Hajer på ønskesedlen

De sidste ugers blodige hajangreb på turister ved det egyptiske feriested Sharm El Sheik har skabt overskrifter kloden over. Men Rejseliv.dks Ulla Lund, der er ivrig dykker, maner til besindighed.

Foto: Scanpix

Jeg er dykker, og blandt mine bedste undervandsoplevelser er at møde hajer i koralrevets frodige oaser, hvor de indtager rollen som de nødvendige rovdyr øverst i fødekæden.

Læs også: Risiko for terror er større

I modsætning til det jagede vildt, de for tiden er i Det Røde Hav efter flere angreb på turister.
Psykologisk er hajer desværre blevet indbegrebet af det ultimative monster. De er kommet til at symbolisere ur-angsten, der fysisk angriber fra dybet – og psykisk i mareridt inspireret af film som »Dødens Gab«.

Sådan havde jeg det også engang.
Så mødte jeg min dykker-vandmand og måtte se at blive en »havfrue«.
Jeg husker, hvordan pulsen røg op ved mit første møde med hajer – små, fredelige revhajer. Nu ti år efter med masser af fantastiske dykkermøder med disse strømlinede, evolutionært toptunede væsner – håber jeg altid at gense dem.

Seks styks fire meters hvide hajer
Mit ultimative møde foregik ved sydspidsen af Afrika. Her blev jeg søsat alene i et bur med søsygen bølgende i kroppen og adrenalinen susende. Snart cirklede seks styks fire meters hvide hajer om mit lille fort: Fabel­agtigt at opleve de elegante skabninger frit i deres element. Der kan vi tale om dræberhajer. Men faktisk har kun fire af de 411 haj-arter mennesker på menuen.

Ved en senere lejlighed dykkede vi i Det Røde Hav ned til et vrag på 33 meters dybde ved Brother Island. Området er kendt for store, hvidtippede oceaniske hajer – den type, der volder skræk ved Sharm el Sheikh netop nu.

Dunkede hajen på snuden
Pludselig dukker en knap tre meter lang haj op. Jeg nærmest kravlede ind i revets beskyttelse, men nød alligevel synet. Tilbage i overfladen var jeg dog glad for at kunne kravle først ombord. Mens jeg tog mod min mands undervandskamera, opdagede jeg, at følgesvenden fra dybet svømmede få meter borte.

Jeg reagerede instinktivt… rakte kameraet ned igen i stedet for at hive min mand op. Han fik sit nærbillede, men måtte bruge kameraet til dunke den nærgående haj på dens følsomme snude. 

Af to omgange har jeg i de sidste måneder igen dykket i Det Røde Hav – og forgæves spejdet efter hajer. De lokale fortæller – og jeg mærker – at havet i år holder to grader over normalen. Derfor er mange hajer trukket til køligere vande. Måske er nogle svagelige holdt »kunstigt« i live af døde lam smidt ud fra et fragtskib. Og nu desværre menneskekød.

Alligevel vil hajer stadig stå på min dykkerønskeseddel – og ikke min spiseseddel: For pointen er, at hajer dræber maksimalt 10 mennesker om året, mens vi forsyner os med 150 millioner hajer, Millioner af dem får skåret finnerne af og efterlades derefter brutalt til druknedøden.

Læs også: Hajangreb skræmmer turister