Golf på Portugals atlanterhavskyst

Oplev en af verdens bedste golfbaner på en af Portugals mest dramatiske kyststrækninger – Oitavos Dunes – resultatet af en mands drøm for tre generationer siden.

Sådan skal en runde vintergolf begynde: Med kig ned af en lysende grøn fairway, omkranset af paraplypinjer og tilsat solstriber. Hul et på Oitavos. Fold sammen
Læs mere

»Så, det var de lette huller, nu begynder det sjove«, griner Miguel Champalimaud.
Vi har netop spillet færdigt på 4. hul på Oitavos-banen, og det har været en ren fornøjelse. Og lad det være slået fast med det samme: Oitavos er ikke en af de billigste baner i Portugal, den er snarere blandt de dyreste. Men den er en fantastisk bane, og får man muligheden, så skal det være den blandt et utal af andre baner.

Se også: Golf i Paradisets have

Jeg er vild med paraply-pinjer langs fairways. Dels er de særegne nåletræer vildt flotte, dels er det sjovt, når de er med i spillet og man skal slå hen over dem. Og rigtigt er det, at de fire første huller på Oitavos er til at have med at gøre – de er korte og man lulles ind i hygge og skønhed.

Miguel fører an mod 5. tee-sted. Stien leder uden om driving-rangen, forbi hotellet med de store glaspartier, forbi helikopter-landingspladsen, ud gennem en lille lund, og så er man ved 5. hul og hallo for en øjenåbner.
Landskabet og banen skifter fuldstændig karakter. Hvad der i starten mindede om en typisk sydlandsk park-bane, er forvandlet til en vaskeægte links-bane. Her er klitter, naturlige småbakker, krogede træer, der bøjer sig for vinden og Atlanterhavet, der viser hvide toppe midt i det blå.

At Oitavos Dunes er noget særligt, viser de vurderinger, som golfeksperter giver banen. Det ansete amerikanske Golf Magazine har flere gange rangeret Oitavos meget højt, sidste gang i 2011, hvor banen blev kåret som den bedste i Portugal, den tredjebedste i Europa og blandt de 100 bedste i verden.
Banen er også den eneste i Europa, der har lagt græs til alle fem professionelle golf-tours siden åbningen i 2001. Senest Portuguese Open i 2008.

Det var Miguels bedstefar, der tilbage i 1920erne fik en idé for området her midt i Sintra/Cascais – naturparken.
Dengang var her fuldstændig øde og utilgængeligt. Med bølgende klitter og en stridbar vind fra Atlanterhavet.
Men Carlos Sommer Champalimaud så mulighederne for et stort rekreativt område nær Cascais og Sintra, han stabiliserede klitterne, byggede veje, borede brønde og solgte ejendomme.

Og hans barnebarn, Miguel Champalimaud, føjede et af Portugals største ride- og tenniscentre til projektet.
Men drømmen var ikke slut endnu. Der skulle være en unik golfbane i dette klit-landskab. Med links-golf, som det var tænkt langs Skotlands barske kyster.

Golfbane-arkitekten Arthur Hills, der sværger til det enkle og oprindelige design i pagt med naturen, fik opgaven, og for ti år siden åbnede Oitavos Dunes. Her er ingen søer, for det var her ikke i forvejen, her er ingen kunstige vandfald, det var her heller ikke, og her er ingen dybe bunkers.
Men her er i den grad vinden fra Atlanterhavet, der gør, at man på mange af de åbne huller i princippet skal overveje at bruge alle køller i bag’en.

Det er ikke svært at se, hvor vinden kommer fra, for de få træer, der egentlig ikke hører til her, vender kronerne i samme retning.
Godt så – vi slår ind i vinden på hul 5 og strider os fremad med trollyen på slæb. Denne bane skal ikke køres i golfbil, næeh, man skal fornemme naturen og nyde det undervejs.
På 9. hul skal man lige hive efter vejret, for turen fra 8. går opad, men på toppen venter belønningen: En fantastisk udsigt over hullet, og bagved det Sintra-bjergene, der majestætisk rejser sig i det fjerne. Intet under, at H.C. Andersen var så betaget af byen på toppen.

Og ude til venstre ligger Europas vestligste punkt, Cabo da Roca, med sit fyrtårn øverst på den flade klippe. Jeg glemmer vinden og slår 20 meter for kort på det bare 125 meter lange par-3 hul.

Efter 9. hul fører hullerne tilbage mod klubhuset, i første omgang langs med havet – en overvældende oplevelse. Fra tee-stedet på det højt hævede 11. hul kan man se langt. Helt ned forbi mondæne Cascais og krumningen, hvor floden Tejo munder ud. 20 kilometer inden udløbet gennemskærer floden hovedstaden Lissabon og vi kan se et par krydstogtskibe liste ind ad floden.
»Lad mig vise jer noget,«siger vores spillepartner Miguel. Han er søn af ejeren Miguel Champalimaud og er den unge direktør for den seneste knopskydning i resortet: Det femstjernede hotel The Oitavos. Det vender vi tilbage til.
Nu går vi hen til det lille hus allerøverst på bakken. Det højeste sted i miles omkreds. Jeg har tidligere spurgt, hvad det var, og nu kommer forklaringen.

