Historie, shopping og varme i Brunei

Har du hørt om Bandar Seri Begawan? Få har, men sultanatet Brunei forsøger nu at sætte hovedstaden og landets seværdigheder på verdenskortet.

Rejseliv imported photo

Om du rejser i området, bor i fjernøsten eller blot altid har drømt om at stå med begge fødder plantet på Borneo, så er der gode grunde til at lægge vejen forbi Brunei Darussalam – eller blot Brunei.

Læs også: Til abe-fest i Borneos jungle

Et ophold i det diminutive land kan nemlig genopfriske selv den mest trætte backpackerkrop eller give ny inspiration til afslapning i en ellers travl hverdag. Og for Borneo-fans så har Brunei noget af det bedst bevarede regnskov, der endnu står tilbage på øen.

Turen i Brunei begynder dog ikke i regnskoven, men i landets lille, kompakte hovedstad, Bandar Seri Begawan. Med kun 390.000 indbyggere i hele nationen er det ikke nogen metropol, Brunei kan bryste sig af at have som hovedstad. Men størrelse er jo ikke alt, og hvad Bandar Seri Begawan mangler i indbyggertal, gør den godt ved udbuddet. Langs floden Sungai Brunei ligger verdens største område med landsbyer til vands – Kampong Ayer – og længere inde i centrum giver lyse moskeer og paladser i hvidt og guld skygge for solen, mens butikkerne langs de tætte gader yder kølig aircon i sommervarmen.

For varmt er her. Mellem 28 og 34 grader året rundt, hvilket ethvert andet sted ville slå benene væk under de fleste. Men på grund af Bandar Seri Begawans beliggenhed ud til havet og med den store, sandede flod i midten, køler en brise af og til og gør det overskueligt at bevæge sig rundt udenfor – selv midt på dagen.

Blandt Bandar Seri Begawans tilbud er ingen så mundvandsfremkaldende som de, der findes langs kanalen ved Tanu Kianggeh-markedet. Boderne ligger tæt, og man må sno sig for at komme ind og ud mellem de handlende. Høje pyramider af krydderier, tørret fisk og frugter lyser op under markiserne, og ind imellem sender en grill røgskyer ud blandt de forbipasserende og lokker med kulinariske oplevelser fra øst og vest.

Brunei har længe været et knudepunkt. Som engelsk koloni op til 1984, hvor sultanen efter megen nølen valgte selvstændighed, har landet stærke bånd til Europa, men også til resten af Sydøstasien. I det 16. århundrede, da de første portugisere ankom, var Brunei allerede en stormagt og regerede hele Borneo og store dele af Filippinerne. Derfor fik europæerne aldrig fodfæste, før englænderne i 1880erne mængede sig og fik sultanen til at underskrive en række traktater. Indtil 1929 svandt Bruneis områder dog ind, efterhånden som Malaysia bredte sig, men så fandt man olie i havet, og pengene begyndte at fosse ned i statskassen.

På trods af de sidste års globale krise har Brunei derfor aldrig rigtig lidt af økonomiske tømmermænd. Faktisk er tømmermænd et ukendt begreb her, for alkohol kan ikke købes nogen steder – Brunei er muslimsk, og sultanen forbød alkohol i 1991. Dog ser man igennem fingre med, at udlændinge, som bor her, indfører det fra Singapore eller over landets grænser til Sabah og Sarawak i Malaysia. Resultatet er, at der langs grænsen er rigtig mange duty free-butikker, og op til hver weekend valfarter de mange vestlige indbyggere fra Bruneis olieindustri hertil for at købe ind til at fylde barskabet op.

Shopping synes i det hele taget at have grebet befolkningen i det lille land, for store shoppingcentre er skudt op i Bandar Seri Begawan og i forstaden Garong en halv times kørsel herfra.
Indbyggerne kalder det selv for deres nationalsport, men træning er på ingen måder så stressende som i Singapore. For alt foregår i ro og mag i Brunei. På motorvejen er der ingen kø, og tempoet inde i byen er også til at have med at gøre.

Ikke mindst i Kampong Ayer-området, der er en samling af 28 landsbyer på vand. I de sidste 1300 år har de stået på pæle over Sungai Bruneis mudrede vande, og det fik i 1521 venetianeren Antonio Pigafetta til at kalde bydelen for Østens Venedig.

Hvor meget Kampong Ayer ligner, skal vi lade være usagt, men vandet har de dog tilfælles, og området er en travetur værd. Op mod 39.000 mennesker lever her, og vandtaxier fragter såvel dem som besøgende rundt på floden og ind til fast land dagen igennem. En tur med en vandtaxi i en times tid kan være tiltrængt i løbet af eftermiddagen, hvor varmen får luften over det indre Bandar Seri Begawan til at stå stille, og ude fra bølgerne kan man også nemmere overskue resten af byens seværdigheder.

Blandt de, der er værd at bruge tid og sved på, er Omar Ali Saifuddien-moskeen og Istana Nurul Iman-paladset. Sidstnævnte har 1788 rum og ikke færre end 257 badeværelser.

Sultan Hassan al Bolkiah Mu’iazzaddin Waddaulah, Bruneis enehersker siden 1967, bor her, og det var hans far, der i 1958 lod Omar Ali Saifuddien-moskeen bygge. Minareten, der rejser sig 44 meter over Bandar Seri Begawan, er den højeste bygning her, og den og kuplen kan bedst beskues fra den del af Kampong Ayer, der er forbundet med gangbroer til moskeen. Især i solnedgangen er synet fra vandet smukt, men den hvide bygning med de gyldne kupler og tage er også imponerende i fuldt dagslys.

