Guide: Malta på en uge

Det er få lande, der kan ses på en uge. Det kan Malta. Her er strande, gode restauranter og en unik historie med riddere og fæstninger, og så er her sol fra april til november.

Valletta, som Johanitterordenen slog sig ned i i 1500-tallet og efterfølgende satte sit store præg på, strækker sig beskedne 1.000 meter på den lange led og 600 meter i bredden, omtrent ligesom Christianshavn. Den består af to parallelle hovedgader med et udmærket, men ikke overdådigt shopping-udbud. Og mellem hovedgaderne er et væld af hyggelige sidegader, hvor restauranter og cafeer ligger tæt, og som takket være en del stejle trapper er naturligt fri for biltrafik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Krogh
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Hollywoods mest berømte par, Angelina Jolie og Brad Pitt, i sommeren 2011 bosatte sig på den knap så berømte ø-nation Malta, 90 kilometer syd for Sicilien, kolliderede noget meget stort med noget meget småt. 

Læs også: Ti øer - der har lidt ekstra

Jolie og Pitt er klodens mest fotograferede duo, og uanset hvor de bevæger sig hen, følger en større skare af sikkerhedsvagter, babysittere til parrets seks børn og paparazzi-fotografer efter.

Brangelina, som pressen har døbt parret, lejede et hus i den pittoreske middelalderby Mdina midt på Malta, mens Brad Pitt indspillede sin nye film »World War Z«.

Det var stort for Mdina at huse berømtheder i den vægtklasse foruden et helt filmhold, men samtidig en begivenhed, hele den maltesiske republik fulgte med i. 

Malta har 400.000 indbyggere, et areal lidt større end Langelands, og trækker normalt kun internationale overskrifter, hvis landsholdet taber med tenniscifre i fodbold.

Men i et interview til det amerikanske magasin Vanity Fair talte Angelina Jolie pludselig om Maltas historie, kultur og solrige middelhavsklima – til en ubetalelig PR-værdi for øen. Og hvis Hollywood-feberen for alvor rammer øen, vil turisterne strømme til Malta, når »World War Z« med Brad Pitt i hovedrollen får premiere i juni næste år, ligesom det skete for den græske ø Skopelos efter Abba-musicalen Mamma Mia eller thailandske Phi Phi, efter at Leonardo DiCaprio og The Beach blev filmet der. 

Brangelina eller ej er Malta dog mere end værd at besøge. For hvad øen mangler i størrelse og berømmelse, kompenserer den for med en høj densitet af seværdigheder.

Der er noget at komme efter på kvadratkilometeren, og på Malta kan man undgå den ellers ærgerlige fornemmelse af, at hvis bare man havde haft lidt flere dage, kunne man have nået lidt flere seværdigheder, prøvet én mere god strand, spist på den anbefalede restaurant og talt lidt mere med de lokale.

Malta er så lille, og højdepunkterne har så koncentreret en form, at man på en kort ferie kan nå om ikke alt, så det meste af det bedste, landet kan tilbyde. Dermed ikke sagt, at man ikke kan bruge længere tid på Malta, eller at øen og dens små naboøer ikke er et genbesøg værd. Men på en uge kan man faktisk nå at opleve det meste af den lille republik. 

 

Korsriddernes hovedstad 

For at illustrere kan vi starte med et besøg i Maltas lilleput-hovedstad Valletta, som blev grundlagt for omkring 400 år siden af Johanniterridderne, som dengang sad tungt på det lille land. Johanniterridderne hørte under paven i Rom og skulle beskytte pilgrimme på vej til Jerusalem

Valletta, som Johanitterordenen slog sig ned i 1500-tallet og efterfølgende satte sit store præg på, strækker sig beskedne 1.000 meter på den lange led og 600 meter i bredden, omtrent ligesom Christianshavn. Den består af to parallelle hovedgader med et udmærket, men ikke overdådigt shopping-udbud. Og mellem hovedgaderne er et væld af hyggelige sidegader, hvor restauranter og cafeer ligger tæt, og som takket være en del stejle trapper er naturligt fri for biltrafik.

