver kortere, og disen forsvinder langsomt, mens tiden flyver.

Foto: Tore Grønne.

Fortællinger om ballonkys og en usædvanlig landing

»Hvor tæt kommer I på de andre balloner?« spørger en fyr.

»Når to balloner rører ved hinanden, kalder vi det et ballonkys. Det er ikke noget problem. Når to kurve rører ved hinanden, kalder vi det problemer,« svarer Jeff, der efter over en time i luften har snakket sig godt varm.

Jeff lægger ikke skjul på, at han endnu ikke ved, hvor vi skal lande, det bestemmer vinden i høj grad, og fortæller, hvordan den engang førte ham ind midt over Napa, hvor han måtte lande midt i en festparade.

Han kastede reb ned til sine hjælpere på jorden, som han også i dag holder orienteret om vores færd. De trak ham så gennem Napas gader, inden han endelig satte ballonen ned i en bypark.

»Husk, at kun I har betalt for en times flyvning. Den er gået, og I kan frit stige ud,« griner Jeff, mens han spejder efter et sted at lande adskillige hundrede meter under os.

Vi har kurs mod en mark fyldt med gule blomster ved siden af en vingård, hvor folk med stråhatte arbejder mellem rankerne. Jeffs hjælpere har parkeret minibusserne på en lille jordvej.

Sagte daler vi ned mod dem. De kommer løbende mod os. Griber rebet, Jeff kaster ud. Og pludselig er det slut.

Med et stille bump lander ballonen mellem blomsterne. Let og ubesværet.