Hop ind i en verden af luksus

Det er nemt at forsvinde ind i en verden af golf, skydning, tennis og polo i verdensklasse - tilsat nogle af verdens bedste strande.

Foto: Leif Poulsen

Min stedsans kan diskuteres, bestemt, men det skulle vel ikke være noget problem at køre den korte tur i den udleverede golfbil fra hotellet til resortet Casa de Campos egen Minitas-strand.

Se også: Guide til Den Dominikanske Republik

Men efter 20 minutter bag rattet var der ingen strand i sigte og noget måtte være galt. Jeg trillede forbi masser af palmetræer, blomstrende buske, grønne fairways og elegante villaer på den asfalterede vej.
Det værste var næsten, at jeg begyndte at blive overhalet af både person- og lastbiler. Og ved alle kryds stod en vagt klar til at holde bilerne tilbage, så jeg kunne krydse vejen med 10 kilometer i timen.

Jeg susede til højre i en rundkørsel og opdagede hurtigt årsagen til den lange køretur: På min venstre side bugtede Chavon-floden sig ud mod det caribiske hav og foran mig dukkede resortets marina op. En ganske stor havn med plads til 400 skibe og bygget i samme stil som luksus-havnen i italienske Portofino.

Golfbilturen var endt i Casa de Campos anden ende, og intet under, at den havde taget en halv times tid. Resortet breder sig over 28 kvadratkilometer og lægger gammel jungle til et luksushotel med 185 værelser, fire golfbaner i absolut verdensklasse, tegnet af legendariske Pete Dye, 13 tennisbaner – 10 af dem er oplyste – tre polobaner med ugentlige dyster i sæsonen, et skydecenter med 300 båse til lerdue-skydning, mulighed for ridning og alskens vandsport fra den private strand.

Lad os lige tage restauranterne med: Her er syv spredt ud over resortet, alle forskellige, men med to i særklasse. Det er restauranten ved stranden – Beach Club by Le Cirque og La Cana by Il Circo. Begge drevet af familien bag berømte Le Cirque i New York, som i årevis har ejet en villa i Casa de Campo.

I marinaen ligger restauranten La Casita, specialister i fisk, skaldyr og tapas, i middelalderlandsbyen Altos Chavon, som vi vender tilbage til, La Piazzetta, som laver italiensk mad på højt plan. Deres osso buco kan anbefales.
Glemmes skal ikke Lago Grill i tilknytning til hotellet, hvor den store morgenbuffet serveres. Under stråtaget serveres juicer, som blandes efter eget valg, og over bourgainvillaerne er der udsigt til 18. green på en af verdens mest berømte golfbaner, Teeth of the Dog – kaldet sådan af de lokale efter de hvide koralsten, der stritter op langs fairways.

Jeg laver en u-vending med golfbilen og sætter kurs tilbage mod hotellet. Alle gæster udstyres med en golfbil, fordi området simpelthen er så stort. Jeg spejder til højre og venstre og kaster nysgerrige blikke ind i de utallige villahaver. For det er her, Casa de Campos virkelige styrke træder frem: Som et afsides og isoleret refugium for denne verdens finansfyrster, politikere og skuespillere.

I dag ligger der hundredvis af villaer, ejet af folk som den dominikansk fødte designer Oscar de la Renta, der indrettede hotellet i 1970erne, Julio Iglesias, der var med i gruppen bag resortet, og den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton siges at eje en villa et sted mellem golfbanerne.

Også stjerner som skuespilleren Sylvester Stallone, skuespilleren Vin Diesel, baseballspilleren Alex Rodriquez og sågar Poul McCartney menes at eje en villa her. Så jeg drejer hovedet halvt af led for at spotte bare en enkelt halvkendt, men uden resultat. Men jeg får lov at kaste et blik ind i et hjem, hvor ejerne ikke er til stede.

Suk, siger jeg bare, vidunderlige huse, hvor der fra poolen er fri udsigt over fairways til det caribiske hav. I de fleste tilfælde kommer ejerne kun nogle gange om året – resten af tiden bor deres dominikanske ansatte i husene og passer det hele.
Man behøver ikke købe en villa til 10-40 millioner kroner. 50 af villaerne med tre-fem soveværelser lejes ud fra ca. 5.000 kroner per nat, så er man f.eks. fem vennepar kan det gøres for 1.000 kr. pr. par.

Casa de Campo blev skabt for over 40 år siden og er efter at være startet som hyggested for en sukkerbaron og hans venner i dag medlem af den eksklusive hotelgruppe The Leading Hotels of the World – og er i øvrigt i dag ejet af en af verdens rigeste sukkerfamilier, der har stået i spidsen for udviklingen af det diskrete paradis for de superrige.
For sandt at sige er Casa de Campo ganske isoleret fra Den Dominikanske Republik i øvrigt. Der er bevogtede adgangsveje til de 28 kvadratkilometer idyl, og man skal måske tage sig lidt sammen for at bevæge sig uden for resortet – men det skal man nu gøre, for selv om mange mindre byer i republikken stadig er fattige, så er folk i almindelighed venlige, og hvorfor ikke lægge lidt penge lokalt – det er ikke alle, der er ansat i de vildt mange luksusresorts.

Men tilbage til Caribiens luksusbid for golfspillende turister: Casa de Campo er af World Travel Award blevet kåret som verdens bedste golfresort fem år i træk, og i år også som Caribiens bedste ferieresort.
Resortet er da også guf for enhver golf-nørd. Mange vil kende banen Teeth of the Dog, om ikke andet af omtale, som var Casa de Campos første, tegnet af Pete Dye og åbnet i 1971.

