Hitlers gigantiske strandhotel

Langs en af Rügens smukkeste strande kan man indlogere sig i et vandrehjem, der ligger i en fløj af det enorme nazi-kompleks Prora.

Rejseliv imported photo
Hitlers gigantiske Prora-projekt: over fire kilometer »folkehotel« langs den smukke Østersøkyst med plads til 20.000 besøgende ad gangen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Archiv Dokumentationszentrum Prora

Når man står på stranden, er det svært at tro. Mod nord troner Rügens berømte kridtklipper op af Østersøen, mod syd ligger den idylliske kurby Binz. Men her, midt i den milde bugt, er stranden over en strækning på mere end fire kilometer flankeret af et af Europas største bygningskomplekser, der med sine nazistiske rødder er så historisk og ideologisk befængt, at det lyder som noget af et tysk vovestykke at tage bygningen i brug igen.

Læs også: Hitler sælger billetter

Ikke desto mindre er bygningen trods sin belastende historie atter er fuld af liv. For mere end 100 millioner kroner er hele den nordligste del af den eksisterende fløj shinet op til ukendelighed, og efter kilometervis af faldefærdigt blokbyggeri mod syd tager »Herberget Prora« lyst og venligt imod sine gæster med en bred trappe op til »verdens længste vandrehjem«.

Når man i den lyse og anonyme reception får udleveret nøglen til et af de knap 100 nyrenoverede værelser, har man på ingen måde fornemmelsen af at stå midt i et af historiens dunkleste kapitler. Derfor kan det i den grad anbefales at kombinere strand- og naturferien på Rügen med et besøg i dokumentationscentret i kompleksets centralbygning, som nazisterne ellers havde tiltænkt teatre, cafeer og biografer.

Her kan man i ord, lyd og billeder opleve, at ferie i Hitlers optik ikke bare var apolitisk afslapning. For nazisterne var ferie tværtimod et vigtigt propagandaredskab. For at understrege, at hvert et lille hjørne af samfundet var politisk, og at hvert et vågent sekund af livet skulle stå i Førerens tjeneste, forbød nazisterne alle fagforeninger og erstattede dem med deres egen »Tysk Arbejderfront«. Herunder oprettedes organisationen »Kraft gennem glæde«, der i nazismens navn skulle give arbejderne fritids- og ferieudbud, som de brede masser hidtil ikke havde haft adgang til.

Ferie og fritid var hermed et højpolitisk anliggende.
Finansieret af beslaglagte penge fra de nedlagte fagforeninger påbegyndte »Kraft gennem glæde« derfor dette ferieparadis på Rügen med restauranter, teatre og havblik til de 20.000 feriegæster, som bygningen skulle huse ad gangen. Og hvor de ariske og partitro tyskere skulle slappe af, for kun med et »nervestærkt folk« kan man »for alvor skabe storpolitik«, som Hitler brutalt formulerede det. Med andre ord: folkemasserne skulle rekreere og ensrettes i ferien, så de var klar til oprustning og krig i hverdagen.
I dag er klientellet her en skønsom blanding af institutioner, børnefamilier fra hele Europa og glade grupper af unge på Interrail.

Måltiderne foregår som i de fleste andre vandrehjem i en lidt klinisk – og tilsvarende hygiejnisk – spisesal, mens de udmærkede og spritny badefaciliteter er samlet ved de karakteristiske trappetårne, der set ovenfra får bygningen til at ligne en gigantisk kam.
Oprindeligt var der planlagt fem feriekomplekser af dette omfang. 

»Men kun i Prora kom projektet overhovedet i gang, og selv her blev opførelsen aldrig fuldført, før krigsudbruddet satte al videre byggeri på standby,« fortæller Perke Kühnel fra Prora Dokumentationscentrum. 
Derfor protesterede Perke Kühnel og hendes kollegaer også kraftigt, da vandrehjemmet reklamerede med »ferie i det verdensberømte »Kraft gennem glæde«-byggeri.

»Verdensberømt lyder jo som noget positivt, og det giver en forkert bismag. Og så har bygningen jo aldrig været brugt som en del af nazisternes »Kraft gennem glæde«-organisation,« siger Perke Kühnel.
Reklamen blev droppet, alligevel frygtede mange op til åbningen, at Prora ville blive til et valfartssted for højreekstremister og nynazister. Denne frygt har dog vist sig at være ubegrundet.

»Der har været et par stykker fra den højrenationalistiske scene, som har fejret åbningen på deres hjemmesider og lavet lidt hagekors-graffiti på bygningen, men det er småting,« siger Perke Kühnel.

Alle værelser vender mod øst, således at alle de heldige gæster i princippet har havudsigt fra vandrehjemmets simple og rene værelser.
Desto ærgerligere er det, at den potentielle Østersøudsigt fra næsten alle værelser er groet til i spontant spirende skov. Men trods det manglende udblik fornemmer man historiens vingesus helt herind i værelserne, som nazisterne aldrig nåede at få indrettet. Det gjorde derimod DDR-regimet. De brugte den nordlige del af bygningen som kaserne for både østtyskernes Nationale Folkehær og for de få militærnægtere, som DDR-systemet ellers foragtede så meget, at man kan undre sig over den fine placering.    

I hele DDR-tiden var området således hemmelig militær zone, og hvis man ser landkort fra den periode, findes Prora-bygningen simpelthen ikke.
Samtidig var en af Tysklands skønneste strande spærret for offentligheden. Set i den optik kan man kun glæde sig over, at det naturskønne område nu atter summer af liv og turisme, mener Perke Kühnel fra dokumentationscentret. »Området og bygningen skal jo bruges. Der er sket er stykke »normalisering« af historien med åbningen af vandrehjemmet, og derfor mener vi, at gæsterne bør kende historien og nazisternes propagandistiske mål med projektet,« siger hun og tilføjer med en mild latter: »Bygningen er i hvert fald svær at fjerne.«

Med Rügens naturskønne vandreture i benene og med stedets omtumlede historie i baghovedet ligger man overraskende godt i herbergets komfortable køjesenge. Her kan man lukke øjnene og glæde sig over, at søvnen selv i det nazistiske vanvid var et privat anliggende. Man kan også vælge at lade historie være historie, nyde bruset fra havet og samle energi til endnu en dag i Rügens paradisiske natur.

Læs også: Nazi-paradis åbnes for turister