7.12
Vækkes af en morgenmumlende 1-årig. Godmorgen, Ludvig. Det er mørkt, men uret siger 7.12. Forklaringen er at min kone, to børn og jeg har fået kælderværelset i vores venners lejede byhus i Tallinn centrum. Væggene er rå kampesten og der er en mild fugtig luft. Middelalderstemning fra morgenstunden.

Huset er bygget op ad bymuren, så straks vi går gennem hoveddøren, lander vi i Tallinns historiske centrum. Byen er i den grad vågen. Det er svært at undgå lyden af en lut i det fjerne, når man sommersummer rundt i centrum. Byen brander sig benhårdt på sin fortid som hansestad. Den var en del af det nordtyske handelsforbund, der blev styret fra Lübeck og som havde sin storhedstid i 1400-tallet. Byens rådhus, der troner over rådhuspladsen, er fra den periode, og ligner en blanding af en middelalderkirke og et norditaliensk Palazzo med dets kirkeskibsinspirerede hovedbygning og høje tårn. På rådhuspladsen står middelaldergøglere og jonglere. Iført filthuer, læderbælter og snabelsko. Andre sælger brændte mandler fra en gammel vogn. Det slår mig, hvor autentisk det forekommer. Tøjet og vognen er gennemført tidstypisk. Her er ingen polyester, Nike-sko eller cykelhjul på den lille kærre.  

Hvor: Indenfor bymuren i den gamle by

11.00
Har booket en rundvisning på byens KGB Museum. Det er på 23. etage af Hotel Viru. Tidligere havde hotellet officielt kun 22 etager, men alle vidste, at KGB holdt til øverst oppe. Hotellet blev bygget i 70erne af finske håndværkere – sovjetforklaringen var, at finnerne vansmægtede under vestlig kapitalisme, og af ren og skær medmenneskelig broderkærlighed inviterede de finnerne over bugten fra Helsinki for at bygge hotellet. Ikke et ord om, at Sovjet havde brug for hotellet og den hårde valuta, det kunne levere fra udenlandske turister, og et tilsvarende hotel i Riga havde været ti år under opførelse, og stod stadig ikke færdigt. Den slags anekdoter er rundvisningen rig på. Århus-historier fra virkeligheden under sovjetisk herredømme. Børnene turer rundt i indkøbscenterets stueetage med de to overskydende forældre.

Hvor: Hotel Viru, Viru Väljak

13.00
Spiser frokost på Vapiano, et italiensk inspireret sted med både pizza og pasta. Pizzadejens slynges af en fyr, der ikke lader gøglerne fra Rådhuspladsen noget efter, og børnene er underholdt til UG. Et stort legeområde og pluk-selv-basilikum ved bordet er bare den løst dryssede oregano på toppen af den italienske madoplevelse for selskabets mindste.

Hvor: Vapiano, Hobujaama 10

14.00
Intet besøg i Tallinn uden et visit på stedet, hvor Dannebrog drattede ned i 1219. Det gjorde det i slaget ved Lyndanisse – datidens navn for Tallinn. Om legenden er sand, er tvivlsom, men danskerne vandt og størstedelen af Estland var fra 1219 og 127 år frem en del af det danske kongerige. Lavvande i statskassen medførte imidlertid, at vi solgte det til tyskerne i 1346.

Hvor: Indgang fra gaden Rüütli skråt over for Skt. Nicholas Kirken

14.30
I bedste middelalderstil er der få hundrede meter fra stedet, hvor flaget faldt ned, mulighed for at teste sine evner ud i bueskydning. Igen er middelalderstilen 100 pct. gennemført, med læderkogger til pilene og klassisk midelalderhue. Det er forbløffende svært at ramme præcist på 15 meters afstand – og det på trods af en sommer tilbragt bag disken i bueskydningsteltet på Bakken. Bagefter tager instruktøren sig tid til at skyde 10 pile med min 5-årige søn. Som alle andre steder i Tallinn er serviceniveauet flot.

Hvor: I Parken op af bymuren nedenfor Alexander Nevsky Katedralen

15.30
Efter al den fysiske aktivitet lander selskabet på Café Reval. En hyggelig kaffesalon navngivet efter Tallinns gamle officielle navn fra 1300-tallet frem til 1920. Her er både unge og gamle, der konverserer over kaffe og en af stedets mange lækre kager. Får en flødeskumskage og en brownie. Begge smager hjemmelavet. Her er ikke noget bakeoff-fis. Det er hjemmebagt fra bunden af. Godt for smagen. Dårligt for appetitten til aftensmaden.

Hvor: Café Reval, Müürivahe 14

16.30
Lader de søde sager ryste på plads med en tur langs bymuren. Ned mod havnen ligger Estonia-monumentet fra 1994. Til minde om de 952 omkomne ved Estonias forlis i Østersøen mellem Tallinn og Stockholm i 1994. Næsten alle i Tallinn kendte nogen, som omkom.
Følger man muren videre rundt vestover, kommer man forbi en smuk blomsterpark og bagsiden af præsidentpaladset. Det meste af Tallinn er smukt restaureret efter generelt at have været i forfald i de halvtreds år fra Anden Verdenskrig til selvstændigheden i 1991. Men når man trisser rundt, finder man stadig små gyder, der skriger på en kærlig hånd. Det gør i virkeligheden besøget endnu mere autentisk, da det giver et levende indtryk af, hvor træt byen må have set ud i sommeren 1991.

19.00
Appetitten er til at overse efter stor frokost og efterfølgende kageorgie, så vi dropper at spise ude. Men Tallinn har også mange gode take-away steder, og vi ender med sushi fra Sushi Silk ved Viru Hotel.

Hvor: Kullassepa 4

20.00
Det er tid til mandehørm i Tallinns natteliv. Får et bord i et hjørne på 2. sal i Olde Hansa. Byens signaturrestaurant, der er skabt i hansa-æraens ånd. Den åbnede i 1997 og er indrettet fuldstændig, som man forventer et spisested fra 1400-tallet ville se ud. Borde og stole udført i tunge planker, levende lys på bordene, og kalkmalerier og vægtæpper på væggene. Får først en honningøl og så en kaneløl. Dertil lidt tørret rensdyrkød. Øllet servereces i lerkrukker og servitricerne er i den forventelige filtdragt med snabelsko og en lædersnøre om livet. Lydtæppet er dæmpet lut og middel­alderlige strengeinstrumenter.

Hvor: Olde Hansa, Vana Turg 1

23.00
Går hjemad med smagen af kaneløl sitrende på tungen. Passerer undervejs adskillige barer og natklubber samt såkaldte voksenunderholdningsetablissementer. Den slags med letpåklædt underholdning og det, der er værre. Ikke just kompatibelt med en familieferie, men Tallinn byder altså også på underholdning for polterabends og for husarerne på tur. 

Hvor: Blandt andet på Suur-Karja

Læs også: Her holder Zarens vandflyvere