Guide: 24 timer i Palma

Smalle gader og små torve med udendørs restauranter. Ældgamle huse og super moderne shopping. Mallorcas hovedstad har det hele – og lidt til. Og lige nu er der 14-18 grader varmt.

Rejseliv imported photo
Plaza Mayor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Iris

8.30
Det er knap blevet lyst, men vi er på altanen for at tjekke vejret. Og udsigten. Vores hotel, Amic Horizont, er valgt efter prisen – her uden for sæsonen kan man få et dobbeltværelse for under 350 kr. pr. nat – og i rolige omgivelser. Det ligger på toppen af »bjerget« bag Porto Pi, og der er en formidabel udsigt over havnen og Palma-bugten.
Vista Alegre 1  – amic-hotels.com

9.30
Vi har taget bussen, som kører hver tiende minut stort set lige forbi vores hotel, og er sammen med folk på vej på arbejde kørt ind til byens centrum. Vi har ikke morgenmad inkluderet på hotellet, og vælger i stedet den spanske version: en hurtig kop kaffe og en croissant i en af de utallige kaffebarer, hvorefter vi slentrer ad shoppegaderne Jaime III med de imponerende fortovsarkader og den brede Bond-allé ned mod byens og øens største seværdighed – i hvert fald i størrelse.

10.30

Palmas store katedral, La Seu, er imponerende på alle leder. Engang gik havet helt op til kirkemuren, og man kunne sejle direkte til den. Men der blev fyldt op, først ad naturens vej, da man ikke mere ryddede sejladgangen, og senere også kunstigt, da man besluttede at løse byens trafikkaos ved at anlægge en motorvej uden om centrum. Mange mente dengang, at det var noget nær blasfemi over for katedralen. Et større parkanlæg, Parc de la Mar, mellem La Seu og motorvejen med en sø, så den gotiske katedral stadig kan »spejle sig«, var et plaster på såret. Man er i gang med renoveringsarbejde inde i katedralen, men dens storhed og Antoni Gaudis indretning af det kolossale rum fornægter sig ikke, og lysets spil i glasmosaikkerne i de syv 12 meter store rosetter imponerer.  
Plaça Almoina

11.45
Der er dømt kaffepause. Da vi forlod katedralen, slentrede vi nordpå i gennem labyrinten af smågader med sjove forretninger. Grinede af de hvidmalede træer, der er sat op som dekoration, og hvis »kroner« fletter sig sammen over Carrer de Can Verí med de mange forretninger med antikviteter og boliginteriør, og rundede den smukke Plaza Mayor, hvor de handlende var ved at sætte deres boder op med smykker og småhåndværk, inden vi endte på Plaza Weyler, hvor et »Cappuccino« skilt lokkede. Kæden af Cappuccino-caféer i Palma er efterhånden omfattende, og der er åbnet et par på fastlandet og også nogle i udlandet. Dertil kommer Cappuccino radiostation, der spiller cappuccino-musik. Den, vi har valgt, er en af de to takeaways i byen, men der er også borde og stole, og vi trænger til at hvile benene, hvilket får cappuccino-prisen til at stige til 3,80 euro. Det er noget overpriced i forhold til kaffebarerne. Men så får vi den målrettede musik med i købet: jazz om morgenen, bossa nova midt på dagen og derefter mere og mere rytme på. Hvis vi vil, kan vi købe en cd med årets udvalgte cappuccino-musik – Café del Mar har ikke levet forgæves!
Unión 11 – grupocappuccino.com

12.00
Med fornyede kræfter giver vi os i kast med forretningerne i de høje arkader på begge sider af Avenida Jaime III. Her kan man om sommeren gå i skygge, og om vinteren i tørvejr, hvis det skulle regne. Men det gør det heldigvis ikke, solen skinner og det er varmt og sommerligt, selv om de lokale har fundet både støvler og jakker frem. Ind og ud af forretningerne, og antallet af indkøbsposer vokser. Her ligger de kendte designforretninger, her er modetøj og sko, sko, sko. Det er også på denne gade, at den kendte varehuskæde El Corte Inglés har en forretning.
Avinguda Jaime III 15 –  elcorteingles.es

