Gletscher-ekspressen

Luksustog The Glacier Express bringer dig på en unik tur gennem de snedækkede schweiziske alper – og noget af verdens bedste skiterræn. Vi har taget turen fra St. Moriz i øst, gennem 91 tuneller og over 291 broer, til Zermatt i sydvest.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Campariens bitterhed blander sig med sødmen fra den schweiziske petit-four, mens Kong Vinters sneklædte tinder hilser os velkommen. Vi sidder i spisevognen om bord på supertoget The Glacier Express med kurs mod Matterhorn, »Tobleronebjerget«, der rejser sig almægtigt 4.478 meter, helt deroppe hvor luften er iltfattig, og naturen rig på råstyrke.
To uger forinden påbegyndte vi vores vinterrundrejse i de schweiziske Alper. Fra St. Moritz i øst, over Disentis og Andermatt til Zermatt på den italienske grænse syv timer længere mod sydvest. En rejse, der har budt på alt godt fra den schweiziske vinterbuffet.

Fra St. Moritz snor togskinnerne sig gennem slugter og over bjergpas, gennem hyggelige bjergbyer, der fremstår fastfrosne i fyndigt forfald. Undervejs standser toget i Disentis og Andermatt. Begge destinationer, hvis ry blandt inkarnerede skiløbere fortæller om store bjerge med fantastiske offpist-emuligheder.
Den første schweiziske togbjergbane blev anlagt i 1930 og kravlede af sted mellem Zermatt og St. Moritz. Datidens schweiziske ingeniører havde hårde modstandere i form af tårnhøje vægge af granit, snestorme og tyngdekraften, men de tæmmede naturen og indskrev sig i historiebøgerne som pionerer indenfor deres felt. De store anstrengelser bar i høj grad frugt, og toget var fra dag ét et hit blandt datidens overklasse af skiturister.

Indtil 1982 var det kun sommer- turisterne, der kunne rejse hele vejen fra St. Moritz til Zermatt ombord på Gletsjer-ekspressen. Det ændrede sig dog med den 15,4 km lange Furka-tunnel mellem Oberwald og Realp.
Da vi kører ind i bjergets mørke, får vi propper i ørerne og bliver pludselig i stand til at forcere dusinvis af Moder Naturs bjergkamme og flere hundrede megatons af massiv klippe.
Schweizernes ingeniørkundskaber fornægter sig ikke, når man oplever, hvordan de har valgt at anlægge deres jernbaner. Det er imponerende, hvad det schweiziske maskineri formår. De specialfremstillede, sneryddende lokomotiver magter med sine enorme plove at rydde 19 tons sne – i minuttet! Hvor meget sne var det, der faldt, sidst DSB brugte det som undskyldning for de evige forsinkelser? spørger vi retorisk, da vi overvældede ser vægge af sne blive flået til side af den brølende kæmpe af et lokomotiv.

Det er ikke kun naturen, togets kræfter og præcisionen i ankomsttider, der er anderledes end i Danmark. Gletsjer-ekspressens panoramavogne og ulasteligt velklædte personale fortæller os om en markant anderledes standard, end vi er vant til på strækningerne hjemme i andedammen.

Om bord på ekspressen passerer vi som resten af de 250.000 passagerer, der årligt rejser med gletsjertoget, 291 broer og kører gennem 91 tunneller. Schweizerne har udnævnt The Glacier Express som »Det mest langsomme ekspresstog i  verden«, men alligevel klatrer vi et pænt tempo blandt bjerggeder og snedækkede kirkespir mod togrejsens højeste punkt, Oberalp Pass i 2.033 m højde.

For at kunne kravle op anvender togene et kædesystem som det, man kender fra Dæmonen i Tivoli. Inden de skrappeste stigninger, skifter togene simpelthen gear, hopper på kæden og lader de enorme motorer arbejde på højtryk.
Indenfor mærker vi ingenting til det prustende maskineri. Derimod mærker vi den luksus, som en plads på Gletsjer-ekspressen uimodståeligt fører med sig. Tykke, velpolstrede sæder, moderne kupéer og en udsigt uden sidestykke. Alt sammen brikker i vores eget, schweiziske vinterpuslespil.
Drømmende ænser vi næsten ikke det lydløse personale, der legende let danser af sted og serverer Poire Williams, mens toget fortsat kravler opad. Imponerede og mætte læner vi os tilbage i de bløde sæder. Dette er virkelig måden at rejse på, når vi at tænke, inden vi tager en afstikker mod drømmeland.

