Guide: Berlins bedste Biergärten

Sommeren står på spring, og det er kun få steder, man kan fejre det så grundigt, som i de berlinske ølhaver. Rejseliv guider til Berlins 5 bedste Biergärten.

Prøv fx en lokal specialitet; Berliner Weisse: øl med et skud koncentreret hindbær-, waldmeister- eller hyldeblomstsaft. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian T. Jørgsen

Det er ingen hemmelighed, at Berlin bugner af skønne, grønne områder, og det er heller ingen nyhed, at tyskerne er fremragende til at brygge øl.

Læs også: Landet med verdens værste øl

Men desværre er mange danske turister i den tyske hovedstad ikke klar over, at berlinerne virkelig ved, hvordan man kombinerer de to gode ting, nemlig øl og haver, så man får noget, der er dobbelt så godt, nemlig ølhaver.

Det er synd og skam at snyde sig selv for, for når den stabile berlinske sommer fylder byens utallige små og store »Biergärten«, er der noget at komme efter for alle aldre, behov og humører. De berlinske Biergärten er for det meste nemlig langt fra Münchens oktoberfest med fuldemandsskrål og dans på bordene.

Afhængigt af tidspunkt og lokalitet er ølhaverne derimod nærmere afslappede oaser midt i storbyens hverdagsræs, hvor familier kan flade ud i det fri med en fadøl, venner kan vende verdenssituationen over en hvedeøl, og forårskåde af begge køn kan tilkæmpe sig hinandens opmærksomhed i køen til pils og pølser.

Ølhavernes oprindelse
I det sidste årti har Bier-garten-fænomenet oplevet en renæssance i Berlin, men den fantastiske kombination af øl og haver er langt fra ny. Med det undergærede øls sejrsgang i første halvdel af 1800-tallet krævede ølbrygning nemlig iskølede gærings- og lagringskældre, og det blev startskuddet til industrialiseringen af ølbrygningen, som hidtil var foregået hjemme i de enkelte husholdninger.

De tørstige arbejdere kunne dermed hente den nybryggede og næringsrige øl direkte fra bryggeriernes ølkældre – herfra tog det ikke lang tid, før bryggeriejerne opdagede en lukrativ forretning i at indrette små haver med borde og bænke, hvor de tørstige gæster kunne drikke deres friske øl med det samme.
Voila, ølhaven var født.

Hård konkurrence
I Bayern, hvor de først blomstrede op, blev ølhaverne hurtigt så populære, at de udkonkurrerede byens mange små restaurationer. Derfor fik de første Biergärten forbud mod at sælge mad – den måtte man selv medbringe eller drikke på tom mave.

Dette forbud er dog for længst ophævet, så man i de tyske ølhaver i dag kan få klassiske lokale, nationale eller endda internationale retter som pizza til sin fadøl.

Måske er det den improviserede historie, der har ført til den afslappede stemning i de berlinske Biergärten. For selv om her sjældent går lallende druk i foretagendet, så oplever man på den anden side heller ingen snerpet ølkultur med lovtaler om mikrobryg og rynken på næsen af en ganske almindelig pilsner.

Øl og Sprite i sommervarmen
Selv om udvalget oftest indeholder hvedeøl, Kristall, Schwarzbier og andre fristelser, så skal du i sommervarmen ikke skamme dig over at bestille en »Radler« – en pils spædet op med Sprite. Hvis du vil prøve at lege lokal, kan du endda gå efter en Berliner Weisse: øl med et skud koncentreret hindbær-, waldmeister- eller hyldeblomstsaft.

For i virkeligheden er det der med øl i en Biergarten bare en glimrende undskyldning for noget helt andet: at fejre sommer sammen i storbyhaven.

Skål!

Næste: Cafe am Neuen See - Biergarten i Tiergarten