I hælene på Einstein i Zürich

Nogle af verdens største hjerner har boet i Zürich. Rejseliv tog turen rundt i deres fodspor i den schweiziske storby.

Parade Platz, der er et vigtigt knudepunkt for sporvogne i Zürich. Cafe Odeon og Restaurant Kronenhalle ligger her. Fold sammen
Læs mere
Foto: Roland
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Cappuccinomaskinen larmer og snakken summer ved de små caféborde, da vi træder ind gennem den store glasdør. Til Cafe Odeon midt i Zürich, caféen, som har beholdt sit oprindelige udseende fra 1911, og stadig har marmor på væggene og store glimtende krystallysekroner i loftet. 

Se også: Guide: 24 timer i Zürich

Her i caféen er det let at drømme sig tilbage til dengang, Odeon fik besøg af verdenskendte kunstnere, videnskabsfolk og forfattere. Specielt hvis man bladrer i bogen om caféen og dens berømte gæster, »Odeon«. Den ligger i baren, til fri afbenyttelse af gæsterne, og er skrevet af den jødisk-jyske forfatter og journalist Curt Riess.

Thomas Mann ofte på Café Odeon
Ifølge forfatteren kom bl.a. den tyske forfatter Thomas Mann ofte på Café Odeon. Da Hitler kom til magten i 1933, blev Thomas Mann og hans familie tvunget til at flygte fra Tyskland - og valgte at tage til Küsnacht tæt på Zürich, hvor Thomas Mann stadig kunne ytre sig. Han var en ivrig debattør, hadede Hitler og holdt ikke sine meninger tilbage om den omsiggribende fascisme. Det betød, at han igen måtte flygte med sin familie, da Anden Verdenskrig brød ud i 1939. Her emigrerede han til Amerika og fik amerikansk statsborgerskab, men flyttede tilbage til Schweiz i 1952, hvor han boede til sin død 12. august 1955. 

Det kan anbefales at besøge ’Thomas Mann Archive’, der har åbent to gange om ugen, og drives som et museum om forfatterens liv, bl.a. med en tro kopi af hans arbejdsværelse og nogle af de møbler, der stod i hans hjem i Kilchberg, hvor han boede til sin død. Man kan også se det fint indrammede dokument, som Thomas Mann modtog i 1929, da han fik Nobelprisen i litteratur.

En anden »kendis«, der ind imellem kom på Café Odeon, var Wladimir Iljitsch, formentlig bedre kendt som marxisten Vladimir Lenin. 

Lenin og hans kone Nadezhda Krupskaya var en af de mange nyankomne, der flygtede fra Første Verdenskrig og boede i eksil på Spiegelgasse 14 i Zürich

I hverdagen brugte Lenin meget tid på ’Zetralbibliothek’ og ved ’Schweizerisches Sozialarchiv’ i Zürich. I fritiden tog ægteparret op til Zürichberg, der med sine 679 meter havde – og har - en fantastisk udsigt ud over byen med bjergene i baggrunden. 

Lenin kom på Café Odeon, dog ikke så ofte som Thomas Mann, for Lenin brød sig – ifølge Curt Riess, forfatteren af bogen »Odeon« – ikke om miljøet med kortspil og overfladisk snak. Samtidig havde Lenin ikke råd til at købe et glas the hver dag til 2,50 kroner. 

Til gengæld var han omhyggelig med at læse aviserne, han kunne sidde i timer ved et af marmorbordene og læse side efter side, mens han undervejs tog notater. 

Den irske forfatter James Joyce
På toppen af Zürichberg, på kirkegården Fluntern, ligger den irske forfatter James Joyce begravet. Man skal lede lidt efter gravstedet, det er ganske ydmygt, blot med en skulptur med forfatteren i baggrunden. 

Også James Joyce var krigsflygtning. Han boede på Universitetsstrasse 38 fra 1915 til 1919, hvor han skrev en stor del af sin verdensberømte roman Ulysses, der udkom i 1922. I 1930’erne kom James Joyce jævnligt forbi sin yndlingscafé, Pfauen Café, der ligesom Café Odeon var stamsted for flere af datidens store hjerner, men som i dag er en del af Mövenpick-kæden, og derfor er jævnet med jorden. 

