Hestenes hovedstad

Franske Chantilly huser både unikke kunstsamlinger i byens berømte slot og er hjem for et hestemuseum og en galopbane.

Chantilly kaldes hestenes hovedstad, for byen er hjem for 2.800 galopheste, der løber om kap foran det billedskønne Chantilly-slot. Den idylliske by ligger kun 20 minutter fra Roissy-lufthavnen og midt i en skov, der gennem tiderne har været de kongeliges jagtmarker.

Læs også: 10 af Europas skønneste slotshoteller

Selv om man aldrig har sat sine ben på stedet, kender man det måske fra James Bond-filmen »A View to A Kill« fra 1985, hvor en industrimands lyssky forretninger foregår under slotsstaldene, hvor hans galopheste også injiceres med særlige ampuller, der skal få dem til at løbe stærkere.
Agent 007 er naturligvis på sagen i dét, der var Roger Moores sidste optræden i serien. En hæsblæsende hestejagt, hvor Bond bliver forfulgt af skumle jockeys, finder således sted på Chantilly-galopbanen.

Da vi besøger Chantilly en smuk sommerdag er der hverken skyggen af skumle jockeys eller hemmelige agenter. Det er ugen, hvor verdens bedste springryttere har fået lov til at låne galopbanen, for at springe forhindringer og – som ekstra underholdning – prøve suset ved at ræse om kap ned ad den grønne bane, mens nogle af Frankrigs bedste jockeys giver den som springryttere for allerførste gang i deres liv. Et par uger forinden var stedet, foruden de ugentlige galopløb, kulisse for den seneste Kung Fu film med Jackie Chan. 

En farverig historie
Den virkelige historie bag Chantilly-slottet, galopbanen og de smukke staldbygninger – Les Grands Écuries – er også lige så farverig som de mange film, der er indspillet her. Selve slottet, der nås ad brostensbelagte veje igennem en historisk port, ligger på en klippe i vandet og siden det blev opført i middelalderen, har det været ødelagt seks gange – senest under revolutionen.

I adskillige år var det jagtslot for Condé-familien, som anlagde de brede veje igennem den frodige skov, som galoptrænere fra England senere fandt ud af af var perfekte til at træne deres heste.

Mens galopbanen blev bygget i 1834, blev de overdådige stalde hundrede år tidligere skabt af den syvende prins af Condé, Louis Henri de Bourbon, som ifølge legenden troede, at han ville blive reinkarneret som en hest. Prinsen var barnebarn af Solkongen, og selv om man i dag siger at historien umuligt kan være sand, fortæller den lidt om den storhed og ekcentricitet, der ligger i at skabe så storslåede rammer til sine heste.

En indgang med søjler og statuer fører direkte ind til den store stald, der oprindeligt blev lavet til at rumme 240 heste og 500 hunde. Hestene blev trænet under en stor kuppel, der minder om en katedral, og hvor de i gamle dage kunne drikke vand fra en fontæne, fortæller stedets bestyrer, Sophie Bienamée. For 30 år siden grundlagde hendes far Chantillys levende hestemuseeum, Musee Vivante de Cheval, som hun nu leder.

Da søndagens sidste springkonkurrence starter ude på grønsværen, optræder Sophie under den store kuppel med ni andre ryttere og 30 heste. Der er alt fra skimlede Percheron-heste, til sorte frisere, oldenborgere, lusitanere, spanske heste, angloarabere og små shetlandsponyer.
Un Prince Russe, hedder det seneste nummer, der handler om alle de russiske hestefolk, som har haft deres gang på slottet, og de traditioner som de tog med sig. Kosakker, der udfører numre på ryggen af galopperende heste er således blot nogle af de mange indslag der er vævet sammen med den russiske folklore. 

I hælene på Louvre
Chantilly er ikke kun hestekunst. Mens folk almindeligvis tager til Versailles for at opleve fortidens storhed og pragt, ligger Chantilly-slottet inde med landets fineste samling af kunst fra det 16. og 17. århundrede efter Louvre.
Slottet er også kendt for sit håndmalede porcelæn, der blev produceret i kælderen indtil 1870 og med et stempel, der forestillede et jagthorn. Det var også på slottets mejeri, at man fremstillede den crème de Chantilly, som i dag er det franske sprogs navn for flødeskum.

