Guide til Marrakech

På en gang tillukket med beboere tilhyllet i klæder og åben med et myldrende liv i souken, invitationer til myntete og velkomstsmil. Byen på randen af Sahara er fyldt med spændende kontraster.

Rejseliv imported photo
Marrakech er fyldt med alverdens farvestrålende ting og sager. Fold sammen
Læs mere
Foto: Judith Betak

Slangetæmmere og historiefortællere. Boutiquehoteller og barer med loungestemning. Jellaba og stiletter.

Næste side: De islamiske paradishaver

Æselkærrer og Mercedes. Popmusik og muezzinens kalden til bøn.

Alt sammen to sider af samme sag – Marrakech.

Eventyrbyen på kanten af Sahara er Marokkos fjerdestørste by og fyldt med barokke modsætninger, med historie og nutid side om side – farvestrålende, fængslende og forrygende.

Det, der betager turisterne mest, er livet i Medinaen – livet inde bag bymuren, som ved første øjekast leves, som det blev i Tusind og En Nats Eventyr.

Med rapbenede æsler i soukens smalle smøger, med folk klædt i lange kjortler, jaballaer eller kafta. Kvinder med slør, nogle har det også for ansigtet.

Med gader med hvert sit håndværk: farverne, smedene, instrumentmagerne, snedkerne, pottemagerne, skrædderne, skomagerne – med værksteder og forretninger i række, sådan som det altid har været i souken. Duftende, masende, kulørt og larmende.

Men når man så kigger én gang til, ser man pludselig moderne design udsprunget af de gamle traditioner. Dyre modesko under de løshængende kaftaer, som mange per tradition dækker det fine tøj – modetøjet – med, når de går udendørs. Man skal ikke udstille sin rigdom. Men hvem tænker i farten på Armani solbrillerne i kvindernes lange lokker?

Efter islamisk tradition er husene inde i medinaen også »tilsløret«. De er som hele den gamle bydel omgivet af en mur og ingen vinduer udadtil. Kun en enkelt indgangsdør. Først når man kommer ind, viser det sig, at nogle af husene er rigmandsvillaer og skjulte paradis, hvor huset åbner sig omkring indre gårde. Nogle med masser af planter og en grøn frodighed. Det er i riad’erne, riad betyder hus med have. Andre bare med bassiner, springvand eller rislende vand i atriumgårde. Men alle med overdådig udsmykning i udskæringer, ornamenter og mosaikker.

Peter Bergmann, som har boet on and off i Marokko i 40 år, har en riad, Ifoulki hedder den, hvor turister kan overnatte. En række af medinaens riad’er er i dag indrettet til turisme i alle versioner, fra de dyreste i boutique-version til de mere enkle og billigere. 

Peter Bergmann vil vise mig nogle af de forretninger, som han ved, laver godt håndværk til ærlige priser, og nogle, som har ført det gode traditionelle håndværk videre ind i dagens design. Vi snor os gennem en labyrint af gader mellem mennesker og knallerter. De, knallerterne, må ellers ikke køre i soukerne mere. Det skal en ny lov hindre, men lige nu er det tid for borgmestervalg, så der er ingen, der har interesse i at håndhæve reglerne. Men måske senere.

I møbelmagernes souk snedkereres møbler, og her har de traditionelle taburetter flere steder fået et moderne look med nye farvede sæder. I skræddernes gade kigger vi ind i en forretning, hvor man syr de traditionelle kaftaer i kortere versioner og i utraditionelle materialer. Resultatet er elegante jakker, som kan bruges både til selskab og over jeans.

Peter viser mig en smykkehandler, godt gemt på 1. sal i en sidegård ved indgangen til Foundouk Louarzaki souken. En venlig mand i en lille rodet biks, som viser sig at være en sand skattekiste i ædelstene og gamle smykker. Og sammen finder vi frem til en ny moderne modebutik, som ligger på 1. sal, men gemmer sig bag en anonym dør i stueplan. Vi ringer på, og en smilende ekspedient kommer ilende og lukker os ind.

Igen et eksempel på, at ikke ret meget i Marrakech er, hvad man først ser. Man skal bare lede lidt efter herlighederne mellem moskeer og paladser.

Uden for medinaen er byen helt anderledes. Her byggede franskmændene den nye by, da de sad på magten i landet. Brede åbne gader og huse, der åbner sig til omverdenen. Her er moderne forretninger og shoppingcentre. Det allernyeste ligger omkring Place du 16 Novembre, hvor byens førende shoppegade, Avenue Mohammed den Femte, krydser.

Herude findes både moderne og klassiske restauranter, og her ligger størstedelen af hotellerne. Lige bortset fra byens to mest luksuriøse, som har adresser i medinaen lige inden for bymuren: Det gamle traditionsrige La Mamounia med 209 værelser og suiter, og det nyere og endnu dyrere Royal Mansout, som ikke har værelser, men 53 private riad’er i tre etager omkring hver sin private gårdhave.

I den nye by, i bydelen Gueliz, ligger også den smukke nye banegårdsbygning, samt byens nok mest berømte have, som ikke har det mindste med den lokale islamiske haveskik at gøre: Jardin Majorelle er en vestlig have med snoede havegange og en sø med åkander skabt af maleren Jacques Majorelle, som ville have inspiration og afslapning for sjælen omkring sit atelier.

Han importerede planter fra hele verden og skabte et grønt og farvestrålende åndehul, som imidlertid var ved at blive nedlagt til fordel for boliger efter hans død.

Naboen, modeskaberen Yves Saint-Laurent, som sikkert heller ikke var interesseret i en boligkarré i sin baghave, overtog haven og fik hindret projektet. I dag drives haven af hans fond, der er indrettet museum i Majorelles atelier, og også her gemmer sig en lille overraskelse, en skøn lille café – og vi må igen sande, at Marrakech er én stor overraskelse. Hvis man bare leder lidt.

Rejseliv var inviteret til Marrakech af Horisont Rejser.

Næste side: De islamiske paradishaver