Guide: 5 ved Mekongfloden i Laos

Natur, kultur, og så de aktive. Mekongfloden, der snor sig gennem Laos i Sydøstasien, er omdrejningspunktet for aktiviteter, næsten uanset hvad man er til.

Både lokale og turister har meget for på den store Mekong flod. Fold sammen
Læs mere
Foto: Iris
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

1. På linerne

Hvad: The Gibbon Experience
Hvor: Hua Xai

700 meter lang og 150 meter over regnskoven. Sådan måler den længste svævebane på The Gibbon Experience. Et net af svævebaner, der flyder sammen i den store regnskov i det nordlige Laos. Her er der rig mulighed for at svinge sig i lianerne som en ægte Tarzan.

Der er ingen i gruppen, der rigtig ved, hvad der venter os ude i regnskoven.

Vi har netop afsluttet en video om, hvordan vi sikrer vores udstyr, når vi om få timer skal hoppe ud i ingenting og lade svævebanerne flyve os over og gennem den kæmpe regnskov. 

Alle håber at få et glimt af en gibbon-abe eller et andet eksotisk dyr, men det er ikke den primære årsag for turen. Vi er nemlig alle vilde efter at prøve de omtalte svævebaner og at overnatte i en træhytte højt over jorden. 

Undertegnede er specielt spændt – at skulle svæve på en wire fra træ til træ, virker en anelse bekymrende. Da vi når til den længste svævebane, former der sig en klump i hals og mave.

Guiden smiler venligt og ubekymret og forsikrer mig om, at jeg nok skal overleve turen. Med lukkede øjne og skrigende hals kaster jeg mig ud i det. Og guiden havde ret. Jeg overlevede. Og synes endda, det var sjovt.

The Gibbon Experience er en tur på enten to dage og en overnatning eller tre dage og to overnatninger. I begge tilfælde foregår overnatningen i et træhus, som er højt hævet over jorden.  

Både to- og tre-dages turen byder på mindst 25 ture på svævebaner af varierende længde og højde. Sikkerheden er i orden, og det primære formål er nyde at være i ét med naturen og opleve både solopgang og solnedgang fra dit midlertidige hjem i trætoppen.

2. På floden

Hvad: Slowboat på Mekong-floden
Hvor: Hua Xai til Luang Prabang

De gamle slowboats er en eftertragtet måde at komme fra det nordligste Laos, Hua Xai, til den tidligere hovedstad, Luang Prabang – eller omvendt. To dage tager det at transportere sig – dog med overnatning i den lille by Pak Beng, der udelukkende synes at eksistere til netop det formål.

På havnen i Hua Xai lægger flere både og skvulper i vandet. Nogle i farvestrålende grøn og andre i blå. Det vrimler med mennesker, men eftersom der kun afgår én båd om dagen, går jeg direkte mod den mest fyldte båd.  

De fleste på båden er turister, men der hopper lokale af og på i løbet af hele turen.

Vi andre ser det ikke, men kaptajnen spotter den vinkende dame på bredden, og holder ind til bredden, så hun kan komme med. Det charmerende ved netop disse slowboats er, at de rejsende er en blanding af både lokale og turister.

Det er svært at finde et fælles sprog, som alle forstår, men med fagter og håndtegn bliver der peget og fortalt om fiskere på floden og børn, der tager det daglige bad.

Turen med båden tager omkring 14 timer i alt fordelt over to dage. Timetallet kan dog variere, afhængigt af vejr og vind samt hvor mange, der skal på undervejs. Det giver rig mulighed for at nyde udsigten langs Mekong-floden og indsnuse den friske luft.

At rejse med slowboat er en nem måde at transportere sig på. Billetterne kan købes på dagen, men siddepladser kører efter først til mølle-princippet, så hvis du vil undgå larmen fra motoren og have den formidable udsigt forrest i båden, er det en god ide at komme i god tid. 

3. På klipperne

Hvad: Klatring
Hvor: Vang Vieng

Med bilen pakket med udstyr og adskillige dunke vand, kører dagens guide, Mr. Lee, os ud til nogle klippeformationer klos op af Mekong-floden. Han forsikrer os om, at vi nok skal blive rigtig gode til klatring på klippevæggene, inden dagen er omme.  

Området omkring Vang Vieng er det bedste klatreområde i Laos.

Der er flere end 200 ruter, og der kommer stadig flere til. Det på trods af, at klatring kun er blevet dyrket i området de seneste ti år. Det store område betyder, at det er godt sted for begyndere – noget vi sætter pris på som totale amatører. 