Blandt cremen af cremen inden for kunst er Raphaël, Poussin, Delacroix, Ingrès, Watteau og Clouet blot nogle af de navne, som man kan se i slottets stemningsfulde saloner, hvor billederne hænger tæt og på dybrøde vægge, der til tider er af fløjl.
Condé-samlingen, som den hedder, blev skabt af slottets seneste ejer, hertugen af Maumale, da han vendte tilbage til Frankrig efter at hans far, Kong Philippe, blev jaget ud af landet i 1848.

Hertugen var en stor nationalist. Fra hans 22 år lange eksil i England samlede han kunst fra hele Europa, som i dag hænger på præcis samme måde som under hans tid, uden nogen kronologisk orden eller specielle temaer.
Med kunstsamlingen ville Maumale skabe et minde over sin familie, der var blevet forvist af en franske stat. Da han selv havde mistet alle sine børn, skænkede han ejendommen til den private kulturinstitution, Institut de France.
Betingelsen for gaven var, at intet måtte sælges eller ændres fra dets oprindelige stand. Billederne måtte højst rykkes ti cm fra, hvor de var hængt. Condé-museet er således også et fascinerende vidnesbyrd på, hvordan et muséum så ud i det 18. århundrede.

Foruden museet, der ligger på slottets 1. sal, kan man også opleve Aumales private lejligheder, der er dekoreret af maleren Eugène Lami. Hertugindens soveværelse med himmelseng og boudoiret, der adskiller det fra hertugens gemakker, de ødsle badeværelser og marmorrummet, som er dekoreret med gamle våbenskjold og møbler fra 15. hundredetallet, er altsammen vidnesbyrd fra en svunden tid. Det helt unikke miljø var således også en væsentlig kulisse til Sofia Coppolas storfilm om Marie Antoinette.


»Hvorfor viser I mig først nu dette sted«

For mange er Chantilly ikke desto mindre en gemt skat. Én af dem, som først sent stiftede bekendtskab med stedet var den amerikanske præsident Wilson, fortæller Sophie Bienaimé. »Hvorfor viser I mig først nu dette sted,« spurgte han sine værter under hans sjette besøg i Frankrig, da han stod på den rundkørsel, der ligger foran slottet.
Rundt regnet 300.000 mennesker besøger årligt Chantilly-slottet, staldene og haverne, der blev skabt af André Lenôtre, som også stod bag Tuilerieshaverne og slotsparken i Versailles.

Chantilly er således Lenôtres eneste værk, hvor det ikke er slottet, som er midtpunktet i det snorlige haveanlæg, men – meget passende – en hestestatue med Constable Anne de Montmorency, som er én af rennaissancens største forbilleder.
En engelsk have, der er forsynet med et Venus Tempel, kom til senere, og de naturlige former er lidt af en kontrast til den stringente franske stil. En engelsk-kinesisk have fra det 17. århundrede er placeret omkring fem Hamlet-cottager, der i sin tid inspirerede Marie-Antoinette til at skabe Trianon.

Alle herlighederne, inklusive staldene, blev brugt til festligheder med fyrværkeri og besøg fra Europas kronede hoveder, inklusive den danske Kong Christian den 7.
Chantilly har nemlig altid været meget international. Den bedste måde at opleve stedet på er, når der er galop, og hestene tordner forbi slottet og Les Grands Ecuries. Mens væddeløbene trækker folk fra hele verden, findes her over 200 engelske familier, der har tilknytning til hestebranchen.

Siden hertugen af Maumale døde i 1897, blev slotsområdet gradvist mere forfaldent og i akut behov for restaurering. Da det tilmed så ud til, at man måtte lukke galopbanen, kontaktede Institut de France én af galopverdenens kendte personligheder for seks år siden; nemlig prins Aga Khan, som i årevis har haft har sine heste i træning nær Chantilly.

Prinsen donerede 40 millioner euro fra sin personlige formue til at restaurere slottet og det er også ham, som i dag styrer den fond, Domaine de Chantilly, der beskytter det historiske Chantilly-område inklusive skovene. Næste år åbner han desuden et eksklusivt hotel på byens hovedgade, der vil give stedet yderligere et løft.
Med cremen af cremen inden for både skønhed og livsstil ligger fremtiden foran Chantilly – også selv om det er et sted, der er bedst kendt for sin farverige fortid.

Se også: 24 timer i Paris