Guide til underholdning på lange flyruter

Rejseliv.dk har kigget på, hvilken slags underholdning du kan glæde dig til, når du checker ind på økonomiklasse på langdistanceruter fra København.

Singapore Airlines in-flight entertainment, som det ser ud på økonomiklasse i deres B777-300ER. Fra København flyver selskabet med en ældre udgave B777-200ER, og derfor vil udstyret se lidt anderledes ud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Singapore Airlines

Januar er højsæson for de virkelig lange rejser øst- og vestpå for at kunne sige farvel til blæst og kulde og goddag til sol og strand.

Se også: Guide: Find det bedste flysæde

Men inden du kan afklæde dig vinterpels, trække i badetøj og smide dig på håndklædet, venter en ofte langvarig flyvetur. Det er nemlig et ikke ubetydeligt antal kilometer, man som flypassager skal lægge bag sig, inden man har sand under fødderne.

Står der f.eks. Mexico på flybilletten, skal man sidde stille i cirka 13 stive timer, mens man flyver over Atlanten. Og det er vel at mærke med et af charterselskabet Star Tours direkte fly fra København til Cancun.

Går rejsen østover til Phuket i Thailand, er transporttiden næsten det samme, i direkte fly »kun« 11 timer.

Omregnet til et mere håndgribeligt målestoksforhold svarer det til, at man skal se en fodboldkamp henholdsvis 8,67 eller 7,33 gange i træk.

Underholdning på økonomiklasse
Men tiden, hvor man var ildestedt, hvis man havde glemt at medbringe et ark kryds-og.tværs, en walkman eller anden form for underholdning til at fordrive rejsetiden med, er heldigvis forbi – alle flyselskaber har nu underholdning om bord.

Der er dog stor forskel på, hvad de forskellige selskaber tilbyder af såkaldt »in-flight entertainment«.

Vi har kigget på, hvilken slags underholdning, man kan glæde dig til, når man checker ind på økonomiklasse på langdistanceruter fra København. Vi har gennemgået en lang række flyselskaber fra Kastrup, der har  direkte ruter med varighed længere end seks timer.

Selv om det ikke er sæson for storbyferie endnu, er forårsdestinationer som New York og Tokyo også med i oversigten.

Ni flyselskabers in-flight entertainment:

 

 

 

SAS

Flyver til:
New York: 6.212 km – 8-9 timer
Washington: 6.545 km – 8-9 timer
Chicago: 6.861 km – 9-10 timer
Shanghai: 8.287 km – 10-11 timer
Beijing: 7.205 km – 9-10 timer
Tokyo: 8.723 km – 11-12 timer
Bangkok: 8.647 km – 11 timer

Underholdning:
Individuel skærm: Ja
Antal film: 26
Udskiftning: Hver måned. Det varierer om de enkelte film udskiftes efter en eller to måneder.
On demand: Nej, alle film starter samtidig
Tv-programmer/serier: 17
Antal spil: 10
Musik: 30 musikkanaler
Anden underholdning: Aviser og magasiner. SAS er begyndt at installere WiFi, men endnu kun på få ruter i Europa.
Info: sas.dk

 

 

 

Singapore Airlines

Flyver til:
Singapore: 9.973 km – 12-13 timer

Underholdning:
Individuel skærm: Ja
Antal film: 80
Udskiftning: Hver måned 
On demand: Ja
Tv-programmer/serier: op til 126
Antal spil: 91
Musik: 225 CD’er at vælge imellem
Anden underholdning: Programmer, der lærer dig et sprog undervejs
Info: Singaporeair.com

 

 

 

Thai Airways

Flyver til:
Bangkok: 8.647 km – 10-11 timer
Phuket: 9.003 km – 10-11 timer

Underholdning:
Individuel skærm: Nej
Antal film: 2
Udskiftning: Hver måned
On demand: Nej
Tv-programmer/serier: På de fleste afgange
Spil: Nej
Musik: Ja    
Anden underholdning: Informationer om Thailand og flyruten på storskærm
Info: ThaiAirways.dk

 

 

 

Continental/United

Flyver til:
New York: 6.212 km – 8-9 timer

Underholdning:
Individuel skærm: Ja
Antal film: 40
Udskiftning: Hver måned
On demand: Ja
Tv-programmer/serier: 60
Spil: 20
Musik: 2000 musiknumre
Anden underholdning: Programmer, der lærer dig et sprog undervejs
Info: Continental.com

 

 

 

Emirates

Flyver til:
Dubai: 4.825 km – 6-7 timer

Underholdning:
Individuel skærm: Ja
Antal film: 77
Udskiftning:  Hver måned
On demand: Ja
Tv-programmer/serier: 60
Spil: 105
Musik: 500 CD’er og musikkanaler
Anden underholdning: Aktivitetspakke til børn
Info: Emirates.com
 

 

 

 

Qatar Airways

Flyver til:
Doha: 4.614 km – 6-7 timer

Underholdning:
Individuel skærm: Ja
Antal film: 198
Udskiftning: Løbende udskiftning af premierefilm
On demand: Ja
Tv-programmer/serier: 48
Spil: 10
Musik: 20
Anden underholdning: Mulighed for at surfe på nettet og sende bl.a. sms via roaming. Ikke på alle fly, men udvides gradvist.
Info: Qatarairways.com

 

 

 

Norwegian

Flyver til:
Dubai: 4.825 km – 6-7 timer

Underholdning:
Individuel skærm: Nej
Antal film: 1
Udskiftning: Hver måned
On demand: Nej
Tv-programmer/serier: 2
Spil: Nej
Musik: 8 forskellige kanaler
Anden underholdning: Nogle af Norwegians fly har gratis WiFI. Det fremgår, om der er WiFi om bord på flyet i forbindelse med booking.
Info: Norwegian.com

 

 

 

Tui Fly (Star Tours egne fly)

Flyver til:
Mexico: 8.678 km – 13 timer
Thailand: 9.003 km – 11 timer
Kenya: 7.057 km – 9 timer

Underholdning:
Individuel skærm: Ja
Antal film: 20
Udskiftning: Hvert halve år
On demand: Ja
Tv-programmer/serier: 15
Spil: 6
Musik: Ja
Anden underholdning: Film om rejsemålet.
Info: Tuifly.com

(På økonomiklasse koster adgang til underholdningen 50 kr. per vej.)

 

 

 

Thomas Cook Airlines Scandinavia (Spies' egne fly)

Flyver til:
Cuba 8.400 km - 12 timer
Phuket: 9.003 km – 10-11 timer

Underholdning:
Individuel skærm: Ja
Antal film: 10
Udskiftning: Hvert halve år
On demand: Nej, alle film starter samtidig
Tv-programmer/serier: 4
Spil: Nej
Musik: 10 kanaler
Anden underholdning: Musikkanal til børn
Info: ThomasCookAirlines.dk

Se også: Fire x business-class

LÆS MERE