I boernes Sydafrika

Rejseliv har taget seks dage i boernes fodspor i Sydafrika, og anbefaler enhver gourmand, vinelsker, historienørd og kulturelsker at gøre os turen efter.

Klassisk overdådig vinejendom i den traditionelle kapstil med stråtag og renæssancegavle. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Drebolt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Paradokset Sydafrika rammer i det øjeblik, bilen triller ud fra lufthavnen i Cape Town. Stål og glas konstruktionen, der blev moderniseret til VM i fodbold, står i skærende kontrast til de trøstesløse townships. Små blikskure, røgsøjler fra tønder med åben ild, og de obligatoriske fritgående køer. Modsætningerne står i kø.

Der er få nationer, der rummer så stor diversitet – både kulturelt, etnisk, arkitektonisk, økonomisk og i forhold til naturen. Det er et af landets grundvilkår, og har været det siden, de første hollændere gik i land i Sydafrika i midten af 1600-tallet. 

Hvid befolkning på små fire millioner
Hollændernes nordeuropæiske arbejds-etik og deres teknologiske knowhow gjorde dem i stand til at blomstre i en imponerende fart. De udviklede sig hurtigt i et befolkningstal, der gjorde dem levedygtige som nation uden en europæisk magt i ryggen, og snart var boeren (hollandsk for bonde – hvilket ni ud af ti boere var) eller afrikaaneren født. I dag tæller den afrikaanstalende hvide befolkning små fire millioner ud af en totalbefolkning på ca. 50 millioner.

I starten handlede det ikke om at kolonisere. Boerne var udsendt af det Hollandske Østasiatiske Kompagni (VOC) for at etablere en forsyningsbase til kompagniets skibe. 

Men snart begyndte boerne at flytte ud af den lille base, der senere blev til Cape Town, og grundlagde nye byer og gårde. Målet var at løsrive sig fra kompagniets stramme bånd og skabe deres egen fremtid i den frugtbare kapregion. Her blev grundstammen til boernationen lagt, og den hårdføre nybyggerkultur gjorde, at boerne som befolkningsgruppe lukkede sig om sig selv og holdt fast i sine egne værdier og traditioner.

Livets gang i Sydafrika
Den manglende integration mellem befolkningsgrupperne og adskillelse var det, der i midten af forrige århundrede blev systematiseret i Apartheidlovene, men som langt tidligere var en grundpræmis for livets gang i Sydafrika. 

Boernes succes var baseret på de sortes arbejdskraft, der hovedsageligt havde karakter af slavearbejdskraft. Men sådan var verden skruet sammen i 1600-tallet – også i Danmark slavede fæstebønderne af sted for herremændene.

Men mens de danske bønder blev sat fri i 1788, varede den sydafrikanske stavnsbinding i realiteten frem til 1994. Med boerne som den politiske og økonomiske magtelite. 

Derfor er det boernes historie, der står fortalt i Sydafrikas kulturlandskab, og selv om den yderste pervertering af deres magt resulterede i Apartheidregimet, er deres historie fra nybyggere til nation fascinerende. 

Og den fortælles i kapregionens arkitektur, gastronomi og vinkultur. 

Rejseliv har taget seks dage i boernes fodspor, og anbefaler enhver gourmand, vinelsker, historienørd og kulturelsker at gøre os turen efter. 

1. Dag: Cape Town 

Byen, der i dag stort set omkranser Taffelbjerget, er en af verdens smukkeste. 

Naturen, havet og middelhavsklimaet gør Cape Town perfekt til den opgave, som VOC pålagde de første hollændere – at lave kød, frugt, grøntsager og vin til kompagniets skibe. 

Den moderne storby har ædt det meste af arven efter boerne. Men tjek »The Company’s Garden«, der er identisk med den urtehave, som de første hollændere anlagde i 1652. Også fæstningen »Castle of Good Hope« giver en interessant historielektion om Cape Towns rolle i de senere konflikter med England. Konflikter, der i 1814 betød, at England endeligt annekterede kapkolonien fra Holland, og udløste den første store boerudvandring fra kapregionen.   

2. Dag: Cape Point

Turen ned til Cape Point er smuk, men også rig på kultur. På bagsiden af Taffelbjerget ligger Groot Constantia, der var kapprovinsens første vingård. Den fungerer stadig som vingård, og er et besøg værd med sin klassiske arkitektur og gamle vinmarker. Vinen smagte de første årtier dog forfærdeligt. Men i årene 1688-89 kom huguenotterne til kapregionen. De flygtede fra religiøs forfølgelse i Frankrig og faldt hurtigt til blandt de protestantiske boere. Og hvad vigtigere var, så bragte huguenotterne de franske vinproduktionstraditioner og gjorde dermed sydafrikansk vin drikkelig.

