Her spøger det på hotellet

Ifølge avisen USA Today spøger det på mange hoteller i USA. Her er et udpluk af eksempler på uventede gæster på værelset.

Ifølge avisen USA Today spøger det på mange hoteller i USA. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Forretningsmanden Ygnacio Salinas vil aldrig vil glemme den gang, han mødte et spøgelse i et værelse på Marriott-hotel i Minneapolis. Han sad på sengen og skrev på sin bærbare, da han så op og fik øje på en høj mand iført lang frakke og blød bredskygget hat.

Læs også: Find hotellet lige til dig

»Jeg måtte først lige kigge to gange, men så var skikkelsen væk,« siger Salinas, der bor i Californien og arbejder for et computerfirma.
Salinas fortæller videre, at han senere, på vej ud i værelsets té-køkken, fik et hårdt skub på venstre skulder, så han røg ind i væggen.

Og senere på natten vågnede han og opdagede den samme spøgelsesagtige skikkelse iført beklædning fra svundne årtier stå og stirre på ham fra sengens fodende. Siden blev han og spøgelset venner, men mere om det senere.

Salinas møde med et spøgelse er langt fra enestående, skrev USA Today for nylig. Mange hyppigt rejsende – som forretningsmænd og ­- kvinder samt sportsfolk – har haft tilsvarende uforklarlige og overnaturlige oplevelser.

Ry for at være hjemsøgte
Flere hoteller har ligefrem ry for at være hjemsøgte, og hoteller er også ofte blevet brugt i romaner og film. Gyser-forfatteren Stephen King har medvirket til at udbrede forestillingen om hoteller som hjemsted med blandt andet romanen »Ondskabens hotel«, der var inspireret af historierne om Stanley Hotel i Estes Park, Colorado.

Forfatteren Bruce Raisch, der har skrevet »Haunted Hotels of the West«, siger, at alene staten Arizona har 24 hoteller, hvor det spøger. Og i New Orleans, San Antonio og andre steder er hoteller med på listen, når der er organiserede spøgelsesture rundt i byerne.
Eksempler er der mange af, selv om man langt fra skal regne med bare at kunne flytte ind på et hotel for at opleve et spøgelse. Vi har plukket i eksemplerne fra USA Today.

Nogle hoteller, som Crescent Hotel i Eureka Springs, Arkansas, fremhæver med stolthed deres ry for at være hjemsøgt. Crescent annoncerer ligefrem med det for at tiltrække nysgerrige. Andre hoteller skynder sig at få synske personer med særlige evner til at få spøgelserne til at forsvinde for ikke at skræmme gæsterne.

"Svag sælsom hvisken"
Elizabeth Toedt, der er pilot fra Olympia i staten Washington, har haft adskillige overnaturlige oplevelser.
Hun har mærket pludselig kolde områder, følt energifelter og hørt en »svag sælsom hvisken« på hotelværelser over hele Jorden – også i moderne hoteller. Blandt andet Hilton Savannah DeSoto i Savannah, Georgia, hvor hun ud af øjenkrogen så skikkelser bevæge sig på gangen på anden sal, mens hun var helt alene. Hun fortæller også, at hotellets elevatorer synes at have deres eget liv.

En anden gæst har på Trip-Advisor.com gjort opmærksom på tilsvarende paranormal aktivitet. En tredje gæst vågnede ud på natten ved, at toiletsædet blev slået op og ned flere gange. Senere hørte hun fodtrin på værelset og mærkede en barnehånd fjerne håret fra sit ansigt. Herefter forsvandt aktiviteterne.

Rodney Musselman, hotellets direktør, understreger, at han, som har arbejdet der i 15 år, aldrig oplevet noget overnaturligt.
Værre var det på Crescent i Eureka Springs, hvor 42-årige Beth Shibley fra North Carolina delte en dobbeltseng med sin mor på hotellet i april 2009. Pludselig mærkede hun, at hendes arme og ben blev holdt nede.

