Guide til kandidaternes hjembyer

Uanset om det bliver Obama eller Romney, der skal tilbringe de næste fire år i Washington, så har taberen en spændende hjemby at komme sig over nedlaget i.

Foto: Iris

Barack Obamas Chicago, Illinois
Den tredjestørste by i USA er præget af sit historiske rå overlevelsesgen, men byen har også blide toner med grønne områder og pustet fra Lake Michigan.

Næste side: Mitt Romneys Boston, Massachusetts

»The Windy City« – formentlig med tanke på vindene, der suser ind fra den store Michigan-sø; men onde tunger vil vide, at det hentyder til indbyggernes hang til at overdrive.

»The Second City« – for lillebror-følelsen og byens uendelige kamp om at overgå New York i økonomisk betydning og bygge større, højere og mere spektakulært.

»Hog Butcher for the World« – fra dengang byens førende erhverv gjorde Chicago til »hele verdens slagteri«, og byen var handelscentrum for hele midvestens landbrugsproduktion.

Kælenavne og øgenavnene står næsten i kø, når det drejer sig om Chicago: »City of Big Shoulders« og »The City That Works« er et par mere i rækken om arbejdernes og stålværkernes by, hvis ry handler mere om muskelstyrke end finkultur, og hvis historie er spækket med bandekrige og kriminalitet, forbudstid, jazz og blues. Sig navnet: Al Capone.

Chicago har i dag rystet sin blakkede industri-fortid af sig. Byen er shinet op med store grønne rekreative områder langs søen, som bruges flittigt af byens borgere, og der er glitrende indkøbsgader og moderne arkitektur.

Men der er stadig en rå side, og det var den, som Barack Obama først stiftede bekendtskab med, da han nyuddannet i statskundskab og international politik fra universitetet fik arbejde med at forbedre forholdene i et fattigt kvarter i den sydlige del af Chicago. Efter sit jurastudie vendte han i 1992 tilbage til byen og blev ansat på University of Chicago og blev gift med Michelle. I 1996 blev han valgt til Illinois’ delstatssenat for 13. distrikt, som bl.a. omfatter det fattige kvarter, han tidligere havde arbejdet i. I 2004 blev han valgt til det amerikanske senat for Illinois – og statens største by, Chicago – en post, han havde, indtil han og familien i 2008 skiftede adressen Greenwood Avenue, Chicago, ud med Det Hvide Hus i Washington.

5 grunde til at vælge Chicago som rejsemål

The Mag Mile
Det er her, »det sner«. The Magnificent Mile – som er den del af Michigan Avenue, der ligger mellem Chicago River og Oak Street – er byens største shoppingområde med største koncentration af dyre forretninger, men også med masser butikker i et mere tilgængeligt prisniveau. Her er restauranter, natteliv og flere at USAs højeste bygninger for eksempel det 344 meter og 100 etager høje John Hancock Center i stål og aluminium. Tag op til toppen og nyd udsigten fra »open air skywalk« eller mere tilbagelænet i byens højst beliggende café: Lavazza Espression. The Mag Mile har også lidt historie at byde på omkring The Old Chicago Water Tower, der stod tilbage efter den store brand i 1871, og Allerton Hotel, stedet hvor 1920ernes jazz æra-arkitektur og den mere moderne business-prægede North Michigan Avenue mødes.
themagnificentmile.com og jhochicago.com

The Music
Det swingende og det brølende, dengang spiritusforbudet fik smuglere, bander og natteliv i hemmelige klubber til at blomstre. Jazzen lød over det hele – og Chicago er stadig jazzens by. Men den er måske endnu mere blues’ens by. At komme til Chicago uden at høre blues er som at komme til New York uden at stå på Times Square. Den moderne blues er født her, efter de første bølger af immirererde tidligere slaver fra Syden bragte den til byen i 1915. Her er nogle af de mange steder, man kan høre den mest svedige blues: Blue Chicago og B.L.U.E.S. og House of Blues, hvor der er yderligere 12 klubber rundt om i USA, og i Buddy Guy’s Legends og Kingston Mines kan også spise inden aftenens musik tager rigtig fat.
bluechicago.com, chicagobluesbar.com, houseofblues.com, buddyguy.com og kingstonmines.com

The Dining
Der er mad for alle smagsløs og for alles pengepung. Fra de traditionelle Chicago hotdogs – a dog with everything (og husk: det indbefatter ikke ketchup) – til top-top gourmet-restaruanter. Her er tusind restauranter, fastslår turistmyndighederne uden blusel. Spændende er det at besøge alle de etniske områder med dertil hørende restauranter, for eksempel de mexicanske »landsbyer« Pilsen langs 18th Street og »La Villita« langs 26th Street, eller den puertoricanske enklave »Paseo Boricua« i Humboldt Park området, »Greektown« ved South Haksted Street lige vest for downtown. Chigago har naturligvis også et »Chinatown«, som ligger sammen med »Polish Patches« og Little Seoul« omkring Lawrence Aveny, et »Greektown« ved South Halsted Street og »Little Italy« ved Taylor Street.
Vær opmærksom på, at man spiser tidligt i byen. »Dining time« er allerede fra 17-tiden.

The Arcitecture
Nutidens byggestil kommer fra Chicago, hedder det. I hvert fald var det her, at at hær af unge arkitekter og ingeniører boltrede sig, efter byens finansielle centrum var lagt i ruiner efter den store brand i 1871. Da rejste nye bygninger sig mod himlen. Verdens første skyskraber blev indviet i 1885, og Louis Sullivans enkle bygninger og Miles van der Rohes stål- og glashuse kan stadig imponere. En af de unge arkitekter var Frank Lloyd Wright, som udviklede sin helt egen »prairie style«. Oplev den i forstaden Oak Park, hvor hans hjem og tegnestue gennem 20 år (indtil han stak af til Tyskland med en af sine klienters kone) er indrettet til museum. I nabolaget, 339 North Oak Park Avenue, ligger Ernest Hemingways fødehjem, som nu er indrettet til museum.
visitoakpark.com og ehfop.or

The bad taste
Hvad der er god eller dårlig stil kan som bekendt diskuteres, så lad os her kalde det »bemærkelsesværdigt«, når udsmykningen på den ene af byens to store aviser, Chicago Tribunes, bygning består af indmurende sten fra alverdens berømte bygningsværker hentet hjem af avisens korrespondenter. Notre Dame, Den Kinesiske Mur, Angkor Wat, Muren i Berlin, Taj Mahal, Keopspyramiden, ja, endda en sten fra vores Kronborg hænger der. En helt speciel stil hersker også på Ed Debevics – berømt siden 1984 – og videreført efter det koncept, som Lill’s Homesick Dinner på Highway 50 i Talooca i Illinois blev berømt på i 1950erne og 60erne: »Eat and get out«. Her er det en dyd for de besynderlige tjenere at fornærme kundene, hvis de da har tid og ikke synger, danser og optræder på disken.
eddebevics.com

Næste side: Mitt Romneys Boston, Massachusetts