3. Dag: Stellenbosch

Stellenbosch blev grundlagt i 1679 cirka 50 km øst for Cape Town. Den er i dag Afrikaanernes intellektuelle hovedstad, og Stellenbosch Universitet er et af landets mest prestigefulde universiteter. Boerne bragte hollændernes evner som kanalbyggere med sig, og landbruget i Stellenbosch blomstrede hurtigt takket være et avanceret vandingsanlæg, hvoraf en del stadig er synligt i bybilledet. Byen er domineret af en række egetræsallèer, der sammen med kanaler sikrer en køligere sommertemperetur på fortovet, og som har givet byen øgenavnet »Eikstadt«. 

Gå en tur i den gamle bydel, og lad stemningen sive ind. Eller endnu bedre, overnat på et af byens mange familieejede hoteller – f.eks. Caledon Villa, der er ejet af en boerfamilie, der kan spore sin familie flere hundrede år tilbage. Om morgenen dukker familieoverhovedet Johan altid op til morgenmaden og fortæller om Stellenbosch og familiens historie.

4. dag: Paarl

Paarl, Stellenbosch og Franschoek er de tre byer, som den sydafrikanske vinproduktion primært foregår omkring. 

Paarl er den mest afslappede og hverdagsagtige af de tre. Det er en arbejdende vinby, hvor vinproduktion kommer før turisme, og det giver den en mere rå charme. Grundlagt i 1687, hvor en flok bønder fik borgerbrev, er den opkaldt efter de store skaldede klipper, der rager op over byen og minder om perler. Den har Sydafrikas længste hovedgade på 11 km, hvor vinmarkerne stedvist går helt ned til hovedgaden. 

Besøg Fairview Winery. En klassisk storladen sydafrikansk vingård, der ligger lige syd for byen. Det er kendt for sit gedetårn, sin fantastiske restaurant, og så naturligvis de gode vine. Paarl er derudover byen, hvorfra kampen for at få godkendt afrikaans som et selvstændigt sprog blev kæmpet, og til minde er det store Taal monument rejst ved siden af de nøgne klipper ovenfor byen.

5. dag: Franschoek

Direkte oversat betyder Franschoek »det franske hjørne«. Det var hovedsageligt her, de franske huguenotter slog sig ned. På den måde er boerkulturen ofte så pragmatisk. 

Byen er Paarls diametrale modsætning, og kan vel bedst beskrives som vinlandets Hellerup. Dyre designerbutikker, gallerier og nogle af Sydafrikas bedste restauranter ligger side om side. Især indenfor gastronomien er den unik. Prøv enten Le Quatier Francais eller The Tasting Room, der ofte nævnes på lister over verdens bedste restauranter. 

Huguenotterne blev absorberet af boerkulturen i løbet af 1700-tallet, men deres bidrag indenfor mad og vin kan ikke overdrives. De tilførte noget raffinement og klasse, som de mere praktisk orienterede boere af hollandsk afstamning ikke besad. 

6. dag: Swellendam

Sidste stop på turen gennem boernes fodspor er Swellendam. 

Vejen fra Franschoek til Swellendam går over bjergmassivet Mont Rochelle – hvis man vælger at køre ad R45. På vej over passet er der tæt på garanti for at se bavianer.  

Swellendam er Sydafrikas tredje ældste sogn og ligger 169 km fra Franschoek. Det tager et par timer i bil at køre dertil, men er det hele værd. For mens byerne i vindistrekterne afspejler den velbjergede boerkultur, er Swellendam en eksponent for den ydmyge og hårdtarbejdende del af boerkulturen. 

Væk er herresæderne og de store arkitektoniske armbevægelser. Bortset fra byens kirke er det tydeligt at se, at livet på denne side af bjergmassivet har været langt hårdere end i vinregionen omkring Cape Town. De boere, der grundlagde Swellendam var forløberne for dem, der i midten af 1800-tallet fortsatte på »The great Trek« nordpå for at undslippe briternes overherredømme.

De var simple og frihedselskende mennesker, der havde deres gammeltestamentlige tro på, at de var det udvalgte folk, der var sat på jorden for at tage det enorme og tørre land i sin besiddelse. 

Det var her, boerbetegnelsen virkelig vandt frem, og det var dem, briterne havde deres hyr med at knække i boerkrigen fra 1899 til 1902, hvor de simpelt udrustede boerkommandoer drev gæk med datidens eneste supermagt i en krig, der både resulterede i opfindelsen af koncentrationslejren og guerillakrigen. 

Prøv et traditionelt roosterkoek på The Old Gaol på Church Square. En traditionel boerspecialitet bestående af pandebrød tilberedt over åben ild med mere pålæg, end du kan spise.