Her er østrigernes egen skifavorit

Skibyen i Steiermark har alt det, østrigerne forlanger, når de holder skiferie. Men man kan mere end det. Byen er vært for VM i alpint skiløb.

Foto: Judith Betak

Hånden på hjertet – og det er grønt og Schladmings turisme-logo – så er byen ikke rigtig noget at skrive hjem om. Ikke sammenlignet med så mange andre idylliske østrigske alpebyer.

Se også: 5 oplevelser uden ski i Østrig

Og skiområdet, de fire sammenhængende bjerge og Planai-områdets 124 km pister, der også er en del af det kæmpestore fællesområde Ski Amade, adskiller sig heller ikke meget fra andre veldrevne østrigske skiområder, hvor fordums frygtede T-lifter efterhånden bliver skiftet ud med stolelifter.

Så hvorfor det så lige er Schladming, der er østrigernes egen foretrukne skiferiedestination, kan undre. 

Men kun ved første øjekast.

Kikker man nærmere efter, er Schladming på mere end en måde Østrigs hjerte, som delstaten Steiermark da også sælger sig selv som. Byen ligger lige midt i landet med alt det, som østrigerne forstår ved rigtig, ægte østrigsk.

Vært for den absolut største skisportsbegivenhed 
Den er også hjertet for den østrigske nationalsport; i hvert fald er byen hver vinter vært for den absolut største skisportsbegivenhed målt i antal tilskuere.

Over 40.000 kommer rejsende fra nær og fjern til natteløbet, World Cup i slalom for herrer, der afvikles under jublen og kobjældeklang – selv det lille grønne hjerte-logo fås i bjælde-version – på den oplyste piste på Planai-bjerget lige ned til byen en aften i januar.

Det er det eneste World Cup-natteløb for herrer i sæsonen. Damerne har også et, men det afvikles uden for Østrig

Det årlige Night Race Schladming er en legende og rammen om en fest i hele byen den ganske nat. Imidlertid må byens borgere og de mange tilrejsende i år undvære det traditionelle natteløb, musikken, festen og barerne i gaden.

Man springer nemlig løbet over for at samle kræfterne om en endnu større begivenhed: VM i Alpint Skiløb, som afvikles i byen fra 4. til 17. februar.

Men ingen behøver nu at få abstinenser, for mandag 11. februar vil mændenes super kombination (et slalomløb og et kortere styrtløb) starte kl. 18.15, så VM-deltagerne også får lejlighed til at opleve den helt specielle Night Race-stemning.

Og til næste år er der selvfølgelig rigtig natteløb i Schladming igen. Datoen er allerede fastlagt: 28. januar 2014. 

Se også: Her er det bedste skiløb i Alperne

Først og fremmest indbyggernes by
Schladming er en tidligere mineby, og gennem tiderne har krige og ødelæggelser rullet ind over den. Måske derfor er den ikke så turist-pysse-nysset. Der er ikke mange huse, der kan kalde sig historiske, men kik ned i Ramsauerstrassse, hvor en samling gamle træhuse har overlevet. Et lille stykke bymur med port, Salzburger Tor, kan man også prale med.

Men byen med de 4.500 indbyggere er på sin hverdagsagtige måde alligevel charmerende. Den er først og fremmest indbyggernes by, dernæst skituristby. Måske er det derfor, at Schladming ligger så højt på østrigernes hitliste.

Restauranterne er traditionelle med gedigen mad i god kvalitet og indrettet med træpaneler, udskæringer og gevir på væggen – lige som en østriger kan lide det. Prøv for eksempel »Das Kleine Brauerei« i Gasthaus Schwalbenbräu. 

Men der er også de lidt mere skæve restauranter. Hotel Wintergarten på Salzburgerstrasse excellerer i kitschet design og indretning. Men hyggeligt er det nu stadig.

Folk med gourmet-hang går heller ikke forgæves. I sidste sæson åbnede »Deíe Ticherei« i Roseggerstrasse lidt uden for centrum med retter fra det nye køkken i opdateret østrigsk stil på menukortet.

Efter middagen kan man slappe af på »Ca Ba Lo« (navngivet efter café, bar og lounge) i byens hjerte, Haupt Platz, eller på cocktailstedet »La Porta« lige ved den gamle byport. De unge mødes på »Masria’s Mexicans«, og vil man danse, er der »Cult Club«. 

P-kælder med skifordele   
Bor man i Schladming, skal man indstille sig på lidt vandring med skiene på nakken eller venten på skibussen for at komme hen til lifterne.

Eller man kan gøre som østrigerne, der kommer kørende i egen bil på ferie. 60 pct. af alle skiområdets skiturister er østrigere.

De tager bilen og parkerer den i Europas måske mest moderne underjordiske P-hus under Planai World, et af de nye tiltag i anledning af VM. Her i den lyse P-kælder, hvor der er klapsæder på betonpillerne, så man kan sidde ned og skifte til skistøvler, og omklædningsrum i hjørnerne, hvis man også vil skifte til og fra skitøj, er der rullende trapper direkte op til liften.

Man kan også vælge at bo i Rohrmoos. Byen ligger ca. fire km oppe i dalen mellem Planai og Hochwurzen bjergene – de to miderste af de fire sammenhængende i systemet. De yderste bjerge er Hauser Kaaibling, der også er det højeste med 2.015 meter over havet, og Reiteralm.

I Rohrmoos er der flere steder mulighed for ski-in-ski-out, men skibussens rute går også forbi her.