14.00
Det er tid for mad og stol. Vi er heldige, der er bord udenfor på La Bóveda, en af byens mest populære tapas-restauranter. Inde er her indrettet traditionelt med kakler, træmøbler og store vintønder som borde for de stående tapas-kunder, Men udenfor er stilen hvid og moderne. Der er udsigt ud mod havnen, og promenaden med de mange palmetræer er ren afslapning. Restaurantens tapas-tallerken til 12,50 euro skuffer imidlertid lidt. Enkelt set er hver tapas-ret glimrende, men alle er dybstegt, friturekogt eller gratineret, så den samlede oplevelse er lidt ensformig og tung. Godt råd: bestil enkelte tapas-retter og del dem!
Paseo Sagrera 3 – tabernadelaboveda.com

16.15
Vi tager en taxa ud til Porto Pi og Miró museet, som ligger i Porto Pi ikke langt fra vores hotel. Den spanske maler, som døde 90 år gammel i 1983, havde hele sit liv et tæt forhold til Mallorca. Hans mor var født her, og han kom på ferier hele sin barndom. Hans kone, Pilar, var fra Mallorca, og i årevis boede de skiftevis her og i Paris, indtil de i 1954 slog sig ned permanent på øen. Hans atelier ligger på en større grund med udsigt over Palma-bugten, og Joan Miró skænkede før sin død både det og en større samling malerier og skulpturer til Palma by i håb om at bevare sin lille grønne oase fra de hastigt voksende hoteller og højhuse omkring. Det lykkedes. Efter hans død er der udvidet med en museumsbygning, som vender ryggen til den byudvikling Miró hadede. Faktisk er bygningen næsten afvisende, i hvert fald ikke speciel indbydende, men den åbner sig ind mod haven, og inden døre er den en perfekt ramme om Mirós farveklare enkle abstrakte malerier.
C. de Saridakis 29 – miro.palmademallorca.es

19.35
Efter en times afslapning på hotellet er vi tilbage ved busstoppestedet for at køre ind til Plaza Progrés i hjertet af Santa Catalina bydelen, som er det nye bar- og restaurantområde, og hvor jeg husker et fremragende måltid på Fabricá 23, som var en af de trendy toprestauranter, sidst jeg var i byen.

20.00
Kombinationen hverdag og uden for højsæson er åbenlys. Der er næsten stille i de ellers så lystige gader mellem pladsen og Avenida de l’Argentina. Det viser sig, at Fabricá 23 er lukket, men tidligere på året genåbnet inde i selve Palma i Sa Llotja-kvarteret, som også har restauranter, barer, aften- og natteliv. Men på gågaden Fabricá er der nu lidt liv og mennesker i restauranterne med udendørs servering. Vi vælger en restaurant med magelige stole, El Pa amb Oli, og deres Bacalau (tørret og saltet torsk, der er udvandet og derefter kogt) med rød peber og hvidløg til 18,50 euro er glimrende.
Carrer Fàbrica, 15

22.30
Vi har taget en taxa ind til Sa Llotja, kvarteret med de små gader ned mod havnen øst for Katedralen og den brede Bond gade. Her er alt det liv, som vi manglede ude i Santa Catalina. Vi kikker ind i sjove tapas restauranter, trendy hoteller, livlige barer og ender på kultstedet Abaco – en Tage-Andersen-iberisk-amok-indretning i en 1600-tals villa. Appelsiner, citroner og druer i tableauer. Gamle møbler, antikviteter og ægte tæpper. Lukket gårdhave, blomster og blafrende stearinlys. Gigantiske frugtopsatser og bombastiske malerier. Det er på alle måder også prismæssigt (en cocktail koster 120 kr.) en overvældende oplevelse. 
Sant Joan 1

23.30
Vi må overgive os. Om i aften er en af de dage, hvor der kl. 24 vil regne rosenblade ned over gæsterne ledsaget »Haleluja« fra Händels Messias, som jeg tidligere har oplevet det i kult-baren, bliver ikke afgjort denne gang. En lang dag på tæerne i den overskuelige by, har sat sine spor. Øjenlågene bliver tunge, og vi går ud og finder en taxa for at køre hjem til hotellet.

8.00
Det er mørkt, da jeg tager de mange trapper ned til promenaden langs Palmabugten. Det brede fortov er som skabt til en morgenløbetur. Snart er solen oppe, men luften er endnu kølig og frisk. Jo tættere på byen jeg kommer, jo flere restauranter og hoteller ligger her i første parket til vandet. Selv om vores hotel ligger fredeligt og har en fabelagtig udsigt, er det nu lidt besværligt med busser og taxi, og jeg lover mig selv, at det bliver et hotel her ved promenaden eller inde i selve centrum, næste gang vi skal være 24 timer i Palma.

Læs også: 10 tips til Mallorca