"Jeg var ved at blive kvalt"
»Det føltes som en vældig, truende kraft, der pressede min krop ned mod madrassen, og jeg var ved at blive kvalt,« fortæller Shibley.
Det lykkedes Beth ved en intens kamp at prikke til sin mor og fange hendes opmærksomhed. Derefter forsvandt presset mod hende og fornemmelsen af kvælning, men i luften hang en grim lugt af råd, sved og jord, som når man lige har udført havearbejde.

Dermed var spøgeriet imidlertid ikke forbi. Omkring 30 minutter senere, da hun lå og forsøgte at falde til ro, greb et eller andet hende om anklerne og trak hende ned under dynen og halvejs ud af sengen.

Bill Ott, der har været hotellets marketingdirektør siden 1997, siger, at han aldrig har set et spøgelse, men at han heller ikke har nogen forklaring på det, der skete en sen aften for et par år siden.

Han og to medarbejdere fra tv-programmet »Deal Or No Deal« opholdt sig alene i hotellets spisesal, da de pludselig hørte lyden af tre eller fire mennesker, der sad og grinede i 25-30 sekunder, som om de også befandt sig i rummet. De undersøgte spisesalen, lobbyen og det tilstødende køkken, men der var ingen.

Josh Silberman, der var producer på tv-programmet, har bekræftet hændelsen.
»Jeg får stadig kuldegysninger, når jeg tænker på det,« siger han. »Stedet var uhyggeligt. Når man gik op ad trapperne, var det hver gang, som om nogen fulgte efter.«

Spøgelser kan være godt for forretningen
Et hotel som »Provincial«, der kun ligger få gader fra Bourbon Street i New Orleans' franske kvarter, lægger heller ikke skjul på, at et ry for at være hjemsøgt af spøgelser kan være godt for forretningen.

Hotellets ejer og direktør, Bryan Dupepe, fortæller, at hotellet har været i hans families besiddelse siden begyndelsen af 1960erne, og at de aldrig selv har registreret noget uforklarligt eller overnaturligt, selv om både ansatte og gæster har fortalt, at de har oplevet det. De fleste har fortalt, at de har set en spøgelsesagtig sygeplejerske, oplyser han.

Cassy Scrima, der er marketingdirektør for The Pfister Hotel og to andre hoteller i Milwaukee, siger, at stort set lige så mange booker værelser på Pfister, fordi det har spøgelser, som der bliver væk, fordi de er bange for spøgelserne.

Hotel Pfister, der første gang slog dørene op i 1893, kom på kortet over spøgelses-hoteller forrige sommer, da baseball-spilleren Carlos Gomez, der dengang spillede for Minnesota Twins, pludselig en nat kom styrtende ned i hotellets reception og klagede skrækslagent over, at han hørte stemmer og mærkelige lyde på sit værelse.

På Heathman Hotel i Portland, i staten Oregon, er personalet slet ikke i tvivl om, at det spøger.
»Jeg kan forsikre, at hvis jeg spurgte dem, så ville halvdelen af alle de ansatte her, svare, at de har set et spøgelse,« siger Chris Erickson, der er direktør på stedet. Han har dog aldrig selv har set et.

Ifølge overleveringerne begik en kvinde i 1920erne eller 1930erne selvmord – eller blev hun myrdet? – ved et fald fra vinduet på værelse 703. For omkring et års tid siden bad en gæst på netop 7. etage om at få et andet værelse, efter at være blevet vækket ved 3-tiden om natten. Ifølge gæsten var der et spøgelse på hans værelse. Spøgelset var »en kvinde, der sad i en stol og græd,« siger Erickson.

Undersøgelser af det overnaturlige er til stadighed til debat. Er det løgn og fup, når folk påstår, at de har set spøgelser eller haft uforklarlige oplevelser?

»Jeg er sikker på, at mange af dem har en naturlig forklaring,« siger Donald Ryles, der undersøger og skriver om overnaturlige fænomener.