Fire bjerge på rad fint forbundet, så man kan vælge dagens skitur. Både fra pisterne, fra Rohormoos og fra Schhladming er der den flotteste udsigt mod nord til det 2.995 m høje Dachstein-bjerg, hvor der i øvrigt også er gletcher-skiløb.

Skianlægget er godt udbygget og hænger fint sammen. Løbende bliver fortidens T-lifter, som rigtig mange skiløbere har et anstrengt forhold til, udskiftet med stolelifter, eller som det også ses oppe på Planai-bjerget: et overdækket rullebånd – i bedste børnebakkestil. Men det hægter fint systemet sammen. 

Toilet med verdens bedste udsigt
Det er også på Planai, at man møder afdelingen for mærkværdigheder.

Vi har allerede været gennem »Klangen Piste«, hvor man i et lille hus på toppen kan trykke på den melodi, man nu har lyst til at løbe på ski til, og så lyder den fra højtalerne ud over pisten, mens man kan svinge i takt nedad.

Men forsiden på pistekortet sæson 11/12, der er prydet af et 1970’er-agtigt foto i douce farver af et ungt nøgent par, hvor langt hår og et par ski dækker de vitale dele, burde have advaret om endnu flere besynderlige oplevelser. 

Plateauet oppe mellem Planai og Hauser Kaibling har man – da området med de fine pister blev udvidet med nye lifter i forrige sæson – fundet på at kalde Paradis, og det tema er ført ud i højeste potens. Søuhyre-store slanger snor sig om bygningerne, og for enden af liften havner man naturligvis i »den syvende himmel«. 

Området kan også reklamere med at have et toilet med verdens bedste udsigt. Og man sidder da også der foran et mega vindue med fri udsigt over bjergtinderne – envejs-udsigt, gudskelov. Jamen, det er næsten for meget. Eller også elsker man det.

Fra toppen af Planai fører den næsten fem km lange World Cup-piste ned til byen i dalen. Og fra toppen af Hochwurzen, nabobjerget, er der brede, lange og blå pister. Lige noget for børnefamilier og nybegyndere. 

Det er også her, kælkefolket rykker ind om aftenen og suser ned ad den syv kilometer lange bane, og bagefter luner sig i den store træhytte, Tauernalm, der ligger for foden af den store lift i Rohrmoos.

Jo, Schladming er Østrig, som østrigerne – og mange andre – kan lide det. 

Men selv om ånden i skiområdet er traditionel, kan man godt følge med tiden med gratis WiFi til skiløberne. Ski Amade har en app med info om alle Ski Amades fem skiregioner, 356 pister, 260 hytter samt bjergrestauranter. Og rundt om i det store skianlæg er der etableret 250 gratis wifi-områder. 

Med snesko ud over sletterne
Schladming er nok mest kendt for skiløb. Mens VM ruller ind over byen, kan man samtidig fejre, at det er 130 år siden, de første skiøb blev afviklet i Steiermark Bundesland, som også kan rose sig af at være eneste delstat i Østrig, hvor man har afviklet alle former for skimesterskaber: ud over alle de alpine discipliner har der været holdt freestyle, snowboard og nordic – alle de forskellige former for konkurrencer i langrend.

I Schladming er der rigtig gode forhold for langrend. På et udstrakt plateau – oppe i lyset – på bjergsiden op mod Dachstein-bjerget er der kilometervis af langrendsspor, og der er også mulighed for at løbe nede i dalen.

Alt det har ikke mindst i de sidste syv år fået skiturismen til at vokse markant i hele regionen, hvor man også har sørget for at få aktiviteter for ikke-skiløberne. Der er etableret flere vinter-vandre-veje, som er kørt til, så man kan færdes på dem med gode støvler. Og vil man væk fra de etablerede ruter, er det på med sneskoene.

Jeg drog af sted med en guide fra Rohrmoos. Herfra kiler to dale sig ind mellem bjergene: Untertal og Obertal. Vi valgte den sidste.

Der var ikke tid til at tage op i skiterrænet, hvor der er smukke og lidt mere udfordrende snesko-vandringer, sagde guiden. 

Men den fredelige tur nede i dalen, hvor vi med sneskoene kunne gå oven på snelaget og stikke ind over marker, krydse små rislende vandløb, lytte til fuglene i træerne, opdage spor efter harer og rådyr, nyde stilheden og solens stråler, der lyste som diamanter i sneen på grenene i småskovene – den tur var bestemt heller ikke dårlig.  

Det er ikke svært at gå med snesko, man skal kun vænne sig til at gå med lidt større afstand mellem fødderne. Her kan alle være med, og ruten med stigninger og det modsatte kan man vælge efter kondition.

Det var knitrende frost, da vi spændte sneskoene på. Men vi gik os hurtig til varme. Og som solen steg på den knaldende blå himmel, steg også temperaturen.

Da vi var kommet godt ind i dalen, vel tre-fire kilometer, ændrede vi retning og kom ned til vejen og tog sneskoene af. Her var det lettere at gå uden. Nogle hundrede meter længere inde i dalen nåede vi vores mål, Windbacherstube.

I en stor åben lade prustede et par heste forspændt en kane veltilfredse. De havde fået servering i truget, mens deres passagerer spiste inde i restauranten. 

Vi valgte at blive udenfor i solskinnet. Ikke en vind rørte sig, og det var lunt at sidde ved bordet på gårdspladsen. Frokosten var solid og god, øllen duggede glasset, og vi var både sultne og tørstige.

Omkring vores ben snoede husets to røde katte sig. Men de havde også et godt øje til hinanden. 

Der var helt klart forår i luften i Obertal. 

Læs også: Cool apps til skituren