Guide: 5 fede eventyr på Lombok

Lombok tilbyder det unikke for de eventyrlystne. Her er fem fede muligheder for at opleve Indonesien i landets mest uspolerede form.

Rejseliv imported photo
Foto: Iris

Tur på scooter

Hvad: Jungleklædte bjergveje på scooter nær Sengiggi
Hvor: Sengiggi-Bangsal-Mataram i det nordvestlige Lombok
Hvornår: Syv dage om ugen året rundt. Solen går ned klokken 19 – derefter bliver det rigtigt mørkt i junglen.

I den nordlige del af Lombok følger øens hovedvej kysten. De visuelle oplevelser fra den kun småt befærdede vej er et ’must see’ for alle med sans for eventyr og det æstetiske.
Det ene øjeblik fører vejen gennem kokosplantager eller små fiskelandsbyer, mens den øjeblikket efter passerer hen over høje hvide klippeformationer af kalksten, der giver en postkortlignende udsigt over det blå hav med Bali eller Gili-øerne i baggrunden. Fra hovedvejen fører små afstikkere ind i landet gennem lavtliggende rismarker, hvor lokale risbønder går rundt i vand til knæene og enten sår eller høster afgrøden. På scooter forsvinder rismarkerne dog hurtigt bag en og fortsætter gennem den tætte jungle op i øens bjergrige midte.

Junglen lukker kun allernådigst trafikanterne ind i sit tætte indre, og overalt demonstrerer dyr, træer og floder, at skoven stadig er deres. Vejen, der hist og her er ædt væk af floden eller skvattet sammen med en del af bjergskråningen, eksisterer kun på lånt tid. Lej en scooter i Sengiggi og kør nordpå mod Bangsal. Drej ind i landet fra Bangsal og følg vejen til Mataram. Herfra er der kun kort vej til kysten, hvor vejen går tilbage til Sengiggi.

Nationalparken

Hvad: Taman Wisata Alam Kerandangan nationalparken
Hvor: Kerandangan nord for Sengiggi på nordvestkysten
Hvornår: Syv dage om ugen i dagtimerne

For enden af en unavngiven muddervej i Kerandangan nord for Sengiggi dukker en træhytte frem fra junglen. Træhytten er Taman Wisata Alam Keradangan nationalparkens kontor, turistinformation, toilet og formentlig også private bolig for stedets enlige vagt. Stedet er ikke overrendt af turister, og man er næsten garanteret at få hele nationalparken for sig selv. Ved første øjekast ligner parken mange andre nationalparker, men det er kun de første 100 meter ind i junglen. Her er der anlagt en sti med perlegrus – fint skal det være.  

Når indgangen til nationalparken er uden for synsvidde, ændrer billedet sig dog drastisk. Vejen bliver smallere og mere tilvokset, indtil den til sidst kun er en utydelig sti, der sniger sig gennem den tætte jungle mod topattraktionen – vandfaldet. Turen mod vandfaldet går kun opad, gennem krat, over væltede træstammer, gennem åer. Det er ikke en tur for de sarte, men for de eventyrlystne med hang til naturoplevelser i en uspoleret tropisk jungle, hvor fugle og sommerfugle flyver om ørerne i hobetal.Og så er det ikke en tur for folk med entomofobi, for insekter er der mange af. Både de sadistiske myrer, der bider som en pitbull, og store edderkopper, som trænger til at få barberet ben. Entreen koster 20 kroner. Husk myggespray, gode vandresko og litervis af vand.

Uberørte strande

Hvad: Tropiske strande helt for dig selv
Hvor: Hele vejen rundt om Lombok
Hvornår: Når du trænger til en dukkert

Når det gælder strande, har Lombok noget for enhver smag.
På øens nordvestside omkring Sengiggi ligger strandene i små laguner hele vejen langs kysten. De hvide kalkklipper indkranser lagunerne i dybe bjerglommer, hvor vind og vejr ikke trænger ind. Derfor er vandet helt roligt med en imponerende sigtbarhed til det rige fiskeliv under overfladen.
Strandene i den nordlige del af øen kalder de lokale for ’where the jungle meets the ocean’. Her starter stranden bogstaveligt talt først, hvor junglen stopper. Det er i sig selv en fantastisk oplevelse at køre gennem den mørke fugtige jungle og pludselig blive blændet af den skarpe sol mod det hvide sand, når stranden med ét ligger udstrakt foran én.