Paladset er knap så imponerende set udefra, men vel vidende, hvor mange badeværelser sultanen har til rådighed, så trækker det alligevel besøgende til. Ikke mindst undertegnede, som dog ikke ramte den ene dag på året, hvor der er offentlig adgang, og derfor ikke kunne komme ind. Det kunne jeg derimod i moskeen, og selv om det betyder, at man skal iføre sig et sort tørklæde og en sort ankellang dragt, så er det kølige indre værd at se. Enkelt indrettet er det mest de minaretformede lysekroner og den rullende trappe i hjørnet, der tiltrækker interessen, men også de bedende på de grønne tæpper og roen herinde er betagende.

Den samme ro finder man ikke ude i gaderne, hvor sultanens undersåtter ser til dagens gøremål vel vidende, at olien smører hjulene og holder samfundet i gang. I Brunei er arbejdsugen kort, minimumslønnen høj, og indtægten skattefri. Som om det ikke var nok, så er skoler og sportsaktiviteter gratis, og det betyder, at 94 pct. af befolkningen kan læse og skrive og stort set alle taler engelsk. Som tilrejsende gør det livet meget lettere – ikke blot i Bandar Seri Begawan, men også ude omkring i landet.

Olierigdommene har bevirket, at naturens ressourcer – modsat andre steder på Borneo – ikke er blevet plyndret og ødelagt. Regnskoven fylder stadig 80 pct. af landet og dukker op allerede på bådturen rundt om Kampong Ayer i Bandar Seri Begawans udkant. De frodige områder gør luften ren, og dyrelivet rigt, og derfor er lysten og viljen til at tage ud i landskabet også så meget større.
Bedst er det at begynde i nationalparken Ulu Temburong i den østlige del af landet, for så kan man relativt nemt fortsætte til Kelabit Highlands, Niah-hulerne eller Gunung Mulu National Park i Malaysia, hvis man virkelig vil udfordres. Især Gunung Mulu er et besøg værd, hvis rejsen til Brunei efterlader tid til svinkeærinder, for her findes de verdensberømte tinder, der i dag er på Unescos verdensarv-liste.

Dog må man ikke glemme maden, for det er den, som Brunei virkelig brænder igennem på. En dag i Bandar Seri Begawan vil ikke efterlade nogen tvivl, for overalt på pladser og markeder pirrer duft- og syndindtryk.
Indonesisk, filippinsk, japansk, kinesisk, koreansk og europæisk-inspireret mad er på menuen de fleste steder, men søger man det traditionelle og lokale, skal man gå efter et af de små skilte med ordene »Nasi Katok« på.

Navnet betyder »banke-på ris«, og historien bag er enkel som livet i Brunei. I gamle dage lukkede spisestederne tidligt, lige indtil en dame i en forstad til Bandar Seri Begawan fandt på at sætte et skilt op udenfor sin lejlighed. De sultne kunne så banke på og derefter blive bespist med ris, sambal (stærk chilisauce) og kylling eller fisk, alt efter hvad husets indehaver havde. Retten er sidenhen blevet så populær, at utallige små Nasi Katok-steder er dukket op, men det oprindelige – og efter sigende bedste – findes endnu. Den ligger i forstaden Mabohai, og maden kan nydes i skæret af solnedgangen over Kampong Ayer – blot en af seværdighederne, der sætter Brunei på verdenskortet.

Kongelig kuller kostede kassen
The Empire Hotel and Country Club kan i år fejre 10 års jubilæum. Dog har jubilaren ikke altid været lige populær, for selv med olieindtægter strømmende ned i Bruneis statskasse, var hotellet dyrt. Tre milliarder dollars kostede det – og prinsen hans job

Ikke mange steder i verden ville man ansætte en shoppinggal prins til jobbet som finansminister. Dog var det, hvad sultan Hassan al Bolkiah Mu’iazzaddin Waddaulah fra Brunei gjorde i 1986, da han hyrede lillebroderen prins Jefri Bolkiah. Efter ni år havde prinsen brugt fire milliarder dollars – alene på sig selv – og indkøbt 2000 biler, ni privatfly og flere lejligheder. Dog var hans største enkeltindkøb opførelsen af Empire Hotel and Country Club.

Beliggende på 180 hektar land er stedet et paradis for sportsinteresserede og kan tilmed bryste sig af at have en af Asiens bedste golfbaner. Egentlig var de 523 værelser – alle i absolut luksusklasse – beregnet på venner og familie, men da prisen på prins Jefris ambitiøse projekt gik op til hele tre milliarder dollars, greb sultan Hassan al Bolkiah Mu’iazzaddin Waddaulah ind, satte prinsen fra jobbet som finansminister og begyndte at drive Empire som et hotel.

Prinsens enorme investering kan besøgende i det lille sultanat i dag nyde godt af. Weekendpriser og golftilbud gør det nemlig muligt for ikke-royale at tage del i den luksus, det er at bo her. Med specieldesignede senge, marmor fra gulv til loft og enorme værelser – for ikke at tale om badeværelserne – er det en mulighed at opleve Brunei herfra, mens spa, massage og lækker mad fra en af stedets syv restauranter gør tilværelsen behagelig og ikke mindst afslappende. Med 22 km løbe- eller vandrestier er der nok at tage sig til, hvis ikke lige biografen, stranden eller en af stedets ni swimmingpools kalder.

Empire Hotel og Country Club ligger 25 km fra Bandar Seri Begawan, men taxier kan køre besøgende ind til byen i løbet af en halv time, og desuden kan ture til resten af Brunei arrangeres herfra. Læn dig derfor tilbage og lad de store badekar, enorme senge eller restauranternes brede udvalg af mad fra alle verdens hjørner sørge for, at dit besøg i Brunei bliver en royal oplevelse.

Læs også: Indiens tigerspring ind i fremtiden