Golf i Paradisets have

Langt ude i Det Indiske Ocean ligger en lillebitte ø ved siden af Mauritius, som byder velkommen til en vidunderlig golfbane omgivet af azurblåt hav.

Det kan være svært at koncentrere sig om spillet, når udsigten fra øen er til det blå hav og bjergene inde på Mauritius. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Den åbne båd med den beskyttende overdækning mod solens stråler lægger fra land, og vi sejler ud i lagunens azurblå vand.

Læs også:
Verdens længste golfbane

Beskyttet af revet længere ude, hvor brændingen uafladeligt brøler sin vrede ud, er vandet her i lagunen helt stille, og vi tøffer af sted. Med udsigt til grønt, blåt og hvidt – palmer, hav og koralsand.

En af verdens 10 bedste baner
Der er ingen badegæster ombord. Skibet er ladet med golfbags, der stritter op over rælingen, og forventningsfulde golfspillere. Kursen er sat mod øen Ile Aux Cerf, som nu simpelthen består af golfbanen Le Touessrok Golf Course. Tegnet af legendariske Bernhard Langer, og af det ansete golfmagasin Golf World Magazine kåret som en af verdens 10 bedste baner.

Det tænker vi nu ikke så meget på, mens motoren brummer, og båden laver en hvid stribe i den blå lagune. Sejlturen tager syv minutter, og vi glider forbi kridhvide sandstrande, hvor badegæster nyder livet og kigger nysgerrigt på en flok mennesker iført golfbags sejle forbi.

Snart efter lægger vi til i Paradisets have. På golfbanens bådebro venter folk på at bringe golfbags og gæster op til klubhuset i golfbiler. Det er stadig morgen, temperaturen omkring de 25 grader, og her er ikke en lyd bortset fra brændingen mod revet, der anes i det fjerne. Milde himmel, hvor vi glæder os.

En svær mundfuld

Og så står vi der da endelig, på første tee-sted og stirrer ud i besværlighederne. Jeg husker ikke lige et åbningshul, hvor man skal slå hen over søer, raviner fyldt med lavasten og for Guds skyld skal undgå at slå til venstre og højre for at ramme første fairway. Men det skal man altså, for ellers er det bare med få en ny bold frem og prøve igen. For bolden forsvinder i det tropiske vildnis.

Stemningen er sat fra starten, og Touesserok er et sandt monster. Banen her tager ingen fanger, og selvom de azurblå laguner giver lokkende udsigter fra de fleste huller gennem palmetræerne, så er det ren facade: Banen har i sinde at æde dig levende.

Der var ikke udelukkende dybe suk af betagelse, da Bernhard Langers paradisbane åbnede i 2003. Langer gik til stålet og skabte en bane, som de fleste banearkitekter i dag går efter: Den skulle være udfordrende for elitespillerne, og den skulle kunne spilles af feriegæsten og middelhandicapperen.

Derfor blev der lavet fire forskellige tee-steder, så banen ikke ville virke så monster-agtig. Bortset fra de bageste tee-klodser med navnet Langer-tee­stederne, selvfølgelig. Herfra er banen 6.800 meter, og det kan de fleste klubgolfere godt glemme alt om, der er rigeligt at se til fra de øvrige tee-steder.

Og så var der lige problemet med greens: De var små, gik i bakke og dal, og selvom man ramte en green, så var lykken ikke gjort. Boldene rendte af, forsvandt i sandet, i lava-stenene, i mangroven. Det var for svært i lykkeland.

Det lærte man af i Touessrok. Siden da er samtlige greens simpelthen gjort større, og også områderne omkring dem. Og boldene render ikke af, selv om de ikke rammer greens som en lodret faldende raket.

Det allerbedste

Hvad er det allerbedste ved en runde golf på Touessrok? Ja, det lyder mærkeligt, men det er faktisk havet. Fra alle huller er der udsigt til det indiske ocean, og man glemmer ganske de mange ture ned i raviner fyldt med lavasten på jagt efter en forsvunden bold. Når du er træt af det blå, så vend dig om og nyd de grønne bjerge inde på Mauritius.

Det handler om herlighedsværdi, det handler om fuldstændig stilhed midt i Det Indiske Ocean, det handler om at få en oplevelse, som golfspillere kun får ganske få andre steder i verden. Så glem alt om scoren og nyd bare at være til på Touessrok.

Det er altid dejligt at slutte godt på en golfbane, og her kommer Touessrok dig nu til hjælp: Hul 18, et par fire hul, er ganske svært, hvor spilleren skal slå over flere raviner for at nå green. Men nu kan man vælge: Hullet kan også spilles som et par tre hul fra et fremrykket tee-sted.

Det er federe at nyde en iskold øl på den udendørs terrasse med udsigt til 18. green, hvis man netop har forladt den med et godt resultat. Og træk bare tiden lidt ud, det bliver ikke meget smukkere end her på Touessrok.