»Det er The Fort – fortet,« siger Miguel.
Det lille hus i to etager har ligget her i århundreder, for herfra havde vagtfolk den perfekte udsigt over Atlanterhavet og indsejlingen til Lissabon.
I dag er huset restaureret – her er stue og soveværelse, terrasse rundt om hele huset og egen swimmingpool, hvorfra man kan se ud over syv-otte golfhuller – og selvfølgelig havet.
Ønsker man en romantisk nat ud over det sædvanlige, kan fortet lejes. Det benytter mange nygifte og stenrige par sig af. Herligheden koster 15.000 kroner for en nat, men så er det også inklusive morgenmadsbuffet på hotellet og en runde golf.

Vi slår videre på 11., 12. og 13. hul – og forbløffes endnu en gang, da vi når frem til 14. hul. Det er Oitavos mest berømte og fotograferede hul. Et blot 135 meter langt par-3 hul, men anlagt på den mest geniale vis.
Man slår hen over en dyb slugt og har ingen idé om hvor kraftig vinden er, når bolden når indgangen til hullet. Men den kan være kraftig, for vinden fra Atlanterhavet har fri adgang fra den anden side.
Vi går uden om kløften, og jeg ser min første bold nede på bunden. Hvor den desværre skal blive liggende sammen med de 15-20 andre bolde, jeg kan se. For der er adgang strengt forbudt af naturhensyn.

Men skidt nu med det, for oppe på greenen ligger bold nummer to, og herfra er der en ny forbløffende udsigt til Europas vestligste punkt, Cabo da Roca.
På vej ned ad 16. fairway summer et lille fly over vores hoveder. Det er ret populært at flyve turister en tur her i området, fordi det så smukt, også set fra oven. Og at golfbanen også kan bruges til andet end golf, oplevede man for et par år siden, hvor et fly fik motorproblemer og nødlandede netop her på 16. fairway.

Afslutningen på runden er ganske svær med to meget lange par-4 huller. Her når vi tilbage til det nye hotel og spiller ned ad 18. fairway langs hotellet. Umiddelbart kan man ikke kalde hotellet smukt, men det er særpræget og passer godt ind i det omgivende landskab.
Det er den samme arkitekt, som har tegnet det futuristiske klubhus, der har ført pennen til hotellet. Han tror på enkle linjer og store glasflader, der kan fange lyset, som der er så overvældende meget af.

Indenfor overrasker byggeriet mere. Hele stueetagen er ubrudt og huser lobby, bar, lounge og restaurant i hele husets længde. Der er meget højt til loftet, og det meste inventar er tegnet af arkitekten, bl.a. de kæmpemæssige lampeskærme.
Man opdager også hurtigt hans interesse for kvindefigurer. Og har man overset den enorme skulptur ved indgangen, findes der et rigt udvalg af kvindeskulpturer inde på hotellet.

På de tre etager over os ligger de 142 værelser. De er alle på 64 kvadratmeter og alle med udsigt til både golfbane og Atlanterhavet. Til alle værelser hører desuden store altaner, hvor udsigten til den blodrøde solnedgang er formidabel.
Man kan nemt gå en tur ned til kysten, det tager bare fem minutter. Netop her består kysten af klipper, og med bare en smule vind viser Atlanterhavet tænder og sender sine vældige bølger tordnende i land.
Men nu står den på frisk fisk i restaurant Ipsylon på hotellet. Et udvalg af selvsamme havs rigdomme.

5 fede ting i Estoril-området
Gå en lang tur ad strandpromenaden fra Cascais til Estoril. Det er smukt, her er masser af liv og mennesker. Snup et glas champagne på terrassen ved Hotel Albatroz højt hævet over havet – det er smukt som noget.

Tag en taxa op til byen Sintra i naturparken 12 km væk. Byen er sjov i sig selv med sine slotte, borge og vartegnet, de kæmpestore dobbelte skorstene i karaktaristisk form. Fra borgen på toppen er udsigten helt formidabel, selv H.C Andersen elskede byen.

Tag en tur til klippen »Djævelens Mund« kort fra Cascais. Fra 20 meters højde kan man se Atlanterhavet tordne sine bølger mod den kileformede klippe – og suge vandet dramatisk ud igen. Lyden er fantastisk.

Kør op til Cabo da Roca, Europas vestligste punkt. Fyrtårnet troner øverst på den flade klippe og tænk bare på, at mod vest er næste stop Amerika. Stedet rummer en dramatisk skønhed.

Leg James Bond og besøg Europas største casino, Casino Estoril, fem minutter fra Oitavos. Spiller du ikke selv,  så kig på de 1.200, der trækker i håndtagene på de enarmede tyveknægte eller nyd et show a la Moulin Rouge.

Se også: Tre fede golfbaner på Tenerife