I Goa med de berømte køer

Indiens hellige køer er allestedsnærværende. På en ferie i Goa er det næsten umuligt ikke at komme i nærkontakt med de berømte og berygtede drøvtyggere.

Rejseliv imported photo
De indiske udgaver af drøvtyggeren er nogle selvsikre, zen-agtige skabninger, der udviser en udpræget grad af samme ro som de mange yogadyrkende og mediterende turister på Goa’s hippiehistoriske strande. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dennis Drejer

Den første så vi vandre roligt på hovedvejen ved midnatstid allerede kort efter ankomsten til den lokale lufthavn i Agonda Beach i det sydlige Goa i Indien. Siden fyldte køerne meget.

Se også: Timm Vladimir: Goa for hele familien

For det gør de i Indien. Mens det er et særsyn at se dem på markerne på den danske måde er de rigtig meget på stranden. Midt på gaden. Ikke sjældent på vej ind på restauranter. Ofte i vejen. Overalt. Og de hellige skabninger er rolige uanset mængder af mennesker og massiv trafik. 

Kun flokke af hunde, der pludselig ser sig gøende gale dem, kan få dem til at sænke hovedet i forsvarsposition, spjætte og sparke eller sætte farten op i flugt.

Et symbol på frugtbarhed og godhed
Selv om køerne i Indien tilsyneladende er frie sjæle, er de faktisk ejet af bønder, der kan se stort på fodring, marker og stalde. Kun køer med kalve holder de hjemme på fold i godt et par måneder, hvor de malker dem og sælger mælken, som er meget brugt i det indiske køkken til bl.a. dahi (yougurt), lassi (milkshake), ghee (smør), paneer (ost) og mithai (slik).

Koen er for inderne et symbol på frugtbarhed og godhed, og ifølge hindulegenden var den hellige tyr Nandi, også kaldet Nandini, ridedyr og vogter for den øverste gud Shiva. Nogle templer i landet er særligt helliget den hornede gudebærer, men ifølge hinduernes hellige skrifter, Veda’erne, spiste guderne køer. 

Mere værd som trækdyr
Tidligere blev køerne også brugt som offerdyr, men omkring år 600 efter Kristus indførte brahmaner, præster af den højeste kaste, loven om hellige køer af sociale og økonomiske grunde, idet de anførte, at det var de laveste kaster, der spiste oksekød, og at kvæget var mere værd som trækdyr. Forbuddet mod slagtning var også ment som en modvægt til de oksekødsspisende muslimer. 

I dag er det stadig forbudt at slagte kvæg i nogle delstater i Indien, og de fleste af de godt 80 procent hinduer ud af Indiens befolkning på omkring en milliard mennesker spiser ikke oksekød.

Spørgsmålet om helligheder eller ej skaber en gang i mellem konflikter mellem hinduer og andre grupper i det religionsrige kæmpeland. Da en historiker og professor, selv hindu, i 2001 udsendte den akademiske bog »Myten om hellige køer«, blev den stoppet af den hinduistiske regering. På et mere praktisk plan kan køerne også være et problem.

»Jeg har aldrig kørt ind i en ko,« forsikrer taxachaufføren Frankie. 

»Men de kan godt være et problem i trafikken. Ikke når de står stille, for så ved man, at de bliver stående. Men når de er i bevægelse, ved man aldrig, om de går til den ene eller den anden side. Der sker især mange kollisioner, når det er regntid, fordi det kan være svært at se dem, når der er kraftig monsum-regn.«

En anden taxachauffør, katolske Raj, har lidt svært ved at fatte det hellige i de drøvtyggende skabninger. »Jeg respekterer, at de er hellige for hinduerne, men jeg forstår det ikke helt, og jeg har set flere bønder, der slår dem, når de arbejder med dem i marken, så så hellige er de åbenbart ikke.«

Uanset hvad, er køerne et interessant krydderi på den indiske feriemenu – og gode motiver på billeder.

Se også: Ren harmoni i indiske Goa