Hvornår kan man tage sine mindste med på ski?

Børn på ski - kan man selv lære dem kunsten? Og hvad gør man med de vilde teenagere i sneen? Læs her de gode råd fra tre ski-eksperter.

Det er skønt at have hele familien med på skiferie. Men hvordan sikrer man sig, at de mindste lærer at stå på ski, og at se unge ikke slår over i teenage-surhed? Fold sammen
Læs mere
Foto: Judith Betak

Det er sådan med skiløb, at enten hader man det, eller også elsker man det – siges der. I hvert fald er der rigtig mange danskere, som elsker skiløb, og hvor det er sneferien – ikke sommerferien til sydens sol – der er årets absolut vigtigste for hele familien.

Læs også: Billig luksus til tre generationer

Men når familien vokser, hvornår kan man så inddrage de små i skiløbet?
Og hvad gør man, når børnene bliver til vrangvillige teenagere til fare for sig selv og andre på pisterne?
Rejseliv.dk har hentet en række gode råd om børn, unge og ski fra tre meget erfarne eksperter.

Hvornår skal Børnene begynde på ski?
»Skønt jeg selv begyndte, da jeg var to et halvt år og havde utrolig meget glæde ved skiløbet, mener jeg, at man skal vente til tre-fire års alderen. Så små børn har overhovedet ingen fornemmelse for, at det er farligt at løbe hurtigt, så de slapper af og lærer det lynhurtigt,« siger Günther Mader tidligere eliteskiløber med både OL-, VM- og Worldcup-medaljer i samtlige fem alpine discipliner.
I dag arbejder han for skiudstyrsproducenten Salomons styrtløbsafdeling og træner blandt andre unge talenter til det østrigske landshold.

Skiskole eller ej?
»Har du en plan om, at barnet skal elske skiløb lige så meget, som du selv gør, er der en risiko for, at barnet slet ikke vil. Og der kan gå lang tid, før det ombestemmer sig. Børn mærker tydeligt både forældrenes forventningspres og deres nervøsitet. Uanset hvad vi gør for at skjule begge dele. Derfor er det bedst at sende børnene i skiskole.

I det hele taget skal man ikke belære sine børn, når man står på ski sammen. Den eneste måde, børn udvikler skiløbet, er ved at opleve. Og det kan de ikke komme til, hvis mor eller far hele tiden plaprer,« siger den danske skiekspert Thomas Uhrskov.
Günter Mader er enig. Skiskole er bedst.
»Det er en dårlig idé at træne sine egne børn. At være skrap til at stå på ski er jo ikke det samme som at kunne undervise. Man er for tæt på og for bekymret.

Det er ofte forældrene, der planter skrækken i børnene, når de hele tiden formaner om at passe på. Det er vigtigt med en god skilærer, der har en anden tilgang til barnet og kan noget pædagogik på ski,« siger han.
Hvis børnene er lidt nølende over for skiskolen, så har Thomas Uhrskov et tip:
»Kom i god tid, så I står og venter på de andre. På den måde er jeres barn selv med til at forme gruppen, og skal ikke ind i en allerede etableret flok. Det gør en kæmpe forskel.

Men børn har det sjovt med andre børn: De vil hellere køre ind og ud mellem træerne i kanten af pisten med de nye venner end løbe »pænt« inde på pisten i fars fodspor. Skilærere kan desuden en masse lege og øvelser, som ikke har andet formål end at lade børnene være til stede i situationen og opleve skiløbet selv. Og jo mere de oplever, jo bedre bliver de,« siger han.

Hvad med de sure teenagere?
Lidt anderledes forholder det sig, når det drejer sig om teenagere på ski. Her må forældrene træde i karakter og stå fast på krav om regler og udstyr.
»Det er vigtigt at appellere til de unges ansvarsfølelse og fornuft, for det har de faktisk masser af, og få besluttet en stribe ting omkring natteliv, skiundervisning, lommepenge på pisten i løbet af dagen – og om natten. Samt sikkerhed på pisten: Hjelm, rygskjold, holdninger til freestyle, offpiste og så videre. Nogle ting må forældrene bare stå fast på. Andre punkter kan lempes på plads,« siger skilærer og ungdomscoach Jacob Pierce fra Okemo Valley i Vermont, USA.

Han er specialist i at træne børn fra 12-års alderen på såkaldte »Teenage Extreme« kurser.
Det er vigtigt med en instruktør, som teenagerne kan respektere for hans eller hendes dygtighed på ski eller snowboard.
»Jeg beder de unge om at følge efter mig, presser dem lidt og udfordrer dem på kræfter og koncentration, indtil vi har det sjovt, og de stoler på min kunnen. Jeg forklarer ikke, viser bare tingene og opfordrer dem til at prøve og mærke efter, hvordan det føles. Det går fint, de lærer en masse uden at tænke over det,« siger Jacob Pierce.

Målrettede teenage-kurser er en god løsningen på problemet med store børn, der er så dygtige, at de kan løbe fra forældrene og også har mest lyst til det. Mens forældrene, med god grund, stadig ikke er finder det forsvarligt at sende deres teenagers alene ud i et stort terræn på egen hånd en hel dag.

Læs også: Danskernes sneparadis