Sandt eller falsk
»Men jeg tror fuldt og fast på, at de fleste af dem virkelig er paranormale hændelser af en eller anden slags.«
Dyles mener, at hotelværelser på mange måder er ideelle for paranormal aktivitet, fordi der hele tiden flytter nye mennesker og nye energier ind i dem. Han definerer spøgelser som »optagelser af energi fra tidligere hændelser« og ånder som »sjæle fra mennesker«. Og begge dele er tiltrukket af hotelgæsters energi og følelser, siger han.

Men Joe Nickell, der undersøger forlydende om paranormal aktivitet for den videnskabeligt baserede »Committee for Skeptical Inquiry« – komitteen for skeptiske undersøgelser – grundlagt blandt andet af notabiliteter som Carl Sagan og Isaac Asimov, køber ikke den forklaring.

»Folk er mere tilbøjelige til at opleve mystiske ting i hotelværelser og værelser på kroer, hvor de opholder sig alene, og hvor der er stille,« siger Joe Nickell, der siden 1960 har undersøgt påstande om overnaturlige hændelser med det udgangspunkt, at der er en naturlig forklaring. Han har aldrig oplevet overnaturlige hændelser eller spøgelser.

»I de fleste tilfælde er personen, der oplever disse ting træt, dagdrømmet, faldet i søvn eller lige vågnet op.«
Han erkender, at langt de fleste mennesker, der påstår at have haft overnaturlige oplevelser, er normale, fornuftige og veluddannede. Men omkring fire procent af alle amerikanere har tilbøjelighed til at lade sig styre af deres fantasier, siger han, og de vil ofte have oplevelser med eksempelvis spøgelser, engle – eller væsener fra det ydre rum.

Tilbage til Ygnacio Salinas. Hans kone, Deborah, forsikrer, at hendes mand er »så normal, som man overhovedet kan være«, og at han aldrig har talt om overnaturlige hændelser, før han fortalte om det spøgelse, han traf i Minneapolis. Og som nu følger ham.
Salinas oplyser, at det siden har vist sig i hans hjem i Californien, på hans arbejdsplads og på restauranter i seks forskellige stater.
Og med tiden har han givet spøgelset navnet Basil.

Basil viste sig engang på hans arbejdsplads, fortæller Salinas, mens han sad og baksede med at løse et problem. Det skulle have været den eneste gang, hvor spøgelset har talt, men Basil gav ham løsningen på problemet og forsvandt derefter ud af rummet.
Deborah Salinas og hendes mands chef, Dean Garlick, siger, at det var svært at tro Ygnacio, da han første gang fortalte, at han havde set spøgelset.

Ingen af dem har set Basil, men de tror på, at han eksisterer. Deborah siger, at hun nogle gange føler en tilstedeværelse eller føler, at nogen står for enden af trappen i deres hjem. Garlick fortæller, at han og Salinas engang var på restaurant i New York, da Salinas sagde, at Basil sad ved nabobordet. Garlick vendte sig om, men så ikke noget, til gengæld mærkede han en kold luft i en ellers behagelig opvarmet restaurant.

Salinas fortæller, at han første gang mødte Basil i en del af Minneapolis, der kaldes The Depot, i værelset på Marriotts Courtyard-hotel, der ejes af hotelkæden Renaissance. Joel Carver, der er underdirektør på hotellet, er ikke bekendt med nogen overnaturlig aktivitet. Men han oplyser, at hotellet er bygget på en grund, hvor der engang lå et depot, der blev benyttet af togene. Udenfor hotellet er der skulpturer, der forestiller personer fra fortiden, og som betegnes »The Ghosts of the Depot« – depotets spøgelser.

På trods af, at mange sikkert vil betegne det venskabelige forhold til et spøgelse, som Salinas første gang mødte på et hotelværelse, som særpræget, betegner Salinas selv Basil som »et krydderi på tilværelsen«.

Læs også: 5 steder hvor hårene rejser sig