Guide: 24 timer i Málaga

Hver sommer lander mange turister i Málaga, men langt de fleste ræser straks videre til hotellerne langs solkysten. Følg Rejselivs guide rundt i den andalusiske havneby time for time.

Rejseliv imported photo
Foto: Flickr.com

10.00
Málagas stolthed er en af det 20. århundredes største malere, Pablo Ruíz Picasso, som er født i byen i 1881. Her boede han de første ti år af sit liv, og huset, hvor han begyndte med at tegne og male, er i dag åbent for publikum – det ligger i nummer 17 på Plaza de la Merced. Men vil man se kunstnerens værker, så er det i det gamle adelspalads El Palacio de Buenavista, der ligger i den smalle, historiske gade San Augustín. Som et led i byens kulturelle ansigtsløftning har man restaureret paladset, og i 2003 åbnede det som museum med en samling af Picassos malerier, skitser og keramik.

Det er ikke her, man ser hans største værker, men det er en fin udstilling, som med sine 155 værker giver et indblik i den store kunstners karriere. Bygningen i sig selv er en æstetisk nydelse at vandre rundt i, idet det er lykkedes at kombinere elementer fra renæssancen og den mauriske stil med moderne arkitektur.
Som bonus kan man i kælderen opleve resterne af den næsten 3.000 år gamle fønikiske bymur, som dukkede frem, da paladset blev renoveret.
Picasso-museet er et godt sted at begynde sin rundtur i byen, for op ad dagen kan køen vokse sig meget lang.

  • Museo Picasso Málaga, Calle San Agustín, 8

11.30
Ude fra museet er der stadig et par timer, til butikkerne holder siesta, og da man befinder sig tæt på byens hovedstrøg, Calle Marques de Larios, er det oplagt med en gang shopping. For bare få år siden var det en trafikeret gade fyldt med biler, men i dag er den brede gågade belagt med marmorfliser og i de varme måneder overdækket med stof, som skygger for den bagende sol. De fashionable varemærkebutikker ligger side om side, og i juli måned, hvor der er udsalg, er det muligt at gøre gode køb.

De spanske mærker er rigt repræsenteret: Mango, Desigual, Massimo Dutti, Zara og Farrutx – sidstnævnte er særlig interessant for kvinder med hang til sko. Gå også ned i de små gader, der går ud fra Calle Marques de Larios – her er masser af fine butikker, charmerende pladser og små, katolske kirker, der ligger klemt inde mellem de hvidkalkede byhuse. Bedst som vi slentrer rundt i gyderne, befinder vi os pludselig midt i et spansk bryllup, hvor de kvindelige gæster er iklædt farverige rober og har flotte frisurer, mens mændene er helt i sort og med skinnende hår. 

  • Calle Marques de Larios

13.30
Sulten melder sig, og i af de gamle, små gader, der løber parallelt med gågaden, finder vi det anonymt udseende Lamoraga, som er en moderne tapasbar. Manden bag Lamoraga er ingen ringere end den spanske Michelin-kok Dani García, som er køkkenchef på restaurant El Calima i det mondæne Marbella. Men her i Málaga har han altså en gastrobar, hvor han serverer fusionstapas. Man kan sætte sig ved baren og vælge blandt de små retter i glasmontren, men vi trænger til at læne os tilbage, så vi vælger spiseafdelingen, som kræver, at man bestiller en af stedets menuer – enten en tastingmenu bestående af syv tapasretter eller en menu light med fire retter.

Vi tager de fire retter til 20 euro per person. Først får vi serveret en gazpacho-suppe med ansjoser, kirsebær, pistacie og revet ost. Dernæst en russisk salat med kartoffel, tun og mayonnaise, som bliver efterfulgt af croquetas og »Burguer Bull« – en miniburger med tyrekød. Seancen slutter med fire forskellige himmelske desserter. Kendetegnende for alle retterne er, at de er typiske for egnen omkring Málaga, men twistet, så de afspejler den innovative spanske gastronomi anført af mesterkokken Ferran Adrià fra elBulli.

  • Restaurante Lamoraga, Calle Fresca, 12

15.00
Efter sådan et måltid er der kun ét at gøre: smide sig på stranden og flade ud et par timer og så selvfølgelig svømme en tur i Middelhavet. Det gør man på Playa de la Malagueta, som er byens kunstige strand, der blot ligger et kvarters gang fra den gamle bydel. Indtil for få år siden var der klipper og sten, men ligesom i Barcelona måtte denne havneby mod syd selvfølgelig også have sin strand, og læssevis af sand fra Sahara blev kørt ud i vandet – og bom, så havde man en 2 ½ kilometer lang strand midt inde i byen.

Det er en livlig bystrand med masser af barer og fiskerestauranter og håbefulde sælgere, der tager stranden op og ned med køletasken hængende på skulderen, mens de råber: »Cerveza, Fanta, aqua, Coca-Cola«. Der er mange mennesker på stranden – primært lokale – men det er ikke som at ligge på fluepapir, som det er tilfældet andre steder langs den spanske solkyst. Langs promenaden ligger masser af strandbarer, som excellerer i grillet fisk.

