Guide: Ti gode rejsegaver

En retro backpack, et superkompakt kamera eller hvad med en bagagevægt? Vi har fundet ti gode bud på julegaver til rejseentusiasten.

Verden som skrabekort - Scratch Map, 58,2 x 81,9 cm. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Spil til rejsen
Brætspil, der kræver et spisebords plads, er ikke nemme at have med på rejsen - derfor har opfinderne bag det populære Bezzerwizzer lavet en rejseudgave, der består af 75 spørgsmålskort og en enkelt notesblok til svar. Nemt og pladsbesparende. Og stadig sjovt. 

Mini Bezzerwizzer, 120 kr. Forhandles bl.a. i boghandlere og legetøjsforretninger

Stor læsning
Man tager ikke lige murstenen af en coffee table book med på rejsen, til gengæld kan man tage på mental rejse hjemme i stuen i de 314 siders tekst og billeder fra 74 store rejser, fra roadtrip på Route 66 til trekking til Machu Picchu

Lonely Planet, great journeys. 260 kr. shop.lonelyplanet.com

Pak teknikken ind
Markedet for covers til Apple-produkter er eksploderet i 2011, beskyt for eksempel din iPhone eller iPad i noget så rejserelateret som et gammelt verdenskort. 

iPad 2 Cover, 328 kr. zazzle.co.uk

Varm mode 
Uldsweateren fra Mads Nørgaard er en sikker vinder på skirejsen og andre kølige steder. Og samtidig cool nok til at hive på under jakken på en vinter-storbyferie. Og i kolde lufthavne - skulle man være så uheldig at strande i en sådan. 

Iceland Kimi Strik til kvinder 900 kr., mænd 1.000 kr. Mads Nørgaard

Gå retro
Find tilbage til fortiden med retro-backpacken fra Fjällräven. Som udover at være vintagesmart at se på er udstyret med den fikse feature, at toppen af tasken fungerer som en skammel. 

Fjällräven Stubben Backpack, 1.499 kr. Forhandles hos Natur­butikken i København og Hubertushuset i  Ringsted.

Øjencreme 
Lange flyvninger og timers ophold i luftfattige lufthavne sætter sig i den fine hud under øjnene. Begræns skaderne med en af markedets mange øjencremer, f.eks. The Eye Concentrate fra La Mer. 

The Eye Concentrate La Mer, 1.200 kr. Forhandles bl.a. i Magasin

Verden som skrabekort 
Enhver rejsefanatiker har et verdenskort et sted i hjemmet, så man altid kan pege ud, hvor man har været. Med Scratch Map, skrabemodellen af det velkendte verdenskort kan man personliggøre kortet ved at skrabe de lande, man har besøgt - og som under den guldfarve, hele verden er dækket af, er lavet i forskellige festlige farver. 

Scratch Map, 58,2 x 81,9 cm. 149 kr. coolstuff.dk

Kamera til nattebilleder
Hvad gør man, hvis alle de billeder, man tager om aftenen, natten og inden døre, bliver slørede og mørke? Man kan for eksempel investere i Canons Powershot S100, som er skabt med det formål at tage - gode - billeder i lav belysning. Samtidig er kameraet ultrakompakt og vejer bare 198 gram. 

Canon Powershot S100, 3.299 kr.  

Vej kufferten
Med nogle flyselskaber spiller vægten af bagagen (næsten) ingen rolle, hos andre især i den lave ende af prisskalaen er kuffertens vægt et vigtigt issue. Med en transportabel bagagevægt kan man lynhurtigt få vished om, hvor mange kilo, der er i kufferten. Bagagevægten har et digitalt display og kan bære op til 50 kilo. 

OBH Bagagevægt, 149,95 kr. obhnordica.dk

Englelyd 
God musik bliver ofte til dårlig, når den høres gennem skrattende øreprop-hovedtelefoner - som man bruger, fordi ”rigtige” hovedtelefoner fylder og vejer. Denon har kombineret den gode lyd med et gennemdesignet par hovedtelefoner, som vejer bare 140 gram og kan klappes sammen. Voila. 

Denon AH-P372 hovedtelefoner. 449 kr. Hi-Fi Klubben