Guide: Sådan bliver du både sund og solbrændt

Vi vil være brune og solbrændte efter ferien, og det er stadig op mod 40 pct. af feriefolket, der ikke søger ind i skyggen midt på dagen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nyd solen med måde. Solskoldninger kan give kræft. Husk solcreme, solhat og ikke mindst søg ind i skyggen midt på dagen.
Vi ved det godt fra kampagner for at få os til at omgås solen med mere respekt. Men det er tilsyneladende svært at ændre vaner.
I hvert fald har 37 pct. af Falk Lauritsens kunder det erklærede mål for ferien: at blive solbrændt – mens 60 pct. siger, at de gerne vil have lidt farve på ferien.

Læs også: Dyrene tager "solcreme" på

Det viser en undersøgelse, som rejsebureauet har gennemført på sin hjemmeside. 4.000 danskere med rejselyst har deltaget og også svaret på spørgsmål om deres solvaner.
»Vi vil øge vores gæsters bevidsthed om både sikkerned og sundhed, henunder også om at dyrke solen med omtanke. Både på vores hjemmeside, i vores håndbøger og i informationsmapperne på hotellerne fortæller vi om brug af solfaktor og opfordrer til at undgå solen mellem kl. 12 og 15,« siger salgs- og marketingdirektør Søren Buchberg.

Og der er fortsat grund til gentage rådene om at »skrue ned for solen«, for mere end hver tredje ferierejsende holder ikke siesta for solen.
Om det er de 37 pct. solbrændthedsdyrkere, der også svarer, at de aldrig undgår solens stråler, kan man ikke se af undersøgelsen. Men i hvert fald er der 37 pct., som ikke holder siesta, mens 60 pct. søger ind skyggen i middagstimerne, sådan som Kræftens Bekæmpelse anbefaler.

Solcremen har de fleste dog lært at bruge. 61 pct. svarer, at de altid beskytter sig med solcreme, mens 31 pct. siger, at det gør de som regel. Kun seks pct. bruger solcreme sjældent og en pct. aldrig.
»Det svarer til de erfaringer, vi har fra tidligere undersøgelser, som har været både demografiske og landsdækkende. At ni ud af ti altid eller som oftest beskytter sig med solcreme,« siger Line Rasmussen, leder af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne, »Skru ned for Solen«.

Men et er at bruge solcreme, noget andet er at bruge nok.
»Undersøgelsen viser, at de fleste bruger solcreme, men ikke hvor meget de bruger. Og der skal en hel del til, før solcremen yder beskyttelse. Mere end de fleste forestiler sig. Der skal bruges 40 ml til en voksen og 20 ml til et barn. Eller som vi siger mere populært: Der skal en håndfuld til,« siger Line Rasmussen.

Sol for vitaminer – dårlig undskyldning
»Vi solbader for at få D-vitaminer« – er den nyeste forklaring på, at vi fortsætter med at ligge i solen.
Vi ved det godt – men vi vil ikke undvære det. Sådan er det tilsyneladende med danskerne og solbadning.
I hvert fald tyder meget på, at vi er gode til at gribe en undskyldning, når vi ser den. En undskyldning for at fortsætte med at ligge i den varme sol og få brunet kroppen, selv om vi har fået at vide igen og igen, at det er usundt, og at vi overdriver solbadningen.

»Skru ned for Solen«-kampagnen har gennem flere år undersøgt danskernes solvaner og forklaringer på, hvorfor der solbades.
I den disciplin er kvinderne de mest aktive. 37 pct. af alle danske kvinder brugte sidste sommer én eller flere dage hver uge, hvis vejr og arbejde ellers tillod det, viser den seneste undersøgelse fra kampagnen, som netop er offentliggjort.
Men kvinderne er tilsyneladende også gode til at finde en forklaring på solbadningen. Hvor der i 2007 var 24 pct., der nævnte D-vitamin som begrundelse for solbadning, bruger 41 pct. nu denne forklaring på deres solbadning.

Men den holder ikke. Om sommeren er få minutter i solen midt på dagen rigeligt til at dække behovet for D-vitamin.
»D-vitamin er vigtigt for kroppen, men der er absolut ingen grund til at ligge og stege. Med solkampagnens råd om, at man først og fremmest undgår at blive solskoldet, men højst opholder sig tyve minutter i solen, uden at bruge solbeskyttelse, får man både D-vitamin nok og forebyger kræft i huden samtidig,« siger Line Rasmussen, projektleder i Kræftens Bekæmpelse.
 

Solen og mange S’er

Gode råd om solbekyttelse, som giver dig en god ferie med sol og strand, men uden solskoldninger og hudskader.

Sommer er lig med solbrændthed
Den opfattelse har gennem årene givet mange røde og solskoldede kroppe – og grobund for fatale hudskader og sygdom senere i livet. Jo flere gange, man har fået for megen UV-stråling og er blevet solskoldet, jo større risiko har man nemlig for at få kræft i huden senere i livet. Derfor er det særligt vigtigt at beskytte børn og unge. Men alle bør skrue ned for solen, råder Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.
Når UV-indexet er tre eller mere, hvilket det er herhjemme fra april til september midt på dagen, når der er få eller ingen skyer på himlen, skal man sørge for solbeskyttelse. Og følger man fire enkle råd – fire S’er – er man godt rustet i sommerlandet:

Siesta
Skru ned for solen mellem kl. 12 og 15 og gør som folk sydpå. Gå ind i skyggen i de varmeste timer midt på dagen. Husk at UV-stråling kan reflekteres fra vand, sand og beton (og sne). En lille parasol på en solbeskinnet strand er ikke nok. Der skal et stort udhæng til, før det er effektiv beskyttelse.

Solhat og solbriller
Beskyt hovedet med en hat med bred skygge, som dækker både ansigt og nakke. Brug også tøj, der beskytter nakke, krop, overarme og lår. Løstsiddende tøj i tætvævet stof giver bedst beskyttelse. Der findes også tøj med særlig UV-beskyttelse. Og husk solbrillerne, som giver god beskyttelse mod UV-stråling og skader på øjnene, Tætsiddende solbriller beskytter bedst.

Solcreme
Det bør være tøjet, der er den primære solbeskyttelse, mens solcremen bruges, hvor tøj eller skygge ikke beskytter. Og man bør aldrig bruge solcreme som undskyldning for at være længe i solen.
Solcremen skal beskytte både mod UVA- og UV-stråling. Vælg faktor 15, der er en mellemfaktor. Folk med sarte hudtyper skal bruge højere faktor. Smør godt på. Hovedreglen er: én krop – én håndfuld solcreme.

Sluk Solariet
Glem alt om at »lægge bunden« hjemmefra i solariet. Det er en myte, at man på den måde kan forebygge solskoldninger. En solariebrunheds beskyttende effekt svarer kun til en solfaktor to-tre. Det eneste man får ud af det, er en ekstra øget risiko for kræft. Dels fordi UV-strålingen i solariet er så intens, og dels den øgede risiko for solskoldning, fordi man tror, man er beskyttet.

Se også: Her havner de solskoldede stakler