Palmernes blade vibrerer let i brisen. De er overalt. Ingen skal være i tvivl om, at man er i Syden – det varme Syden, hvor selv en meget tidlig forårsdag kan opleves i T-shirt, og hvor badesæsonen skydes i gang i foråret. To yngre kvinder stiger op fra havet, skyller sig under en af de udendørs brusere og smider sig på deres medbragte strandhåndklæder. Ikke langt fra dem har en børnefamilie taget plads i det bløde sand. Et barn fornøjer sig med at grave i sandet, mens far og mor virker mere optaget af at suge den varme, spanske sol til sig i rigelige mængder.

Burriana-stranden strækker sig over en kilometers penge langs Costa Tropical – den mindre overrendte lillebror til Costa del Sol – øst for Málaga. Man har ikke været på stranden længe, før man kan konstatere, at her er plads til alle: småbørn, pensionister, beachvolley-spillere med veltrænede overkroppe og unge kvinder, der fremviser den nyeste bikinimode.

Paella, pints og lokale fiskere

Nogle badegæster har blot bredt et håndklæde ud i det bløde sand. Andre har ladet sig friste af at leje en liggestol med tilhørende parasol og mulighed for udeservering dagen igennem for tre-fire euro (ca. 25 kr.). Selv om der er velbesøgt på denne lune solskinsdag, så virker der ikke overrendt på den store strand lidt uden for Nerjas centrum.

Burriana er blevet kendt for, at man har formået at holde den helt store turiststrøm væk, modsat hvad der gør sig gældende på strandene tættere på Málaga. Det skyldes bl.a., at der aldrig er blevet bygget højhuse og gigantiske hotelkomplekser ved stranden, men i stedet knitrende hvide lejlighedsbyggerier og villaer. En palmeboulevard og en boardwalk adskiller Burriana-stranden fra byen.

På den eksotiske gade er der et væld af barer og spisesteder. Mange af dem har paella, pizza, fisk og pommes frites på menuen. Flere af barerne appellerer især til de knap 3.000 fastboende briter med pints og Premier League-kampe på storskærme. Også butikker med surf- og dykkergrej, strandmode og legetøj er skudt op på strækningen langs den velbesøgte strand. De solbrændte kroppe vil aldrig gå ned på mad, is, kaffe og kolde pilsnere her.

I strandens vestligste hjørne ligger endnu et par håndfulde fiskerbåde oppe på land. Fiskerne og deres malede både er det sidste levn fra tiden, før turisterne opdagede Nerja. De sejler ud midt om natten eller tidligt om morgenen og sælger deres fangst videre til restauranter og fiskebutikker i lokalområdet.

Helt ude i den anden ende af Burriana-stranden finder man loungebaren Rincón del Sol. Til lyden af chillout-musik, bølgeskvulp og suset fra palmetræerne serveres der cocktails og øl til gæsterne i lave, behagelige møbler. Det kan være svært at få plads i loungemøblerne, men hæng ud i baren for en stund, se lidt på strandlivet, og vent, til der bliver en ledig briks at slænge sig på.

Den berømte balkon

Nerjas centrum domineres af det store torv Plaza Cabana. Pastelfarvede huse med skodder og palmer og høje platantræer med plettede stammer rammer pladsen ind. Folk får fadøl, is og drinks på caféer, mens lokale mænd med stok og stråhatte ordner verdenssituationen på livsnervens bænke. Ved første øjekast ligner pladsen i Nerja mange andre midtpunkter i sydlandske provinsbyer. Men Plaza Cabana er ikke, som pladser i Syden er flest.

Det skyldes først og fremmest det jordskælv, der ramte Nerja i 1884,som lagde store dele af byen i grus. Katastrofen med 5.000 omkomne blev startskuddet til en større omlægning af det gamle centrum. Som et mini-Gibraltar ender Nerja i en tronende klippe ude i Middelhavet, og her anlagde man på kong Alfonso IIs opfordring i 1885 det, der siden har været byens stolthed: udsigtspunktet Balcón de Europa. Mod syd åbner Plaza Cabana sig i en mægtig, tosporet palme-allé, der leder ud mod balkonen. Lyset vælter ind over palmekronerne og de hvidkalkede mure, og det er svært ikke at blive draget af det, når man står inde midt på den skyggefulde Plaza Cabana. I mere end 100 år har alverdens turister promeneret her, hvor man næsten har følelsen af at træde direkte ud i det store, blå og betagende Middelhav.

’Hemmelige’ bystrande

Nede under balkonen og det stejle klippefremspring har flere badegæster fundet vej til deres egne ’private’ strande med gyldent sand mellem stenene. Vandet er klart og skifter mellem hundredvis af forskellige blå og grønne nuancer. Enkelte klippeblokke ligger plant i vandet. De er ikke naturskabt, men er rester af det fort, der i Spaniens storhedstid beskyttede kysten og Nerja by. Et voldsomt søslag mellem den franske kejser Napoleons flåde på den ene side og britiske og spanske fartøjer på den anden sendte i 1812 kanonkugler ind mod Nerja og ødelagde fortet her, hvor det fredelige udsigtspunkt Balcón de Europa har tronet lige siden.

Når man står på Balcón de Europa, har man på venstre side en lille strand nede under klipperne. Calahonda-stranden ligger med andre ord lige neden for Nerjas centrum, men det kan ved første øjekast være svært at gennemskue, hvordan man kommer derned. Inde på Plaza Cabana, lige inden pladsen åbner sig mod Balcón de Europa, findes en hvidkalket port. Gå gennem den, følg trappen ned, og snart befinder du dig blandt solbadere og strandløver.

Calahonda-stranden er en mini-Burriana med lige så lækkert sand og klart vand, som man finder ved den store strand uden for byen. Pladsen er en smule mere trang her, men til gengæld har man den fordel, at man kan gå direkte fra sin strandstol op på hovedgaden, hvor tapasbarer og iskiosker frister med sydlandske lækkerier. Mange badegæster bliver dog nede på stranden, hvor en enkelt snackbar serverer frokostretter og læskende drikke. Calhonda-stranden er på mange måder et godt billede på, hvad Nerja kan byde på: gode strande og rolige forhold – og alt det nødvendige er inden for ganske nær rækkevidde.