Grønt skiløb med hvid samvittighed

At bruge naturen til skiløb forpligter os til at værne om den, mener man på det populære skisportsområde Idre Fjäll i Midtsverige.

Rejseliv imported photo
Idre forventer at kunne spare mindst 20 pct. på det samlede energiforbrug og satser bl.a. på miljømærket elektricitet til lifter og snekanoner. Ikke billigst, men godt i et stort perspektiv. energiforbrug. Fold sammen
Læs mere
Foto: Susser Feit

Morgenkaffe på Oslobåden, på vej nordover. Bladrer i dagens avis, pakket med artikler om vindenergi og virksomheders miljøansvar som konkurrenceparameter.
 
Læs også:
Gletscherekspressen
Lavinefare i alperne

Der menes svært meget for tiden om det ansvar, vi alle har for miljøet. Men hvor meget ansvar tager man egentlig selv, når man er på vej til nogle dage på ski? Dage, der slider på naturen og tærer på ressourcerne. Bare for at have det sjovt…

Idre Fjäll skal være fjeldverdenens mest miljøvenlige anslæg
Idre Fjäll, senere samme dag. Nu skal det miljørigtige skiterræn stå sin prøve. For heroppe bliver det ikke ved snakken. Man har iværksat en storstilet energispareplan og genskaber naturen, hvor den slides af vintersporten. Og man støtter nærmiljøet i samarbejde med lokale landmænd, producenter og de urgamle samer-stammer. Bevares, snescootere er her stadigvæk, et stort liftnet, snekanoner og hytter med gulvvarme i badeværelset ligeså. Men også her sker der forandringer i miljøets tjeneste.

»Vi vil passe på den natur, som skiløbet slider på. Så miljøkonsulenter og biologer lærer os hvordan vi kan genplante vækster og græsser, der naturligt findes i området. Det er ikke nemt, for jordbunden er ikke frugtbar heroppe. Men vi forsøger at skabe de bedst mulige vækstbetingelser,« fortæller adm. direktør for Idre Fjäll, Joachim Johansson, kaldet Jocke.
Han er manden bag det ambitiøse projekt, der skal gøre Idre til fjeldverdenens mest miljøvenlige anlæg. Dels for at spare penge, dels fordi Jocke mener, at miljøvenlighed er med til at profilere anlægget positivt overfor skifolket. Især danskere, der efter hans opfattelse er meget bevidste om denne tankegang.

»Men allermest fordi vi har et ansvar. Vi må tage enhver naturpåvirkning alvorligt og trække modsat global opvarmning, i det omfang vi overhovedet kan. Og forvente af vores gæster, at de vil være med til at gøre en indsats,« siger han.
Der sættes ind på mange områder. For eksempel med affaldssortering, hvor køkkenaffaldet ikke køres væk i store lastbiler, men i stedet bruges i komposteringsanlæg til fremstilling af gødning, der bruges, nar man genplanter terrænet.

»Det er de mange bække små, der gør det«
»Vi uddanner medarbejderne i traditionelle besparelser som at skrue ned for varmen, spare vand og slukke strømmen efter sig. Men også i større fleksibilitet: Vi sparer rigtig meget kørsel, hvis den elektriker, der skal reparere en lampe i en hytte, også klarer lidt rengøring. Eller omvendt. Så skal vi ikke sende to biler ud til samme hytte. Ved at løsne op for faggrænser og planlægge bedre har vi allerede skåret antallet af arbejdsbiler ned fra 25 til 17. Og de er alle er skiftet ud til VW, der kører på miljødiesel og har mindre CO2-udslip. Nu har vi kik på elbiler som det næste,« forklarer Jocke.
 
En betydelig miljøpåvirkning stammer fra gæsternes transport, hvis de kører hele vejen hertil. Men hvis man har bilen med til Idre, kan den blive stående hele ugen ved hotellet eller hytten, for området hænger så fint sammen, at den er overflødig. Og skulle man være havnet på ski ude i en afkrog af terrænet med ømme tæer og trætte børn kører der åbne ladvogne i rutefart.

Vildmarken omkring skiterrænet er delvist fredet og bebos af samer-stammer, der lever med og af deres rensdyrflokke. Derfor serverer man i Pernilla Wiberg-restauranten, midt i anlægget, en lækker, velhængt rensteak med lokale kantareller. Det ville være langt billigere at skaffe råvarer andre steder fra, men det er naturligt at støtte samerne. Ligesom man sparer forurenende transport hertil.