Restaurant Kronenhalle står stadig. Restauranten var både dengang og i dag en af Zürichs eksklusive restauranter med priser i den dyre ende. Stedet var egentligt for dyrt for James Joyce, der trods berømmelsen altid var fattig, men ifølge restaurantchefen lod »man« oftest være med at kræve betaling fra Joyce, da det var en ære at have ham på besøg. 

Også selv om han egentlig drak for meget - 10. januar 1941 - på sin 58 års fødselsdag, som han fejrede på Kronenhalle - så meget, at han måtte køres på hospitalet. 

Her døde han tre dage senere. 

Her boede Albert Einstein
En af de allerstørste, der har kaldt Zürich hjem, er Albert Einstein. Den tyske fysiker og Nobelprismodtager i fysik fra 1921 boede i sin ungdom flere steder i Zürich, blandt andet på Unionsstrasse 4. Huset ligger på en helt almindelig vej, blandt helt almindelige boliger, og Einsteins skiller sig ikke ud fra de øvrige, bortset fra den mindesten, der er rejst til ære for ham. 

Einstein boede i Zürich, fra han som 16-årig forsøgte at komme ind på Zürichs polytekniske højskole uden en studentereksamen. Han bestod ikke optagelsesprøven, selv om han fik topkarakterer i fysik og matematik, så da han var 17 år, opsagde han sit tyske statsborgerskab og tog studentereksamen på gymnasiet i Aarau i Schweiz. Straks herefter begyndte han på fysikstudiet på Zürichs polytekniske højskole. 

I 1901 fik han schweizisk statsborgerskab, og i 1909 blev han udnævnt som professor ved Polytechnikum, Det Naturvidenskabelige Fakultet. 

Han flyttede fra Zürich til Berlin i 1914, hvor han for alvor blev kendt som en af det tyvende århundredes absolut vigtigste videnskabsmænd.


Hjernerne og Zürich

Albert Einstein
Tysk teoretisk fysiker, der fik Nobelprisen i fysik i 1921 for sin beskrivelse af den fotoelektriske effekt. Einstein betragtes som en af det tyvende århundredes vigtigste videnskabsmænd. Han levede fra 1879 til 1955.
Bopæl: Unionstrasse 4. Her står en mindesten
Swiss Federal Institute for Technology ETH: Rämistrasse 101
Bopæl: Klosbachstrasse 87
Bopæl: Dolderstrasse 17

Vladimir Lenin
Sovjetstatens grundlægger og den første regeringschef, der blev leder af den internationale kommunistiske bevægelse. Han levede fra 1870 til 1824. 
Bopæl: Spiegelgasse 14. Her står en mindesten
Schweizerisches Sozialarchiv: Stadelhoferstrasse 12
Zentralbibliothek Zürich: Zähringerplatz 6

James Joyce
Irsk forfatter og digter. Han levede fra 1882 til 1941. Han er en af de mest betydningsfulde forfattere i det tyvende århundrede. Hans mest kendte værk er Ulysses. 
Bopæl: Universitätsstrasse 38. Her står en mindesten (tag sporvogn 9 og 10 og stå af på Haldenbach)
James Joyce Foundation: Augustinergasse 9, biblioteket er åbent mandag til fredag fra kl. 10-17
Gravsted, Friedhof Fluntern: Zurichbergstrasse 189 (tag sporvogn 5 eller 6 mod Zoo)
James Joyce Pub: Pelikanstrasse 8
Restaurant Kronenhalle: Rämistrasse 5

Thomas Mann
Tysk forfatter, der i 1929 modtog Nobelprisen i litteratur. Han levede fra 1875 til 1955, men blev allerede som 25-årig en kendt og rig forfatter. Han skrev bl.a. Buddenbrooks og Dr. Faustus. 
Thomas Mann Archiv: Schönberggasse 15, Museet er åbent onsdag og lørdag fra kl. 14-16
Bopæl: Schiedhaldenstrasse 33
Gravsted: Friedhof Kilchberg, Dorfstrasse 117
Café Odeon: Limmatquai 2

Guide: New York i Andy Warhols fodspor