Schweiz har ry for at være dyrt, men har man en gang sammenlignet forholdet mellem gæstfrihed og pris, vil denne fordom hurtigt blegne. Priserne minder i høj grad om dem, vi kender fra Danmark, og på alle de destinationer, vi besøgte, var der lutter imødekommende og smilende schweizere. Naturligvis varierer prisniveauet, og Disentis var betydelig billigere end St. Moritz. Rejseformen gør det heldigvis muligt at opleve begge dele, og med den variation af indtryk i bagagen bestemme sig for, hvor næste års ferie skal gå hen.

Et andet ry, der hænger ved schweizerne, er punktlighed og seriøsitet, og det holder de heldigvis fast i. Det gælder i særdeleshed også i vinterhalvåret. Som vinterturist gør det rejseformen med tog behagelig uden at være konform, spændende uden at være halsbrækkende og ikke mindst oplevelsesrig uden at være altovervældende.
Vi satte kurs mod Kong Vinters dybfrosne eventyr, usikre på det endelige resultat men grebet af spændingen ved at gå på opdagelse. Det, der mødte os, var intet mindre end overvældende, for en sådan type vinterferie rummer endnu mere end blot skiløbet. Det er samtidig en opdagelsesrejse ombord på en af verdens mest ikoniske bjergbaner. Ganske enkelt en lille bid schweizisk vinterkultur.

Skisports-destinationerne

St. Moritz
En schweizisk bjergkonge uden problemer med overtræk på kontoen samt en særlig tiltrækning på nyrige russere og hesteglade yuppier. Den traditionsrige poloturnering foregår i januar, og at dømme efter turisterne i byen er det netop andre ting end skiløbet, folk besøger St. Moritz for. Og det kan være svært at forstå, for skiløbet er eminent. Specielt, hvis man er ude efter ikke-præpareret terræn, byder St. Moritz op til dans, idet offpiste-skiløbet ikke tiltrækker de sædvanlige gæsters opmærksomhed. De vil gerne have solskin og velpræparerede pister, og det betyder ganske enkelt tonsvis af uopkørt terræn.
www.stmoritz.ch

Disentis
Med risiko for at få de lokale, svenske bumser på nakken afslører vi alligevel deres lille hemmelighed og skamroser denne øjesten af en alpeperle. Disentis kan ikke konkurrere med St. Moritz’ luksus eller Zermatts højalpine storhed, men til gengæld byder destinationen på en bredspektret fristelse for enhver offpiste-skiløber. Den lille landsby oser af hygge, og så er mulighederne på bjerget uendelige. Blot som eksempel byder Disentis på en 1.600 højdemeters offpistetur uden skyggen af en pistemaskine. Det giver selv et ikon som det franske offpiste-mekka La Grave kamp til stregen.
www.disentis-sedrun.ch

Andermatt
Andermatt er et af de steder, der hvert år får allermest sne i hele Europa. Således falder her ofte mere end 10 meter sne på en enkelt sæson. Det svarer til canadiske forhold, så selvom lifterne kun når op i 2.900 meters højde, så er der 110 procent snegaranti vinteren igennem. Byen er en uspoleret alpeby, hvor masseturismen langt fra har gjort sig indtog. Og det er på trods af, at James Bond i »Goldfinger« allerede gjorde sit indtog i byen tilbage i 1964. Snyd desuden ikke dig selv for oplevelsen af at besøge en vaskeægte skifabrik. Birdo Skis laver nemlig deres ski lige midt i Andermatt. Det er småt og godt og hjemmelavet i ordenes oprindelige betydning.
www.andermatt.ch

Zermatt
Matterhorn knejser majestætisk i baggrunden, hvor end man vender blikket i denne højalpine by, der ligesom St. Moritz tiltrækker en lind strøm af turister fra den øverste del af den økonomiske fødekæde. Byen har et spændende udvalg af restauranter, barer og butikker, og så foregår al trafik enten på cykel, gåben eller i små eldrevne køretøjer. Biler er bandlyste! Skiområdet når helt op i 3.400 m højde og byder på et fantastisk udvalg af velpræparerede boulevardpister. Faktisk kan du også tage turen til Italien, idet Cervinia er en del af et af verdens største, sammenhængende liftsystemer.
www.zermatt.ch