Gør din drøm til reality

Det er langt fra umuligt at nyde en »kendt fra tv«-ferie. Vi guider til ferie, hvor Robinson Ekspeditionen, Paradise Hotel og Toppen af Poppen er optaget.

Rejseliv imported photo
‘Stjernernes Paradis’ - Her falmer de danske realitydeltagere hurtigt, når du flytter ind i eksempelvis actionhelten Sylvester Stallones casita ved navn ‘La Orguidea’. Fold sammen
Læs mere
Foto: Esben Salling

Indrømmet. Reality-tv kan være belastende, og efter snart 15 år på dansk tv med karakterer som Biker-Jens, Carl-Mar Møller, UIven Peter, Amalie og hvad de ellers hedder, er der måske en del seere, som kunne tænke sig at lukke helt af for genren.

Næste side: Paradise Hotel

Men én ting har tv-selskaberne bag de succesfulde realityprogrammer haft held til: Kulisserne. Og med et efterhånden bugnende udvalg af topdestinationer, har Rejseliv.dk i denne uge samlet en håndfuld af de bedste.

Alle er de afprøvet og anbefalet af vores journalister, som har besøgt reality-programmerne, mens de blev skabt. Og alle er de perfekte til et ophold for vintertrætte feriegæster, der gerne vil så langt væk fra travlhed som muligt.

Kendetegnende for langt de fleste reality-destinationer er nemlig, at de er placeret, hvor der har været arbejdsro og ikke for mange nysgerrige turistunger eller lokale til at spolere optagelserne.

Optaget spændende steder
Ofte er realityprogrammerne derfor optaget på isolerede, spændende egne af kloden, som hidtil på ingen måde har blandet sig på top 50-listen over danskernes yndlingsdestinationer. Lande som Mexico, Malaysia og Antigua er blot nogle af perlerne, som vi på disse sider vil præsentere.

Hvor det er muligt, vil vi præsentere de præcise resorter eller hoteller, som er brugt i udsendelserne. Hvis der er brugt private ejendomme, har vi valgt tilsvarende, tilgængelige overnatningsformer.

Men det bedste af det hele: Det behøver ikke koste dig et feriebudget fra nu af og til 2015 at komme afsted. Langtfra.
Med billige flybilletter og blot en smule planlægning, kan det uden problemer lade sig gøre at nyde samme grad af idyl, der de sidste 15 år har fået tv-selskaberne til at vælge deres locations.

 

Robinson Ekspeditionen

Land: Malaysia
Sted: Aesiana Beach Resort, Pulau Besar, Mersing
Pris: Flybilletter med Lufthansa til Singapore 8.-15. februar ca. 3.700 kr.  pr. person.
Hytte: En hytte til to-fire personer koster ca. 600 kroner pr. nat (Hotels.com).
Leje af bil: ca. 2.000.
I alt: ca. 14.300 for en uge – to personer.

Hvis du ikke har tænkt dig at leve, som en rigtig Robinson-overlever, med hvad dertil hører af solstik, slanger i myggenettet, skolopender-morgenmad og konstant verbal overfusning fra Jakob Kjeldbjerg, så er der mere end rig lejlighed til at nyde den perfekte luskusferie på de små øer i Vestmalaysia, hvor TV3 siden 1997 har optaget realityklassikeren Robinson Ekspeditionen.
Der er i hele begrebets forstand tale om paradisøer med snehvidt sand, koralblåt hav, palmer, knaldbillige drinks, masser af opvartning, billig mad, venlige lokale, spændende udflugtsmuligheder og masser af ro fra andre turister.

Besar er en af de større øer, men der er også muligheder for ophold på Pulau Rawa, eller hvis du vil lidt længere ud, Pulau Tioman, der også huser større resorter med flere turister. Undersøg bl.a. Tripadvisor eller Hotels.com og søg på nogle af ø-navnene eller ovenstående resort for at finde de bedste tilbud. Flybilletter kan købes hos Momondo eller direkte hos flyselskaberne.

Eneste ulempe ved øerne i de vestlige Malaysia er, at du skal transportere dig selv fra Singapore til Mersing, hvor hotellerne står for bådtransport. Det koster ekstra, og turen tager ca. to timer, men det er det hele værd. Bustransport er også mulig - tager ca. 3 timer (Journeymalaysia.com). Billeje kan ordnes hos eBiludlejning.dk, hvor du kan få fat i en bil direkte fra Singapore.

Næste side: Paradise Hotel