»Det er de mange bække små, der gør det,« mener Jocke Johansson.
»At købe råvarer til restauranterne lokalt er vigtigt for os. Ligesom vi kun gruser vejen heroppe, hvor det er absolut nødvendigt. Ellers bruger vi gammeldags is-river. Det sparer produktion af grus, der jo også skal køres hertil og bortskaffes bagefter. En vældig ressourcekrævende proces.«
Men der, hvor der er rigtig meget at spare, er opvarmning af hytterne. I dag bruges el, men man er i gang med at teste blandt andet solenergi. Og når hytterne renoveres, ser man på hvert eneste element, lige fra bordplader til kaffemaskiner og gulve: Hvad er mindst ressourcekrævende at fremstille og vedligeholde?

Går efter miljømærket energi
»I det hele taget vurderer vi samtlige processer, produkter og forsyninger, én for én: Kan det gøres bedre og mere miljøvenligt? Så det her program er intet »Quick Fix«, men en proces, der aldrig får ende. For fra nu af vil vi konstant forbedre vores indsats, i takt med at nye muligheder og teknologi dukker op. Og så håber vi, gæsterne vil bakke op om det,« understreger han.

På Idre bruger man kun miljø-mærket el fra vind og vand, når man laver mad, tørrer hår eller kører i lift. Overalt er elektricitet fra kul- og atomkraftværker samt olie bandlyst, skønt den miljømærkede el er dyrere. Desuden er snekanonerne udskiftet med nye lavenergi- typer, der producerer langt mere sne end de gamle pr. energi-time. Og alene den helt nye belysning på langrendsløjperne forbruger 60 pct. mindre energi, end det gamle system gjorde.

For skiløberne er Idres nye linie kun et plus. Alt kører og fungerer jo, som det plejer. Affald fra hytterne skal ganske vist sorteres, og inden længe dukker der sikkert eldrevne snescootere op. Miljø-el-drevne, selvfølgelig. Og de lokale råvarer som friske fisk, elgkød, renkød og svampe smager pragtfuldt og er mere luksus end afsavn.
Ligesom den for danske skiturister så populære slappe-af-aktivitet, kørsel med hestevogn efterfulgt af varme vafler i bondestuen, går fint i tråd med den nye tankegang. Så Östen Lundgreens 16 heste vil fortsat også være at finde ude på arealerne, komplet med kanebjælder.

På vej tilbage mod Oslobåden, fra Idre Fjäll. En af de store rensdyrflokke spærrer vejen, mens de langsomt vader over. De kigger kort, ligesom kritisk, på bilen og græsser videre på den anden side efter at have skubbet sneen til side.
Hvem ved, om alle de tanker, man nu gør sig på Idre Fjäll, er med til at sikre, at netop disse reners efterkommere også har et liv foran sig, sammen med samerne? Herude i en frisk og uforurenet vildmark omkring Idre. Og kan opleves af vores efterkommere, der også kan komme på ski, fordi der endnu er noget, der hedder vinter…

Tre ting at nyde
1. Restaurant Vildmarksnästet. Snup frokostpausen midt på Vestbakken. Restauranten er kedelig at se på udefra, men inden døre er her super hyggeligt med rustikke træborde, åben pejs, bjørneskind og godt med gevirer. Menuen er lokal vildmark: Ren-hamburger, vildt-lasagne og friskfanget fjällöring, fanget i søerne omkring Idre, og hjemmerøget »Vildtbricke«, der er stykker af elg og hjort, samt vildsvine- og hjortepølse. Prøv også røget ren-hjerte – lidt af en manddomsprøve, men vældig delikat, kraftfuld og yderst mættende på en lang skidag.

2. Pernilla Wiberg er en af Sveriges helt store skinavne, og hendes præmier og startnumre pryder det hotel, der bærer hendes navn. (Og sikkert også hendes investeringer). Restauranten, der er enkelt
indrettet, er i gourmetklasse. Her serveres renkød fra en nærliggende samer-landsby. Rensteak er utrolig smagfuldt, magert og fint kød stegt på en hed grill og ledsaget af ligeledes lokale svampe og en himmelsk sauce på vildtfond.  Forrygende lækkert. Og så føles det godt, at man samtidig støtter samerne.

3. Kaneturen med Östen Lundgren og en af hans stærke heste går ud over fladlandet med kik til fjelde og bakker. Man sidder skønt, pakket ind i store skind, mens bjælderne ringler i takt til hestens trav, og solen varmer kinderne. Turen slutter ved et lille landsbysamfund, lige ved skiterrænet, hvor Maud serverer de lækreste sprødstegte vafler med multebær syl tetøj – det er lokalt plukkede delikate bær - og hed kaffe. En skøn gammeldags fornøjelse – med et minimum af CO2 udslip…