Guide til DDR-diktaturet

Tag på tur til Berlin og se resterne af DDR-diktaturet.

Selvom superhektiske Berlin syder af liv, er det millionbyens grumme fortid og diktatoriske spøgelser, der giver hovedstaden top-point i turist-ligaen. Og vi taler hverken om oldtids-kunst, preusser-kultur eller Hitlers genfærd.

Læs også:
Berlin set fra en Trabant
På atom-opdagelse i DDR
Nazi-paradis åbnes for turister

Det er slet ikke nødvendigt. For i Berlin er historiens vingesus så tæt på, at det næsten føles,  som om spøgelserne stadig lever - hvilket de også gør. I år er det 20 år siden, at Berlinmuren og kommunismen styrtede i grus.
Men jubilæum eller ej, så er Berlin altid en førsteklasse intro til kommunismens rædsler og ufattelige grå hverdag pakket ind i løgne og ideologi.

Perlen i det spektakulære udbud af museer og mindemærker for socialismens ofre er det trange, men overskuelige og imponerende DDR-museum på Karl-Liebknecht-Strasse 1, som er nomineret til prisen som årets europæiske museum 2008.
Alle aldre kan være med her, fordi fokus er på livet og hverdagen i den socialistiske arbejderstat. Besøg f.eks. en lejlighed i Østtyskland med plastik-køkken-grej så ringe, at det ville være usælgeligt på et loppemarked i Albanien. Eller se og mærk øst-jeans, der er kopieret fra vestens daværende tøjmode.

Dystert
Se de originale fødevarer fra hylderne i østbutikkerne - altså medmindre hylderne var tomme, som de ofte var. Eller forsøg at være en hel kerne-familie stuvet ind i en ægte trang Trabant.
DDR-museet er et ægte »Ost«-eksperimentarium, som både giver plads til nuancer og nostalgi på samme tid som det piller facaden af det kommunistiske vanvid.
Næste stop på jagten efter det kommunistiske spøgelse er lige så autentisk, men mere dystert. Det tidligere hovedkvarter for Ministeriet for Statssikkerhed, kendt som Stasis kommando-central, og både museum og mindesmærke.

Paranoid jagt
Det ligger tæt ved Frankfurter Allee i arbejderkvarteret Lichtenberg, som oser af øst-aura og monstruøse beton-kaserner, som østtyskere i dag stadig er stuvet sammen i.
Stasi var berygtet som en af de mest effektive - og mest undertrykkende - sikkerheds- og efterretningstjenester i verden med et enormt antal agenter, der overvågede folket i en paranoid jagt på fjender.

Grotesk grinagtigt
Selvom alvoren hviler tons-tungt over denne bygning, er der noget grotesk grinagtigt over dele af udstillingen. For eksempel over den sidste Stasi-chef, Erich Mielkes kontor, der ser ud som i de sidste dage inden regimets fald med oppulente lædermøbler i hæslige DDR-farver.
Det samme gælder den overvågningsteknologi, der er som kopieret fra en tidlig James Bond film. En mikrofon i et slips. Kameraer skjult i falske sten og træstubbe eller cykeltasker. Eller menneskelige lugte opbevaret i syltetøjsglas. Alt sammen i jagten på systemets fjender, der spændte fra imperialistiske spioner til harmløse punkere og præster.
Når man forlader Stasi-hovedkvarteret kan man smutte omkring kitch-cafeen, Zur Firma, på Normannenstrasse 5 A.

Forsøgte at lyve
Man kommer selvfølgelig ikke udenom Die Mauer, Berlinmuren, når man er på sight-seeing i kommunismens rædsels-kabinet.
Opført i 1961 som den »anti-fascistiske beskyttelsesmur«. forsøgte kommunist-bosserne forgæves at lyve om murens funktion - At forhindre folket i at flygte fra regimet.
Det lykkedes aldrig 100 procent, og der er i dag masser af muligheder for at få indblik i symbolet over alle symboler fra den kolde krig.

Udover museet ved Checkpoint Charlie på Friedrichstrasse, kan man stadig se over en kilometer af muren ved det såkaldte East Side Gallery i Friedrichshain.
En interessant vejviser er den stribe af brosten, som er lagt langs murens rute i det centrale Berlin.