Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Radisson Blu Scandinavia på Amager udvider med 10 etager og bliver omkring 136 meter højt.
Se også: Her kan du bo i verdens højeste hotel
Det er 16 meter højere end Danmarks nuværende højeste bygning, Herlev Hospital, som rager 120 meter op i luften.
Det er ikke et prestige-projekt om at være højest i Danmark, forsikrer hotellets adm. direktør, Roy Kappenberger:
»Det handler slet ikke om at være højest. Faktisk startede projektet med, at Københavns Kommune ønskede, at hotellet fik en pænere facade som et led i byforskønnelse af området. Det ville vi gerne give dem, men det koster mange penge, så vi fik tilladelse til at udvide med 10 etager og kan derigennem finansiere en ny glasfacade.«
Se København fra 130 meters højde
Det var også et krav fra Kommunens side, at den øverste etage skulle have en offentlig tilgængelig restaurant, fortæller Roy Kappenberger.
»Ligesom hotellet nu har restauranten Dining Room på øverste etage, vil vi efter udvidelsen også have restaurant på allerhøjst. Det var et krav fra Kommunen, og jeg kan godt love, at man får en fantastisk udsigt over København i ca. 130 meters højde,« siger hotellets adm. direktør.
Danmarks højeste bygning
Hvis Radisson Blu Scandinavia skal nå at kunne kalde sig Danmarks højeste bygning, skal hotellet skynde sig at bygge de 10 etager og blive færdige før, at Aarhus' kommende varetegn, Lighthouse, står klar.
Byggeriet af Lighthouse er allerede i gang og vil - når bygningen efter planen står færdig i 2015 - sætte rekord som Danmarks højeste bygning med 145 meter.
En bygning på 145 meter er dog ingenting i forhold til verdens skyskrabere rundt om i verden. Til sammenligning kan Lighthouse i Aarhus være 5,7 gange i verdens højeste skyskraber Burj Khalifa i Dubai.
Her er verdens - for tiden - ti højeste skyskrabere:
Burj Khalifa
Hvor: Dubai, De Forenede Arabiske Emirater
Højde: 828 meter
Antal etager: 163
Byggeperiode: 2004-2010
Pris: 8,6 mia. kr.
Gulvareal: 309.000 m2
Info: Det koster omkring 193 kr. at besøge observationsdækket. burjkhalifa.ae
Makkah Royal Clock Tower
Hvor: Mekka, Saudi-Arabien
Højde: 601 meter
Antal etager: 120
Byggeperiode: 2004-2012
Pris: 11.104.400.000 kr.
Gulvareal: 1.500.000 m2
Taipei 101
Hvor: Taipei, Taiwan
Højde: 509 meter
Antal etager: 101
Byggeperiode: 1999-2004
Pris: 9.993.960.000 kr.
Gulvareal: 193.400 m2
Info: Det koster omkring 86 kr. at besøge observationsdækket. www.taipei-101.com.tw
World Financial Center
Hvor: Shanghai, Kina
Højde: 492 meter
Antal etager: 101
Byggeperiode: 1999-2008
Pris: 6.647.040.000 kr.
Gulvareal: 381.600 m2
Info: Det koster omkring 140 kr. at besøge observationsdækket. www.swfc-shanghai.com
International Commerce Center
Hvor: Hong Kong
Højde: 484 meter
Antal etager: 118
Byggeperiode: 2002-2010
Pris: 21.330.155.000 kr.
Gulvareal: 274.064 m2
Info: Det koster omkring 110 kr. at besøge observationsdækket. www.shkp-icc.com
Petronas Towers
Hvor: Kuala Lumpur, Malaysia
Højde: 452 meter
Antal etager: 88
Byggeperiode: 1992-1998
Pris: 8.866.560.000 kr.
Gulvareal: 395.000 m2
Info: Det koster omkring 150 kr. at besøge observationsdækket. www.petronastwintowers.com.my
Zifeng Tower
Hvor: Nanjing, Kina
Højde: 450 meter
Antal etager: 89
Byggeperiode: 2005-2010
Pris: 8.879.551.607 kr.
Gulvareal: 137.529 m2
Info: Det er et observationsdæk, prisen er ikke oplyst. www.zifengtower.com
Willis Tower
Hvor: Chicago, USA
Højde: 442 meter
Antal etager: 110
Byggeperiode: 1970-1973
Pris: 831.720.000 kr.
Gulvareal: 416.000m2
Info: Det koster omkring 228 kr. at besøge observationsdækket. www.willistower.com
Kingkey 100
Hvor: Shenzen, Kina
Højde: 442 meter
Antal etager: 100
Byggeperiode: 2007-2011
Pris: Ukendt
Gulvareal: 220.000 m2
Guangzhou Int. Finance Center
Hvor: Guangzhou, Kina
Højde: 440 meter
Antal etager: 103
Byggeperiode: 2007-2011
Pris: 2.439.978.800 kr.
Gulvareal: 250.095 m2
Info: Det er ikke oplyst, om der er et observationsdæk. www.gzifc.com/en
Se også: De vildeste leje-limoer i verden