På øens sydside er baglandet fladere end på vestsiden, og junglen går sjældent helt ned til vandet. Til gengæld findes her kilometer efter kilometer af øde sandstrande, der bare venter på, at en enlig turist skal komme forbi. Vandet på østsiden kommer ind fra Det Indiske Ocean og skaber høje bølger, der bryder mod revkanten nogle hundrede meter ude.
Fælles for næsten alle Lomboks strande – og her er virkelig mange af dem – er, at du kan få dem helt for dig selv.
Her er sjældent turister, sjældent strandsælgere med billigt tingeling, men også sjældent en iskiosk til at tage brodden af de høje indonesiske temperaturer.

Info:
Kuta-lombok.net/beaches_en.php


Kuta

Hvad: Surfing, pottemageri og tekstiler
Hvor: Kuta på Lomboks sydside
Hvornår: Hele året rundt    

På Lomboks sydkyst ligger den søvnige by Kuta, der modsat byen af samme navn på naboøen Bali ikke består af meget mere end en støvet jordvej og nogle spredte bungalows.
Her er kun ganske få turister, men de få, der trods alt ligger vejen forbi, kommer af en bestemt årsag –bølgerne. Massive vandmasser trænger ind fra Det Indiske Ocean og rejser sig til kæmpe bølger ved kysten ud for Kuta, inden de bryder på revkanten og sender surferne mod land i en lavine af hvidt skum.
Fra hele verden kommer adrenalinjunkier til for at blive trukket ud til revkanten af vandscootere.
Om aften hænger surferne ud i en af de små bambusbarer på stranden og snakker dagens sejre og nederlag igennem, mens de skyller ned med en kold Bintang til lyden af Bob Marleys udødelige klassikere.

Foruden bølgerne ligger der tæt på Kuta to Sasak-landsbyer, hvor Lomboks oprindelige befolkning bor på traditionel vis i en tidslomme. De kulturelt-interesserede kan enten besøge Penunjak, hvor der laves originalt lertøj, eller Sukarare, hvor kvinderne væver fantastiske tekstiler.
Turen til landsbyerne skal selvfølgelig foregå på scooter langs de brune lerveje, hvor mudrede vandbøfler i ny og næ blokerer trafikken. Det kan tage tid, før de flytter sig igen, men de hører med til oplevelsen af Lombok.
 

Bau Nyale

Hvad: Indonesisk, hinduistisk folkefest
Hvor: Kuta, Lombok
Hvornår: Ved ankomsten af nyale-ormen i havet ud for Kuta - som regel i februar.

Èn gang om året valfarter store menneskemængder fra hele Indonesien til Kuta og gør byen til genstand for en kulturel folkefest. Det er den hinduistiske festival Bau Nyale, der tiltrækker op imod titusinde mennesker fra Bali, Java, Sumatra, Sulawesi og andre af de indonesiske øer.

Fra om morgenen begynder byen at summe i forventning. Scootere og biler strømmer til, og inden klokken otte er Kutas eneste vej blevet til én lang trafikprop. I løbet af eftermiddagen er folk dog kommet på plads, og et farvestrålende optog kan begynde. I fronten af optoget bæres »prinsessen« i sin tronstol, og bag hende følger folk iklædt traditionelle indonesiske dragter i alle tænkelige farver.
En skinger vibrato fra et udefinerbart blæseinstrument følges til dørs af taktfaste trommeslag. Alle er med – både unge og gamle. Optoget passerer forsamlinger af mennesker, der overværer blandt andet traditionelle kampe med kæp og skjold. Det er en festdag, med alt hvad dertil hører af skuespil og konkurrencer.

Optoget slutter på Kutas nordligste strand, der i dagens anledning er omdannet til festivalplads. Pladsen er fyldt med boder, der sælger alt fra tøj til lokale specialiteter fra hele Indonesien. Musikken fortsætter hele natten, indtil den traditionelle afslutning, hvor en ’shaman’ går ud i vandet og giver startsignalet til, at fangsten af nyale-ormen kan begynde. Den næste morgen opbryder folkemængden igen. Hver især medbringer de en nyale-orm, der skal tilberedes i hjemmet for at sikre næste års gode høst.

Se også: Fem rejser, der kombinerer strand og eventyr