  • Playa de la Malagueta

17.30
Den værste hede har lagt sig, og det er derfor oplagt at dyrke Málagas arabiske historie, hvilket blandt andet inkluderer en spadseretur, hvor det går pænt opad. Alcazaba – Málagas svar på Granadas Alhambra – er et maurisk fæstningsværk, som ligger på bakken bag byen med udsigt over havnen. Dele af bygningen går helt tilbage til 700-tallet, mens resten af borgen er bygget mellem 1100- og 1500-tallet. Alcazaba er et imponerende bygningsværk, og den bedst bevarede fæstning i Spanien. Man starter opstigningen nede i den gamle bydel, og lige ved indgangen til fortet kan man se ruinerne af et romersk teater fra det 2. århundrede.

Gennem smukt anlagte haver begiver man sig op langs bjergryggen, hvor Alcazaba er forbundet med den endnu højere beliggende fæstning Castillo de Gibralfaro. Der er ikke åbnet forbindelse mellem de to historiske monumenter, så man må ned igen for at komme op til Gibralfaro, som blev bygget af den arabiske Yusef 1. af Granada i 1300-tallet. Placeringen på Gibralfaro-bakken var et strategisk valg, da fæstningens vigtigste opgave var at beskytte Alcazaba, og derfor er der også en helt fantastisk udsigt ud byen, der ligger nedenfor, Málaga-bugten med badebyerne i det fjerne og bjergene, der omkranser byen.

  • Calle Alcazabilla   


20.00
Efter den smukke og lidt strabadserende tur bør man forkæle sig selv med en stor is eller en drink på Parador Málaga Gibralfaro. Parador er en statslig organisation, der opkøber gamle slotte og borge i hele landet, renoverer dem og ombygger dem til hoteller. Ligesom ved fæstningen Castillo de Gibralfaro er der en storslået udsigt fra hotellet – blandt andet ud over byens tyrefægterarena, som ligger for fødderne af hotellet. Bestil en drink og en snack på terrassen og nyd mørkets komme og lyshavet fra den store by dernede. Føler man trang til at blive hængende i disse fantastiske omgivelser, byder restauranten, som i øvrigt har et af Picassos malerier hængende, på andalusiske egnsretter. Vi er også til andalusiske retter, men denne aften i mere folkelige omgivelser nede i centrum.

  • Parador de Málaga Gibralfaro, Castillo de Gibralfaro

21.30
Man kan tage nedstigningen til fods, men også vælge at tage en taxa – vi gør det sidste. Taxaen fragter os til Plaza de la Merced – en hyggelig plads omgivet af barer og restauranter. Efter at have frekventeret en moderne tapasbar tidligere på dagen, er vi nu fast besluttet på at finde en traditionel tapasbar. Valget falder på El Cortijo de Pepe, hvor man står ved baren og spiser sin tapas sammen med de mange lokale, som kommer forbi.

Det er en typisk klassisk tapasbar med mørk bardisk, fliser på væggene og store, flotte iberiske skinker, der hænger side om side i baren. Langs disken ligger de forskellige retter i montre, som man peger på: auberginer, croquetas, blæksprutter, kylling etc. Dertil serverer den travle, men venlige bartender et tørt glas sherry. Der er langt til den innovative tapas, vi fik tidligere på dagen – til gengæld er der en anden autencitet på El Cortijo de Pepe. Og så er det billigt.

  • El Cortijo de Pepe, Plaza de la Merced, 2

23.00
Slut dagen af med en drink i Piscina Lounge, som ligger på toppen af Hotel Molina Lario med udsigt udover byen og den smukt oplyste katedral, som ligger lige over for hotellet. Hver torsdag aften er der musik, og det myldrer ind med unge, smukke spaniere, som mødes over en cocktail ved pool-loungen. Baren er åben torsdag, fredag og lørdag kl. 21.30-02.30. Vil man hellere fortsætte aftenen i en mere traditionel ånd, kan det anbefales at droppe forbi El Pimpi Bar, som er en af byens ældste bodegaer.

  • Hotel Molina Lario, Calle Molina de Lario, 20-22. Bodega El Pimpi, Calle Granada, 62

09.30
Málaga katedralen (Catedral de la Encarnación), som ligger i den gamle bydel, har egentlig haft tre liv. Først som kirke, sidenhen byggede mauerne en moské oven på kirken, og da katolikkerne 800 år senere indtog Málaga i 1487, blev katedralen atter kirke. Det eneste, der er tilbage af moskeen, er den fredfyldte appelsingård med fontæner og hawaiiblomster på nordsiden af katedralen. Det er et imponerende bygningsværk, som har været flere hundrede år undervejs, og som aldrig er blevet fuldendt.

Byggeriet stod bl.a. stille i en periode på 200 år, inden biskoppen af Málaga genoptog det, men han løb tør for penge i 1728, og det er årsagen til, at et af tårnene f.eks. aldrig er blevet færdig – og at katedralen i dag går under kælenavnet »La Manquita«, den enarmede. Men indenfor ser katedralen med sin imponerende detaljerigdom nu alt andet end ufærdig ud – man næsten falder i svime over det 40 meter høje kirkerum.

  • Calle Molina de Lario

10.00
Der er intet som at sidde på et torv og iagttage livet omkring en. Og det gør man perfekt fra Café Central, som ligger på Plaza de la Constitución for enden af gågaden. Café Central er en af byens ældste kaffebarer, og det var noget af en nyskabelse, da stedets ejer José Prado i 1954 introducerede kaffe i mange forskellige varianter afhængig af mængden af henholdsvis kaffe og mælk. Café Central serverer også tapasretter, men de fås bedre andre steder, så hold jer til kaffen – og udsynet.

  • Café Central, Plaza de la Constitución, 11

Læs også: Guide: 24 timer i Paris