Her holder spanierne selv ferie

Øst for den oftest overrendte Solkysten ligger Costa Almeria og putter sig som et nyt feriemål for danske turister.

Stranden ved Roquetas de Mar, hvor BT Rejser boede. Fold sammen
Læs mere

Tre kvinder står på fortovet, lænet op ad den store vintønde, der er bygget om til bord, og nipper til småretter.

Læs også: Getaway fra storbyferie i Madrid

Og hvorfor ikke? Temperaturen nærmer sig de 30 grader her ved frokosttid. Vi går ind gennem døren til tapas-baren El Quinto Toro midt i Almeria.

Baren er fyldt til bristepunktet af lokale, hvilket tegner lovende. Navnet El Quinto Toro, der betyder Den Femte Tyr, stammer fra fra tyrefægtningens verden – den femte tyr, der sendes i arenaen, er den bedste. 

Det vil vise sig, om baren kan leve op til sit navn.

Vel bænket med udsigt til skinkerne, der hænger fra loftet, og de gule vægge, som er klistret til med billeder af berømte tyrefægtere, der har besøgt den lokale arena, beder vi tjeneren vælge et lille udvalg af tapas til os.

Lækkerier i hapse-størrelse
Først får vi patas a lo pobre – en lille tallerken til hver med stegte kartofler i skiver i bunden, spejlæg og lidt bacon. Så følger et fad med longanizas, små stegte pølser, og et fad med ternera en salsa, som er kalvekød med sovs, lavet på en fond af porre, gulerødder, kraftben og en sjat vin.

Nu følger klassikeren: Jamón serrano – en skinke, der fås i mange udgaver. Det er meningen, at man bare napper godbidderne med fingrene.

Sidst ankommer en ladning albondigas, der er en slags små frikadeller med en krydret tomatsovs. Til hele molevitten serveres den lokale rødvin Amura, ikke billig, ca. 100 kr. for en flaske. 

Alt i alt en super oplevelse. Vi var ni i selskabet og måtte slippe ca. 150 kr. hver for de fem tapas plus tre flasker vin.

Erobret af korsfarere
Den gode sult havde vi hentet højt over Almeria, nemlig i fæstningsanlægget Alcazaba, der ligger på en bakketop over byen. Det er et af Spaniens største fæstningsanlæg, oprindelig bygget af maurerne (de arabiske erobrere, red.) omkring år 955, og Almeria var på den tid den vigtigste havneby for dem. Fra fæstningen er der fin udsigt over by og havn, og man kunne holde øje med fjender og forsvare sig godt herfra.

Langt senere blev Alcazaba erobret af korsfarerne, generobret af maurerne og endelig erobret af spanierne. Fæstningen blev udvidet flere gange og er 43.000 m2 stor med en forsvarsmur på 1.400 m rundt om.

Desværre blev store dele af fæstningen ødelagt under et stort jordskælv i 1522, så husene, badeanlæggene, moskeen og meget andet er væk. Men det er alligevel noget særligt at opleve Almeria her oppe fra højderne – og haveanlæggene med rindende vand er smukke.

Perfekt placeret hotel
Almeria er især kendt for at lægge sommerhuse og hoteller til spanierne selv. Men med Spaniens store økonomiske krise er der god plads til turister fra andre lande.

Vi kører de 25 km fra Almeria mod Roquetas de Mar, hvor de store turisthoteller ligger, og rykker ind på Hotel Playa Luna. Som en stribe andre hoteller ligger det perfekt med udgang fra haven til strandpromenaden og den meget brede sandstrand.

Jeg åbner lågen og træder ud på promenaden. Wauw. Den flisebelagte promenade følger stranden over 13 km. Jeg går af sted.

Med jævne mellemrum dukker små barer op langs promenaden, store palmetræer står i klynger, og stier fører ned til de overdækkede solstole, man kan leje.

Stranden er enorm, måske 100 m bred, og det er ikke noget problem at finde en plet til håndklædet, for her er slet ikke så overrendt som på Solkysten længere inde mod Torremolinos og Malaga.

Bag byen kan man se bjergkæden Sierra Nevada, der her ved Almeria går næsten ned til kysten.

Bjergkæden breder sig over 80 km og når over tre km i højden. Kører man et stykke ind i bjergene, dukker pludselig en hel cowboyby op.

Naturen minder svært om midtvesten i USA, og en stribe spaghetti-westerns er derfor optaget her. Man kan nævne »En nævefuld dollars« og »Den gode, den onde og den grusomme«, hvor Clint Eastwood og de slemme drenge tumlede rundt.

Mest til sol og afslapning
Roquetas de Mar henvender sig mest til turister, der søger ren afslapning, masser af sol og rent vand. Men kan området andet end det? 

Ja, her er et hav af enorme rundkørsler, alle udstyret med forskellige kunstværker i midten. Og så er der lige det med tyrefægterarenaen Plaza De Toros.

Jeg har det skidt med tyrefægtning, men det har man ikke i det sydlige Spanien. Heldigvis bliver arenaen mest brugt til kulturelle arrangementer og fester. Kun tre gange om året er her tyrefægtning.

Til gengæld ligger der et berømmet tyrefægtermuseum i tilknytning til arenaen. De forskellige sale er pakket med skulpturer, billeder, tøj, tyrefægternes drabelige våben, tyrehoveder og så videre og er ment som en hyldest til en del af spaniernes kulturarv.

Men også hvis man tager stærk afstand fra tyrefægtning, kan man snildt få sine fordomme bekræftet i disse omgivelser.

Bliver varmen for overvældende, hvad den sagtens kan midt på sommeren, så gå en tur i akvariet i Roquetas de Mar.

Det er ikke voldsomt stort, men har både haj-tunnel, masser af fisk fra Middelhavet uden for døren og et populært bassin med klappe-fisk.

Ungerne vil være vilde med rokkerne, der svømme lige i overfladen og lader sig stryge hen over ryggen.

Læs også: Turister strømmer til spansk smølfeby

Søg selv videre: Fly til Spanien