Henrik Yde giver tips til Bangkok

Kokken bag den Michelin-hædrede thai-restaurant Kiin Kiin i København ejer også en toprestaurant i Thailands hovedstad.

Foto: Nicolas Asfouri / AFP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad er det bedste ved Bangkok?
»Det er altid varmt, og du kan spise rigtig mad selv klokken tre om natten.«

Se også: Guide til 3 Michelin-metropoler

Hvad vil du vise en turist, der kommer til Bangkok?
»En tur på floden, weekend-markedet og en tur i Chinatown.«

Hvor går du gerne hen, når du skal ud at spise?
»When in Rome ... Jeg er glad for de små gadekøkkener, der ligger ved Soi 34-38 Sukhumvit. For mange er det skræmmende, for hvad med hygiejnen? Men spring ud i det – thaierne er et hjælpsomt folk, og de vil synes, det er sjovt, at I spiser med og guider gerne. Thailands celebrity Chef, Ian Kittichai, har lige åbnet en ny restaurant i en smuk gammel colonial style-villa midt i Bangkok, Issya, hedder den. Er det første aften i Bangkok kan man prøve Face, der leverer et klassisk thaikøkken i super charmerende omgivelser.«

Hvor går du hen, når du går ud?
»En sjov aften kunne begynde med et glas champagne på toppen af Banyaan Tree Hotel. Udsigten fra 64. etage er virkelig flot. Tong Lo-kvarteret er pakket med gå-i- byen-steder. Her er Silom en klassiker.«

Hvor kan du anbefale at shoppe i Bangkok?
»Ved siden af Siam Kempinski-hotellet, hvor vi driver vores restaurant (Sra Bua Restaurant, red.), ligger shoppingcentret Siam Paragon. Her er alt – med tryk på ALT – hvad hjertet begærer af butikker og restauranter. Jeg er selv glad for weekend-markedet JJ Market, som har åbent lørdag-søndag. Det er mere lokalt, og det er absolut ikke her, man finder Prada og andre internationale mærkevarer, men derimod meget mere thailandsk.«

Hvad gør du, når du skal slappe af?
»Prøv en klassisk thailandsk massage i Wat Po.«

Hvad kan du anbefale, hvis man gerne vil være aktiv i Bangkok?
»Stå tidligt op og tag ned i Lumpini Park, hvor de mest underlige former for morgengymnastik kan observeres. Har man lyst til at øve sine danse-gener, kan man tage ned bag National Stadium, hvor man hver aften kan se, hvordan byens unge øver sig på street dance og eventuel deltagelse i skolens cheerleader-hold.«

Hvor rejser du selv hen, når du har ferie?
»Jeg er meget glad for de små øer, der ligger ved Koh Chang. Her finder man Thailand, som det var for 30 år siden – før turismen. Specielt Koh Kood, hvor man stadig kan snorkle direkte fra stranden og se koraler. Skal vi forkæles, checker vi altid ind på Anantara på Phuket. Her er egen pool og store private villaer, og det til priser, der alt taget i betragtning er ret rimelige.

Se også: Verdens billigste Michelin-restaurant