Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Charterselskabet Spies har bedt deres guider i 15 populære rejselande om at give deres bud på, hvordan de rejselystne danskere skal gebærde sig i 2011, når det gælder drikkepenge.
Side 2: Drikkepenge i - Tyrkiet, Bulgarien og Egypten
Side 3: Drikkepenge i - Marokko, Thailand og Vietnam
Side 4: Drikkepenge i - Indien, USA, Mexico og "Krydstogt"
Spørgsmålet om drikkepenge er et af de oftest stillede til guiderne verden over, og der kan ikke laves en 100 procent træfsikker manual, men visse retningslinjer kan være gode at have med i feriebagagen og holde op mod den service, som man får – eller ikke får - på ferierejsen.
"Svarene er bestemt ikke entydige. I visse lande er drikkepenge en del af lønnen og derfor næsten obligatorisk, mens det i andre lande er et nærmest ukendt begreb," siger kommunikationschef i Spies, Torben Andersen.
"Og så skal man tilpasse drikkepengene efter det økonomiske niveau i de enkelte lande. En tjener på en god restaurant i Thailand får ca. 1.000 kr. i løn om måneden – han vil nok blive noget overrasket, hvis hans drikkepenge kommer op på det niveau, som man må slippe et tilsvarende sted i New York."
Spanien og de kanariske øer
Stuepigen |
Ca. 5 euro (37,25 kr.) pr. uge. |
Piccoloen |
Ca. 1 euro (7,45 kr.) pr. stk. bagage. |
Tjeneren |
Se kommentarer. |
Taxi |
Ingenting. |
Frisøren |
1 euro. |
Kommentar |
Man giver færre og færre drikkepenge i Spanien – de lokale endda meget lidt eller slet intet. Har man blot drukket en kop kaffe, giver man ingenting, men på større restaurationsregninger giver man nogle euros alt efter regningens størrelse. |
Portugal/Madeira
Stuepigen |
Ca. 5 euro (ca. 37,25 kr.) pr. uge. |
Piccoloen |
0,5 euro (ca. 3,75 kr.) pr. stk. bagage. |
Tjeneren |
5-10 pct. af den samlede regning. |
Taxi |
Afrund beløbet opad. |
Frisøren |
1 euro. |
Kommentar |
Alle, der yder service, forventer drikkepenge. |
Grækenland
Stuepigen |
5-10 euro (ca. 37-74 kr.) pr. uge (man siger typisk 2,50 euro pr. person pr. værelse). |
Piccoloen |
1 euro (ca. 7,45 kr.) pr. kuffert, men begynd ikke at lede efter piccoloen. Der er vel kun en håndfuld af dem udenfor Athen. |
Tjeneren |
Ca. 10 pct. ekstra på regningen. |
Taxi |
Chaufførerne forventer ikke længere drikkepenge. Priserne på taxikørsel er steget en del, og stort set ingen kører efter taxameter - forklaringerne om, hvorfor taxameteret er gået i stykker, kan have stor underholdningsværdi. |
Frisøren |
Ingen drikkepenge. |
Kommentar |
På de store turistmål som Kreta og Rhodos er lønningerne nu så gode, at det er sjældent, man ser en fremstrakt servicehånd. Selv buschaufførernes fletkurv på instrumentbrættet til småmønter er pakket væk. |
Næste: Tyrkiet, Bulgarien og Egypten