På den halve time, det tager at slentre ned ad den primære hovedgade og gågade, Republic Street, ligger seværdighederne på stribe.

Start med en kop kaffe på en café, shop i den første del af gaden, der har de bedste butikker, og fortsæt derfra ned til rådhuset og parlamentsbygningen, der bl.a. rummer en udstilling med gamle rustninger og remedier fra Johanniterordenens storhedstid, som var fra omkring 1530 til 1798, hvor Napoleon fordrev ridderne fra Malta, og de slog sig ned i Rom, hvor ridderordenen i dag kendes som Malteserordenen. 

Efter at have taget ordenens rustninger og historie i eftersyn på nutidens rådhus, fortsætter vandringen gennem byen.

Selv om gågaden ender kort efter rådhuset, fortsætter hovedgaden stejlt ned ad bakke et par hundrede meter og munder ud på toppen af et imponerende fæstningsværk, fra dengang Johanniterridderne forsvarede landet mod fjender af kristendommen.

Herfra er der udsigt til den halvø, som byen og dens forstad Floriana ligger på, ligesom man kan man se indsejlingen til Vallettas havn, der er kendt for at være en af de smukkeste naturhavne i Europa.

Herfra er der kun én vej – tilbage gennem Valletta, og stop nu endelig op ved byens måske største seværdighed; St. John’s Co-Cathedral. Kirken virker kæmpestor i den lille by, nærmest som et fort og skuffer bestemt heller ikke, når man træder indenfor.

Johanitterordenens ordenskirke fra 1578 er et prangende, men også smukt eksempel på barok byggestil og udsmykning – ikke ét hjørne er efterladt bart. Loftet er dækket af malerier af Johannes Døberens liv, mens gulvet er et sandt farverorgie dekoreret med smukke sten.

På pladsen rundt om kirken ligger en stribe udmærkede cafeer og restauranter, hvor det er oplagt at slutte rundturen i Valletta med en frokost – for turen rundt i Maltas lilleputhovedstad tager ikke meget mere end en formiddag.

 

Et levende museum

Har man ikke fået kirker nok, kan man dagen efter besøge Mosta-kirken med verdens tredjestørste kuppel, som kun ligger en lille times kørsel med den lokale bus fra Valletta, i den lille, hyggelige by Mosta, som kirken har sit navn efter.

Brug en af de øvrige dage på en tur til byen Mdina. Ikke så meget for at gå i Brangelinas fodspor, men mere for at opleve stemningen af riddere, fæstninger og middelalder, som Maltas tidligere hovedstad har så meget af.

Byen ligger højt hævet over havet med udsigt over øen, og inden for byens fæstningsmur finder man små snørklede gader med fine vejskilte i glaseret keramik.

Turen rundt i den gamle middelalderby føles nærmest som et levende museum. Også denne by har sin kirke, den populære St. Pauls Cathedral, som blandt andet har en række store kunstværker, heriblandt en af verdens største samlinger af træudskæringer af Albrecht Durer.

Resten af ugen kan man dedikere naturen. Der er flere fine sejlture med mulighed for god snorkling og dykkerture rundt om Malta og naboøerne Gozo og Comino – og især Den Blå Lagune er et smukt og godt sted med krystalklart vand og masser at se på under havoverfladen.

Mens Comino kun huser otte fastboende og et enkelt hotel, er naboøen Gozo noget større. Her finder man blandt andet Ggantija-templet og citadellet i hovedbyen Victoria. Og flere vandreruter, man kan bevæge sig rundt ad, hvis en af feriedagene også gerne må indeholde et element af fysisk aktivitet. 

Når man således har turet den lille republik tynd, vil der, selv om man kun har en uge til rådighed, stadig være tid til en dag eller to ved poolen eller ved en af Maltas mange fine strande. Som takket være et yderst behageligt middelhavsklima er gode ikke bare i den allerhedeste højsæson, men også langt hen i efteråret. Og i foråret.  

 

Læs også: Guide: 5 oplevelser på Malta