Her er verdens bedste hoteller

Mere end en halv million hotelgæster har givet karakter, og toppen er ikke nødvendigvis lig med antal stjerner. Det handler nemlig om value for money.

Rejseliv imported photo
Hotel Sofitel ligger få blokke fra Times Square og er et rigtig godt udgangspunkt for førstegangs besøgende i New York. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Hvor får man mest for pengene? Når man betaler en skyhøj pris for at bo på et femstjernet luksushotel er forventningerne til ens ophold også skyhøje.

Læs også: Fem stjernet hotel for en tusse

Men når man betaler mindre, og samtidig får et ophold over alle forventninger, så kvitterer gæsterne med topkarakterer.

"Luksus en forholdsvis nem ting at måle, når det gælder hoteller. Noget, der er vanskeligere at måle er hotellets "value for money" – altså de hoteller, der til en god pris leverer kvalitetsoplevelser nat efter nat. Men det er det, "Insiders’ Select" liste handler om," siger Louise Dreising, fra Expedia.dk

Listen fra verdens største online-rejsebureau er netop offentliggjort. Mere end 500.000 hotelgæster har givet deres bedømmelser, og på årets top 10 liste er hoteller fra USA, Italien, Japan, Marokko og Tjekkiet – med et trestjernet hotel i Seattle, USA som nummer et.


Her er listen med de bedste hoteller:

Cedarbrook Lodge – Seattle, Washington (USA) (3 stjerner)

Det tre-stjernede Cedarbrook Lodge ligger fem minutter fra Seatle-Tahoma International Airport i Seattle, Washington. Det er i følge hotellet selv en af nøglerne til deres succes. Mange forretningsrejsende bruger hotellet netop på grund af dets gode placering og mange mødelokaler.

Info: cedarbrooklodge.com

iQ Hotel Roma – Rom, Italien (4 stjerner)

iQ Hotel Roma har fire stjerner og ligger i centrum af Rom på Via Firenze n. 8. Man behøver ikke vente på, at roomservice bringer maden op til værelset - der står selvbetjeningsautomater lige udenfor døren med snacks, sandwiches og drinks til fornuftige priser.

Info: iqhotelroma.it/en

Hotel Antiche Figure – Venedig, Italien (3 stjerner)

Det lille hotel ligger i en smuk, gammel bygning fra 1500-tallet lige ud til Venedigs store kanal. Hotellet er renoveret, og alle værelser har tv og internet.

Info: hotelantichefigure.it/eng

Hotel Berchielli – Firenze, Italien (4 stjerner)

Hotellet, der ligger lige ud til den smukke Arno-flod, slog dørene op for første gang i 1890. Hotel Berchielli har bibeholdt charmen fra dengang med farvede vinduer og marmorgulve.

Info:berchielli.it

Hotel Monterey Kyoto – Kyoto, Japan (4 stjerner)

Det fire-stjernede hotel har en spa på 13. etage, den øverste etage, og vandet er naturligt kildevand, der pumpes op fra 1000 meter under byen.

Info: hotelmonterey.co.jp

The Nines – Portland, Oregon (USA) (4 stjerner)

På de øverste etager af Meier & Frank-bygningen, et tidligere stormagasin og et af Oregons mest kendte varetegn, ligger The Nines. Hotellet genbrugte 90 procent af den oprindelige konstruktions rester.

Info: thenines.com

Les Terres M Barka – Marrakech, Marokko (5 stjerner)

Hotellet, listens første hotel med fem stjerner, har udsigt til Atlasbjergene. Hotellets grund spreder sig over 15 hektarer land og var tidligere en stor ranch.

Info: lesterresmbarka.com

K&K Hotel Central - Prag, Tjekkiet (5 stjerner)

Som det femstjernede hotels navn antyder, ligger det centralt. Med sin placering midt i Prags gamle bydel er det et godt udgangspunkt for at opleve byen.

Info: en.kkhotels.com

Hotel Teatro – Denver, Colorado (USA) (4 stjerner)

Boutique hotellet downtown i Denver Colorado og har en lang række af priser på CV'et. Og hotellets to restuaranter med kokken Kevin Taylor i spidsen figurerer på adskillige top-lister.

Info: hotelteatro.com   

Sofitel New York - New York, NY (USA) (4 stjerner)

Hotellet er for tiden mest kendt for at have den sexanklagede og nu forhenværende chef for Den Internationale Valutafond, Dominique Strauss-Kahn, boende. Hotellet ligger få blokke fra Times Square og er et rigtig godt udgangspunkt for førstegangs besøgende i New York.

Info: sofitel.com