Her er det vilde Danmark

Umiddelbart er det ikke sydspidsen af Langeland, med udsigt til det smukke fynske øhav, man tænker på i den forbindelse. Men her gemmer sig vilde oplevelser.

De vilde Exmoore-ponyer blev indført til Danmark i 2003 og får nu lov til at leve med mindst mulig indblanding fra mennesker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marianne Christensen

Vilde heste i Danmark?
Sludder. Hvor i alverden skulle der være plads til dem? Husk den panik, en enkelt svensk elg på afveje afstedkom, da den for nogle år siden var på smuttur til Sjælland.

Læs også: Rejselivs tips til Danmark

Det kan ikke passe, var i hvert fald min reaktion, da jeg hørte om så store, vilde dyr her i landet.
Men den er god nok. Det myldrer med vilde heste på Sydlangeland. Et halvt hundrede stykker er der i hvert fald, som lever stort set vildt.
De lever ganske vist i et indhegnet område ved Dovns Klint, og der er også nogle ved Klise Nor ved Bagenkop, og sådan helt vilde er de heller ikke.

Man kan sagtens gå ind i området – med respekt for dyrene, naturligvis: Ikke medtage hunde, ikke gå for tæt på, lade føllene være i fred, ikke gå ind mellem hestene og altid sørge for, at dyrene kan komme væk.
Hvis de ikke kan det, så kan de i forsvar finde på at sparke, og da kan man blive slemt tilredt.

De vilde heste kaldes vilde, fordi de får lov til at leve i flok og danne deres eget hierarki med mindst mulig indblanding fra mennesker. For eksempel fodres hestene ikke. I vintertiden tærer de på det fedtlag, de æder sig til om sommeren.
Men der ér opsyn med hestene, projektet er et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og Naturturisme i Det Sydfynske Øhav, og her i de sidste strenge vintre var man for en sikkerhed skyld klar til at rykke ud med ekstra føde.

Men hestene klarede det uden »menneskehjælp«, ligesom de også foler uden hjælp. Det vil sige, går noget galt, og kan hesten ikke selv klare det, så er skovfogeden klar til at få dyret aflivet.
I det rigtige vilde ville hoppen også dø – her hjælper man den bare på vej lidt hurtigere og lidt mere humant.

Hestene er Exmoore-ponyer, der minder meget om fortidens vilde heste – de ligner hestene fra hulemalerierne i Sydeuropa.
Flokken på Sydlangeland stammer fra Tærø, der ligger mellem Sjælland og Møn. En forskergruppe importerede i 2003 to flokke ponyer fra øde egne i Storbritannien. Den ene flok kom til Hallandsåsen i Sverige og den anden til danske Tærø, hvor man ville tilbagekrydse Exmoore-ponyen til den oprindelige vilde pony.

Projektet blev imidlertid opgivet, og de svenske ponyer solgt, mens dem på Tærø fik lov til at passe sig selv og på den måde tilpassede sig det danske klima.

De vilde heste lever i storslået natur. De har udsigt over havet og til de hatformede bakker, som er helt specielle for Langeland.
Lige uden for hegnet ligger fuglereservat og en trylleskov. Gustavskovene, som er stævningsskove, hvor man gennem århundreder har fældet træernes stammer, hvorefter stubben sætter nye skud, som gror op til nye stammer, som igen fældes osv. Den metode giver skoven et helt specielt og eventyrligt udseende.

Lidt længere mod nord gemmer en anden vild hemmelighed sig.
Ja, de lokale kunne jo ikke undgå at vide, at der lå noget millitært derinde i bakkerne, hvor der er udsigt over Langelandsbælt til Lolland. Nogle arbejdede der også, men de var helt tavse, for det var hemmeligt.

Men Muren faldt, fjendebilledet skiftede, og den teknologiske udvikling overhalede installationerne i Langelandsfortet, som i dag er omdannet til et Koldkrigsmuseum og er en afdeling af Øhavsmuseet.
Nu kan man besøge det hemmelige militære anlæg, som har fået tilført ekstra oplevelser; rigtige jagerfly og en u-båd er også sat i permanent dok her.

Mest spændende er nu de originale bunkers, hvor man kan se, hvordan soldaterne levede fire til seks meter under jorden, hvordan de overvågede fjenden, og som en virkelig agentroman få fortalt historien om den kolde krig.

Hvordan fortet og soldaternes tilstedeværelse var Danmarks »kæp i hjulet«, da Nato ellers på forhånd havde afskrevet os, hvis krigen kom – og hvordan Langelandsfortet i 1962 fik sit glimt af verdensberømmelse og pludselig befandt sig i centrum af historien og Cuba-krisen, da man opdagede, hvad der var om bord på de passerende russiske marineskibe.
Det er helt vildt.

Andet på sydspidsen:

Bagenkop: Langelands førende fiskerby med 15 større og mindre kuttere. Friskfangede fisk sælges fra fiskernes eget Fællessalg midt på havnen. I sommersæsonen er der musik på havnen hver onsdag aften. Restaurant på Bagenkop Kro.
Ulla Keramik: Arbejdende værksted i Bagenkop. Åbent hver dag.
ulla-keramik.dk

Kulturmejeriet: Har arrangementer sommeren igennem: musik, kunst og teater.
kulturmejeriet.dk

Kunsttårn: På adressen Søndenbro 26a står et gammelt trasformatortårn, et af de i alt 12, der i samarbejde med Langelands Elforsyning nu er kunsttårne. Tårnet her er udsmykket med Esben Hanefelt Kristensens illustrationer til »Det nordiske testamente« af forfatteren Vagn Lundbye.
lef.dk

Fiskeri: Kutterture fra Bagenkop havn, Torben Hansen Ferie og Bagenkop Marinecenter.
thf.dk og bagenkop.dk

Læs også: Sydfyn rundt på to ben