Guide: 24 timer i Firenze

To timers flyvetur fra København og man er klar til et væld af kunst- og kulturoplevelser. Det geniale ved byen er, at det meste er samlet i den gamle bydel inden for gåafstand.

Rejseliv imported photo
Foto: Leif Poulsen

12.00   
Floden midt i byen er god som pejlemærke, og efter at have smidt kufferten på hotellet passerer vi flere broer og små pladser, der ender ved floden.

Læs også: 3 italienske kulturbyer

Firenze er i det hele taget begunstiget med pladser, hvor man kan sætte sig og bare nyde de fantastiske bygninger og kunstværker, som by-rummet er udstyret med.

Vi har sat kurs mod et af Firenzes højdepunkter, broen Ponte Vecchio, som er den eneste bro, tyskerne undlod at sprænge i luften, da de trak sig tilbage fra de amerikanske tropper i slutningen af 2. Verdenskrig.

Og milde himmel for et syn. Broen og dens bygninger er, som resten af byen, holdt i jordfarver i mange nuancer.

Ponte Vecchio fra 1345 var en overgang slagternes bro – det var praktisk, at man bare kunne smide affaldet ned i Arno-floden og lade det flyde af sted. Men en af Medici-fyrsterne byggede en lukket gang-tunnel på broen, så han uset kunne komme fra sit palads til rådhuset, og han kunne ikke klare hørmen og skiftede slagterne ud med guldsmede. Til stor glæde for turister, der den dag i dag kan købe smukke og dyre smykker på broen. 

Kan du nå det, så vend tilbage til Ponte Vecchio når solen går ned og det hele er badet i gyldne farver med genskin fra guldet. Det er ret romantisk.

13.00
Når vi nu er gået over broen, fortsætter vi med en stejl gåtur. Den »forkerte« side af Arno-floden – væk fra bymidten – er ikke så interessant som den anden, men den stejle gade ender ved Palazzo Pitti med en meget stor malerisamling og Firenzes smukke grønne park, Boboli- haverne.

Vores mål er pladsen Piazzale Michelangelo, højt hævet over Firenze. Og når man har fået vejret igen efter opstigningen ad Costa San Giorgio kan man læne sig op ad rækværket ud mod floden dybt nede og tabe underkæben ned på brystet af bar benovelse: Udsigten over Firenzes røde tage, katedralernes kupler og tårne er helt formidabel og hele turen herop værd. Og igen: Prøv det en aften, når solen går ned, det er en stensikker forfører.

14.00
Vi går tilbage over floden, holder lidt til højre og sætter kurs med den mægtige franciskaner-kirke Santa Groce. Det er her, en stribe af Firenzes berømtheder har hjemme – under de enorme hvælvinger står gravmælerne for mænd som Michelangelo, Machiavelli, Dante og Galilei. Og er man til læder-varer, som Firenze er fuldt leveringsdygtig i, så fortsæt ned gennem krypten til læder-museet, hvor man på udvalgte dage kan følge arbejdet med tasker og bælter.

14.30 
Vi træder ud i foråret og går mod Piazza della Signoria – Rådhuspladsen. Og begår formentlig en større synd på den smukke plads, da vi springer Uffici-galleriet over. Det er måske verdens bedste galleri med renæssance-kunst, hvad den lange kø foran indgangen da også vidner om. Udvalgte dele af Medici-familiens kunst, samlet gennem 300 år, er udstillet her. 

Det må vente til vi har mere tid, i stedet smutter vi ned ad shoppe-gaden Via dei Calzaiuoli, der tidligere var skomagernes gade, men i dag er et mekka af mærkevarebutikker som Ferragamo, Prada, Bulgari og Gucci.

15.00 
For enden af gaden bliver trængslen voldsom, og det er der en god grund til. Gaden ender i domkirkepladsen, Piazza del Duomo, hvor den enorme katedral Santa Maria del Fiori knejser. Byggeriet af katedralen blev startet i 1296 af arkitekten Arnolfi de Cambio, der fik til opgave at bygge verdens prægtigste bygning, men først 140 år og flere artitekter senere var domkirken klar til indvielse. 

Kirken, inklusiv dåbskapellet og det 84 meter høje klokketårn, er bygget i hvidt, grønt og lyserødt marmor, fuldstændig overvældende i al sin pragt. Det er bare om at liste rundt om det hele og nyde det. Og så sætte sig på en fortovsrestaurant og nyde et alt for dyrt glas vin og en pizza med de karakteristiske tynde og sprøde bunde og den stærke salami oven på, mens solen bager på katedralen giver marmoren og de mange små statuer på kirken forskellige udtryk. Der er ikke noget som at sidde helt stille og kigge på mennesker, der er ved at gå i knæ af benovelse over oplevelserne her.

17.00
Vi trænger til at hvile benene og søger hen til stationspladsen, Piazza della Stazione, og igen: Det tager ikke lang tid at gå hen til hvad-som-helst i Firenze. Fra pladsen kører sightseeing-busserne typisk en-times ture rundt i Firenze – det plejer at være en fin måde at få et overordnet indtryk af en by på, mens man hviler stængerne, i Firenze er det imidlertid ikke nogen stor succes. De store busser kan kun køre på ringvejene om byen med en enkelt afstikker ind langs floden, og man får meget mere ud af at gå. For 150 kr. for en døgn-billet kan man hoppe af og på og også bruge bybusserne.

19.00
Efter et hurtigt smut hjem til hotellet, går jagten på et spisested ind, og vi støver rundt i de små gader. Det er ikke så let at afsløre de rene turistfælder, når der er så meget at vælge mellem. Men vi bruger det gamle trick: Undgå de steder, hvor en sur tjener står uden for for at lokke folk ind i en tom restaurant.

Vi falder over restauranten i den lille gade Borgo Albizi i det gamle kvarter ved Santa Croce. Indgangen er beskeden, men når italienske par kommer gående, går døren op, og værten iført forklæde kommer ilende ud og kindkysser og viser ind.

Ristorante Natalino har ligget her siden 1880 i den tidligere kirke S. Piero Maggiore, her er fresker og billeder af værtsfamilien på væggene og hvælvinger mellem lokalerne fra kirkens tid. Og specialiteter fra Toscana på tallerknerne – bingo.

www.florence.ala.it/natalino/

Firenze er ikke skabt til natterod, så vi ender bare med en drink i baren på vores hotel, Anglo American lige ved floden. Her i baren sidder lokale og følger en genudsendelse med Firenzes eget Serie A-fodboldhold, Fiorentina, der har haft danske Martin Jørgensen på holdet.

9.00
Der er tanket godt op til morgenmaden, for de 24 timer skal udnyttes inden afgang ved middagstid – nemlig til besøg på det store, overdækkede og lukkede fødevaremarked Mercato Centrale.

Boder med bugnende bunker af grøntsager og frisk frugt er altid en fornøjelse at slentre rundt om, men også slagterne med pølser og sære udskæringer er sjove at opleve. Italienerne er glade for indmad, og visse ting ville jeg ikke købe – f.eks det grå noget, der garanteret er lunge. Vær der inden kl. 14., hvor markedet lukker igen.

11.00
På vej ned mod floden og en sidste slentre-tur slår vi et slag forbi Piazza San Lorenzo tæt på fødevaremarkedet. Det er et åbent turistmarked med alt, hvad hjertet begærer af tingel-tangel, tøj og kopivarer. Sælgerne er ikke pågående, og regn med at blive fuppet – men du kan nu være heldig at gøre et par gode kup. 

Turen var betalt af Vueling Airlines.  

Læs også: Guide til jul i Firenze