Syv af banens huller løber langs det Caribiske hav, hvor junglen i sin tid blev hugget ned af lokale med macheter under anlægningen af banen. Lige siden åbningen har banen konstant ligget blandt de bedste i verden.
Siden fulgte The Links, også tegnet af Pete Dye, derefter den private bane, som kun kan spilles, hvis man er medlem –- og i 2003 blev Dyes fjerde bane indviet – deraf navnet Dye Fore. Den burde hedde Dye Four, men har altså fået advarselsråbet i golfsporten som navn: FORE – når bolden er på vej mod andre spillere.

Og Dye Fore var netop banen, vi fik mulighed for at spille i denne omgang. Et fabelagtigt anlæg, hvor alt er stort: Brede fairways, mange og kæmpestore bunkers, enorme greens, en bakket bane, hvor man står i mærkværdige skæve stillinger, når man slår til bolden. Det er egentlig kun tee-stederne, der er vandrette.

Men det allerbedste er næsten udsigterne – vender man sig om efter andet slag på det allerførste hul, så får man en utrolig udsigt til en italiensk by fra 1600-tallet, Altos Chavon, der ligger højt hævet over Chavon-floden. Og på de sidste ni huller bliver man hele tiden afbrudt af skønheden: Flere huller løber langs kanten af de 60 meter høje skrænter ned til floden Chavon, og man kan med øjet følge floden ned til marinaen. Meget større bliver det ikke.

Men hvad er det nu med en italiensk by fra 1600-tallet i Den Dominikanske Republik? Ja, den ligger altså højt hævet over floden komplet med kirke, hvor mange vælger at blive gift, med værksteder, restauranter, små huse beboet af kunstnere, bygget af koralsten og gader med toppede brosten. Idéen var at vise europæisk kultur fra 1600-tallet midt i den caribiske jungle. Men det er altså lidt underligt med en italiensk by netop her.

Til overflod løber man også ind i et græsk amfiteater med plads til 5.000 tilskuere, som blev indviet af Frank Sinatra i 1982 og som siden har haft prominente besøg af blandt andre Julio Iglesias, Carlos Santana og Sting. Det er en fuldstændig kunstig by, men et velkomment afbræk i en ferie fyldt med golf.
Jeg triller tilbage til den udendørs bar ved hotellets pool. Hele området her og værelserne blev gennemgribende renoveret for to år siden. Sætter mig ved poolen og bestiller en Mama Juana. Det er en lokal og meget populær drik i Den Dominikanske Republik og fremstilles på mange forskellige måder, Men hovedingredienser er mørk rom, rødvin og honning, der hældes på flaske og tilsættes bark og diverse krydderier.

Blandingen skal trække i mindst tre dage, og grunden til dens store popularitet skyldes, at drikken skulle have potensfremmende virkning.
Jeg kan bare konstatere, at den smager lidt som portvin og har en dyb rød farve.

Håndrullede cigarer i verdensklasse
En tung duft af cigar slår een i møde, når man træder ind i cigarfabrikken Tabacalera De Garcia nær byen La Romana. Her sidder 3.700 ansatte og ruller cigarer i hånden - flest kvinder, de er bedst til det, for de arbejder med følelse, siger man.
Her fremstilles kendte cigar-mærker som Montecristo, Romeo y Julieta, H. Upmann, Dom Diego, Santa Damiana, VegaFina og Onyx. Køber man cigarer i USA, kan man være temmelig sikker på at de kommer fra Den Dominikanske Republik, for Cuba og republikken har delt markederne mellem sig, sådan at Cuba leverer til Europa og Den Dominikanske Republik til USA.
Det meste af tobakken kommer fra Sydamerika, og en arbejder kan rulle 400 cigarer om dagen. For det tjener de ca. 1200 kr. om måneden, en pæn løn set med lokale øjne.

Vi går ind i det allerhelligste hvor en meget voldsom tobaks-duft næsten får een til at gå i knæ. Det må være verdens største humidor, for her ligger mellem otte og ti millioner cigarer klar til at blive pakket i cedertræskasser, der holder på fugtigheden. Fugtigheden her i lagerlokalet holdes også nøje på samme niveau, og oppe under loftet pumpes fugtig luft ind. En anderledes oplevelse selv om man ikke ryger.
 

3 oplevelser i den dominikanske republik

Eventyrøen Isla Saona
Masser af katamaraner og speedbåde sejler dagligt turister til den lille eventyrø Isla Saona syd for republikken. Det er heldagsudflugter, hvor det hele handler om vidunderlige strande ved vidunderligt vand under en vidunderlig sol. Tilsat fest, farver og frokost.

Juanillo-stranden
En af de absolut flotteste strande er Juanillo-stranden, der ligger lidt syd for lufthavnen i det mondæne Cap Cana. Kæmpestore palmetræer med sære former står i sandet bag selve stranden med det kridhvide sand, og man kan ikke lade være med bare at plaske ud i vandet.

Bayahibe
Hvis du vil opleve lokalt liv uden for de mange resorts, så er fiskerlandsbyen Bayahibe, der blev opført af fiskere fra Puerto Rico i 1800-tallet et godt udgangspunkt. Der er små listige steder, hvor man kan nyde en kold Presidente-øl, som ligger direkte ud til Bayahibe-bugten.

Se også: Vild luksus under Caribiens sol