Her ligger Europas Hawaii

Med sine 150 km strande, krystalklare turkise hav og 3000 solskinstimer om året er FuerteVentura et oplagt rejsemål for alt fra badeløver til windsurfere.

Rejseliv imported photo
Erfarne surfere kalder FuerteVenturas bølger for de bedste af dem alle i den canariske øgruppe og Atlanterhavets vind er med til at køle temperaturen ned i sommerhalvåret, så det altid er frisk at komme på havet morgen og eftermiddag, når bølgerne er bedst. Fold sammen
Læs mere

Er det Caribien? Nej. Østen? Nej. Hawaii, så? Nja, ikke helt, men palmerne, de hvide strande, og ikke mindst det perfekte turkisblå hav med bølger og laguner har givet den canariske ø FuerteVentura tilnavnet ”Europas Hawaii”. Blæsten og den deraf perfekte brænding har gjort den til et paradis for surfere.

Se også: Surf, sol og historie på Hawaii

Hver sommer afholdes World Cup i windsurfing og kiteboarding på Jandia-halvøen, og de mange professionelle har givet øen en funky vibe, men også gjort den populær som rejsemål for nybegyndere.
Størstedelen af den 100 km lange og 31 km brede ø er tilsyneladende gold at se på, men langs det meste af kystlinjen findes den ene skønne sandstrand efter den anden. Nogle rå med klipper, andre med sorte lavasten, og andre igen de postkort-perfekte med hvide og gyldne klitter.

Den mest kendte af strandene er en nationalpark, El Jable,eller Las Dunas, som den også kaldes. Den ligger lige udenfor den nordlige turistby, Corralejo. De otte kilometer enestående klitlandskab er fredet, så der er ingen caféer eller butikker til at ødelægge oplevelsen.
I den stik modsatte ende af øen, i ”hælen” af halvøen Jandia, ligger FuerteVenturas første og lige så populære feriecentrum, Morro Jable.

Det var tyskerne, som opdagede den lille fiskerby i 80erne, og de har sat deres præg på turismen. Byggeriet er eksploderet i løbet af de sidste to årtier med hoteller og restauranter, og der er plantet masser af palmetræer langs promenaderne, så det ser mere urbant og eksotisk ud. Samtidig har tyskerne taget deres præference for »freikörper« – kulturen med sig, så man må være indstillet på at finde mange naturister på de smukke strande mellem byerne Jandia og Morro Jable, som især tiltrækker solbadere.

Det blæser også meget her, men for hver 500 m er der små indhegninger med solsenge og parasoller til leje for 5 euro om dagen og  en lille bar med servering - og toilet.
Ikke så langt herfra ligger den svært tilgængelige, men fantastiske øde strand Playa del Cofete. For at komme dertil, skal man ned ad 20 km ujævn vej, så man skal enten være i jeep eller på mountainbike, og samtidig være klar over, at der er så få mennesker herude mod vest – der er bare en klynge huse og en bar i byen Cofete - at det kan være svært at få hjælp, fordi mobil-modtagelsen ikke er særlig god. Det er et sted at tænke store tanker på land, for hvor lokkende havet end ser ud, er strømmen og de store bølger farlige at kaste sig ud i.

Der er til gengæld ikke noget at være bange for på Playa de Sotavento, som er fællesbetegnelsen for de store og små strande, der strækker sig mellem Jandia og Costa Calma, men man skal stadig have respekt for naturens kræfter.
Her er der virkelig piv på, man får sus i shorts og sejl, så snart man forlader parkeringspladsen og begiver sig ned gennem klitterne til de store flade strande, der opfylder alle ens drømme om Hawaii. Vi er så heldige at være der i dagene omkring nymåne, så der er ebbe og dermed en flere hundrede meter bred hvid strand, men når det bliver flod, kommer det turkise vand ind og laver små laguner. Det perfekte sted for wind- og kitesurfing.

På vej ned mod stranden står de farverige drage-sejl i sandet og blafrer i vinden som kæmpesommerfugle, mens der bliver øvet i de svære manøvrer på land. Ude på vandet giver de flyvefærdige samme associationer, mens de svæver og sværmer hen over de toppede bølger. Den legendariske Sotavento vind-tragt har givet de optimale omstændigheder for surfing, og de sidste 28 år har to af strandene i dette område, Risco del Paso og Playa Barca, lagt sand, vand og luft til World Cup’en.

Så det er ambitiøse professionelle, der blander sig med glade amatører året rundt, bortset fra i de to uger i juli-august, hvor der er slalom og freestyle grand slam på skumtoppene, og hvor det udelukkende er de proffe, som er i centrum. Det er til gengæld blevet et populært tidspunkt at rejse herned for alle, mesterskaberne tiltrækker et stort publikum. Det samme gør det pulserende natteliv, som følger med i og omkring turistbyen Costa Calma, hvor The Fuerte Action Café er et af de mange steder, man mødes efter en god dag på stranden.

Den lille klynge huse, som udgør landsbyen Lajares midt mellem La Oliva og Corralejo, er Costa Calmas diamentrale modsætning i nord.
Den lille søvnige plet på kortet er nem at overse, men det er det hippe hæng-ud sted for de surfere, der holder til på bølgerne ude vestpå ved Playas de Cotillo. Der er et par gode caféer og barer, en surfshop og en kunstmarked hver lørdag, som giver lidt liv.

Sammenligningen med Hawaii bliver yderligere forstærket på turen fra El Cotillo ind over øens midte. Højdedrag efter højdedrag i store runde formationer, golde og nærmest ubevoksede, for en stor del også ubeboede, vidner om FuerteVenturas tilblivelse for 20 mill. år siden ved et vulkanudbrud, mens den endelige udformning af øen fandt sted for fem mill. år siden, og med tiden er den rundet af vind og vejr.

Den har ikke Oahu’s imponerende Diamond Head eller Maui’s måneagtige Haleakela-krater, men sin egen tyste skønhed. Som bliver cementeret ude ved kystbyen Ajuy, kendt for sine grotter, der husede øens oprindelige befolkning og under 2. verdenskrig blev brugt som gemmested for de lokale.
Der er lavet fine gangstier på klipperne ud til grotterne, og heroppe fra har man det smukkeste vue ud over fiskerlejets særegne strand: det fine sand sort som lava, vandet lyseblåt som en opal.
Så bli’r det ikke mere hawaiiansk.

Se også: Danmarks kolde Hawaii