Guide til fodboldferie i Spanien

I Madrid og Barcelona vrimler det med verdens største fodboldstjerner. Og hvem vil ikke gerne blære sig med at have set dem live?

Foto: Reuters, Action Images og AFP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

FC Barcelona

Barcelona var uden konkurrence verdens bedste klubhold i sidste sæson, der sluttede i maj. Klubben vandt de tre største titler, de kunne få fingrene i. Det spanske mesterskab, den spanske pokaltitel og det eftertragtede Champions League-trofæ. Barcelona har trods Real Madrids shopping-galskab stadig et af verdens mest stjernebesatte hold.

Fodbold på Camp Nou
Fly til Barcelona
SAS, Air Berlin, Iberia og Spanair har direkte daglige afgange fra København til Barcelona. Pris fra 1.700 kr.  t/retur. Cimber Sterling flyver udvalgte dage fra København til Barcelona. Pris fra 1.600 kr. t /retur. Transavia flyver udvalgte dage fra København til Barcelona. Pris fra 1.200 t/retur. Lufthansa, SAS og Cimber Sterling flyver fra Billund med mellemlanding til Barcelona. Pris fra 2.000 kr. t/retur.

Sådan får du fodboldbillet
Den billige: Tag ud til Camp Nou to-tre dage før en kamp og stil dig i kø til de billetluger, der sælger kampbilletter. Vælg kampe mod midter- eller bundhold for at være sikker på at få pladser. Det kan være svært at få mere end to billetter ved siden af hinanden. Prisniveau: Fra 250 kr.
Den sikre: Hos danske Travelsense kan man booke samlede pakker med både hotel og fodboldbilletter. Arte kan også sikre dig en billet allerede før afrejsen. Prisniveau: Travelsense.dk (hotel og billet pr. person): fra 1.650 kr. Arteudland.dk (fodboldbillet pr. person): fra 390 kr.

Hvad med Barcelona–Real Madrid?
Tag ingen chancer med denne kamp. De billetter skal bestilles hjemmefra og koster fra 1.500 kr. per billet.

Sådan kommer du til stadion
Camp Nou ligger cirka fem kilometer uden for byens centrum men med gode transport-muligheder.
Metro: Linie 3, stå af ved Les Corts og følg skiltene mod Camp Nou. Gåafstand 8 min. Linie 5, stå af ved Collblanc eller Badal og følg skiltene. Gåafstand 5 min.
Taxa: En taxa fra den centrale Placa Catalunya koster mellem 14-20 euro.

Det skal du nå før kampen
Gå en tur på den berømte Rambla og oplev den helt unikke stemning og udbud af forskelligheder.
Shop til du segner for fornuftige penge inde omkring Placa Catalunya, Avinguda Diagonal eller bliv klædt af i det mere fashionable Passeig de Gracia.
Se den historiske kirke La Sagrada de Familia med Antonio Gaudi som arkitekten.
Passere den helt unikke bygning Casa Mila, også tegnet af Gaudi.
Spise en frokost i strand- og havne området Barceloneta
Spise popcorn fra en af de mange boder med nødder og chips uden for stadion en halvanden time før kampen og oplev Barcelonas spillerbus ankomme.

Stadion
Camp Nou har en tilskuerkapacitet på 98.772. Det er det 11. største stadion i hele verden. Det blev bygget i 1957, men inden for en kort årrække vil man ombygge det og samtidig udvide kapaciteten med 13.000 sæder. Tanken er, at Camp Nou skal være et af de flotteste og mest moderne stadions i hele verden.

Også et besøg værd
Guidet tur på Camp Nou (ikke tilgængeligt på kampdage). Du ser først en 3-D film, som var du medspiller til Messi. Siden kommer du rundt i alle kroge og gange på stadion. Lige fra pressepladserne til omklædningsrummet og ned på selve banen. Pris: 110 kr.

Næste side: Fodbold på Santiago Bernabeu