Da Mr. Lee klatrer til toppen af vores første væg og sikrer vores reb, ser det elegant ud, og jeg tænker, jeg hurtigt har afluret hans vej til toppen.

Med de små, tætsiddende klatresko på og reb og karabinhage sikret til både krop og væg, er jeg parat. Hurtigt finder jeg ud af, at teknik er altafgørende.

Jeg lytter til Lees råd fra jorden og når toppen på den første væg. Væg for væg bliver teknikken bedre og tålmodigt giver Lee flere og flere råd og gør klatringen mere og mere avanceret. 

Da den fjerde væg på omkring 20 meter er overvundet, er det med svage arme og rystende ben, at jeg må erkende, at en amatør som jeg ikke holder til mere end et par timers klatring med adskillige pauser.

Afslutningsvis viser Lee, der selv har lært at klatre ved at smuglytte til europæiske guider, os nogle avancerede teknikker, der igen får ham elegant til toppen. Trods træthed og stor måben og misundelse, får vi dog begge et klap på skulderen, inden turen går hjemad mod hotellet. 

4. På stierne

Hvad: Cykling på Don Khong
Hvor: Si Phan Don – De 4000 øer

Den største ø af de såkaldte 4.000 øer, der ligger på Mekong-flodens bredeste punkt lige på grænsen mellem Laos og Cambodja, er Don Khong. Afhængig af vandstanden er den cirka 18 km lang og 8 km bred. 

På Don Khong synes tiden at gå langsommere end i resten af Laos. Måske fordi de eneste tranportmidler, du møder, er cykler eller scootere. Det er derfor også den eneste måde at komme rundt på øen på. 

Efter at have betalt omkring 6 kroner for dagens transportmiddel – en cykel i mere eller mindre dårlig stand – skal øen udforskes.

De to største byer, Muang Khong og Muang Saeng i henholdsvis øst og vest, er forbundet med en cirka 8 km lang vej. En overkommelig rute, der byder på både rismarker og urtehaver ind imellem de små landsbyer. 

Udover de få andre turister, jeg møder, ser jeg kun nogle dovne vandbøfler, legende børn og kvinder, der ikke vil have, at jeg bliver hverken tørstig eller sulten på min videre færd.

Da jeg ikke har andet for, takker jeg derfor ja til at spise min frokost i deres hjemmelavede, lille restaurant. Smiley-ordning eller ej, efter en dag på cykel i varmen smager maden skønt.     

Glad for min cykel, beslutter jeg mig for at beholde den endnu en dag, da jeg har hørt, at markedet ved daggry i Muang Khong er værd at stå tidligt op for.

Klokken 4.30-6.30 om morgenen kommer lokale sejlende fra alle de små øer for at købe ind til dagens eller ugens gøremål. En fantastisk måde at starte dagen på. 

5. På jagt

Hvad: Delfin-spotting i solnedgangen
Hvor: Mekong-floden ved Don Khon

Nær en af de sydligste af de 4.000 øer gemmer der sig en sjælden art af delfiner, Irrawaddy-delfinen.

Denne race, der tidligere har boltret sig i de asiatiske floder, er ved at uddø og der findes kun omkring 100 i Mekong-floden i det sydligste Laos op til Cambodjas grænse. 

Selv om der ingen garanti er for at se delfinerne, forsikrer bådmanden mig alligevel for, at turen i solnedgangen, hvor det er bedst at spotte de sjældne delfiner, vil være det værd. Jeg takker ja og hopper i hans lille båd. 

Vi sejler af sted og undervejs peger han på flere af de mange øer og forklarer navne og andet.

Jeg venter dog spændt på at komme til det sydligste af øen Don Khon, hvor der, grundet det dybe vand – selv i den tørre sæson – er bedst mulighed for at få et kort glimt at de 2,5 meter lange dyr.  

Fuld af forventning fyrer jeg løs med spørgsmål. Smilende, men en anelse bestemt, tysser han på mig. Selvfølgelig skræmmes de sjældne pattedyr af en overildet turist som jeg, der ikke kan holde min mund. 

Efter langs tid venten må vi begge erkende, at det nok ikke er dagen for at se delfiner. Min bådmand har sejlet til de bedste steder han kender, men nu mener han, det er tid til at nyde solnedgangen i stedet. 

Da jeg bliver sat af på en lille ø, hvor jeg kan sidde i det stadig varme sand og nyde de skiftende farver fra solen og himlen, må jeg erkende, at han havde ret. Selv om jeg ingen delfiner fik at se, er den smukke himmel hele turen værd.