Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Der var tropeparadis som Bora Bora, Maldiverne og Mauritius.
Læs også: Indien slår dig omkuld
Der var metropoler som London og Sydney. Og der var kulturbyer som Istanbul og Lissabon blandt de i alt tyve nominerede rejsemål, der kæmpede om titlen: World Leading Destination 2011.
Men det var Indien, der løb af med sejren, da World Travel Awards blev uddelt i sidste måned. Og utrolige Indien - Incredible India, som er landets turistslogan - var et overraskende valg.
Tidligere har det været enten klassiske rejsemål som London, der har fået prisen fem gange ud af 15 mulige, eller de mere selviscenesatte rejsemål som Las Vegas eller Dubai, der har fået titlen.
Rejsearrangør er ikke overrasket
Men Karen Stigsen, direktør i Grace Tours, er ikke overrasket.
I en snes år har hun arrangeret rejser til Indien og har på nærmeste hold oplevet den revolution, som landet har gennemgået.
"Ja, man kan godt kalde det en revolution, som rigtig mange i øvrigt slet ikke er klar over har fundet sted. For fra at være et utilgængeligt og besværligt rejseland, hvor stort set alle turister kun bekymrede sig om kastesystem og fattigdom og ikke kom længere end Rajasthan og Taj Mahal, er hele det utrolige Indien nu tilgængeligt. Da landet selv åbnede sine grænser for handel med udlandet, boomede økonomien, og infrastrukturen blev udbygget, så det er meget lettere at rejse rundt i hele landet," siger hun.
Og det er helt sikkert denne omvæltning, der nu slår igennem og bringer Indien til tops i turistsammenhæng.
"Turisterne, som måske er kommet til landet med den stereotype Peter Sellers Indien-opfattelse, vender hjem med et helt andet billede. Her er ikke kun Bollywood-film, men også indiske dogme-film i høj kvalitet uden en eneste sang eller dans. Her er ikke kun fattigdom, men også overskud til at tænke på natur og bæredygtighed," fortæller hun.
Bæredygtig turistme er langt fremme
Den indiske turisme er for eksempel langt længere fremme med bæredygtige tiltag, end andre lande. Og økologi er vidt udbredt. Der findes økologiske outlets og supermarkeder overalt, også i provinsen.
"Indien er ikke enten-eller. Det er en bred vifte af det hele, hvor man både elsker og hader, dufter og lugter. Et stort sanseindtryk, som gør intryk. Det er det, de mange turister er kommet hjem og har fortalt om. De er gode ambassadører, og det er ikke mindst deres fortjeneste, at Indien er blevet årets bedste rejseland," mener Karen Stigsen.